OT: Lang historie kort

#1| 0

Hej PN,

Ikke en relevant overskrift og et langt skud her på PN men here goes:

- 2012 afslutter jeg min uddannelse og skriver et bachelorprojekt, som jeg får karakteren 12 for.

- 2012-2014 arbejder jeg fuld tid i uddannelses-relevant job

- 2014 forår vælger jeg at kontakte et stort internationalt firma som kunne have interesse i min idé fra BA-projektet. (Jeg undersøger inden hvorvidt jeg vil kunne gennemføre idéen på egen hånd, men vurderer at jeg hverken har kompetence eller økonomien til at kunne nå frem til et salgsfærdigt produkt)

- Firmaet er meget interesseret og i en længere periode taler jeg telefonisk med chefen for den relevante afdeling, hvor jeg forlægger alt hvad jeg har om emnet. (I forhåbning om at der er en gulerod i den anden ende)

- Efter en 3 måneders periode bliver jeg træt af ikke at blive belønnet for mit arbejde og undlader at sende yderligere beregninger/arbejde til dem.

- Der går 3 måneder uden kontakt hvorefter der dumper en mail ind, hvor de vil involvere mig i noget der ligner et salgsmøde med et andet stort firma. Vedhæftet er der en brochure med et nyt produkt der minder om min idé - blot med et andet navn.

- Jeg konfronterer dem med at jeg ikke forstår hvilken rolle jeg skulle spille i det salgsmøde(da jeg ikke fået en krone indtil videre) og fortæller chefen at jeg er skuffet over, at jeg ingen belønning har fået for at forlægge min idé til dem og ikke et eller andet firma i Asien.

- Herfra forventer jeg at mit svar er så provokerende (og at de i øvrigt kan fortælle mig jeg kan rende og hoppe, da de selv har udviklet produktet og sikkert taget patent på det), at jeg ikke vil høre mere.

- Overraskende nok beder herefter chefen om en telefonsamtale, som skal afholdes i morgen, hvor jeg skal melde ud hvad mine "intentioner og forventninger" er.

- Jeg har så tænkt hele weekenden over hvad jeg kan tillade mig at kræve(hvis overhoved noget) og prøvet at regne på hvad produktet potentielt vil kunne indbringe firmaet. Dette regnestykke er mildest talt umuligt for mig at udføre, da jeg ikke kender omkostninger for fremstilling/udvikling/installation af produktet. Et kvalificeret gæt ville være at produktet ville sælges for 100.000/stk.(hvoraf 50.000 omkostninger til installation/udvikling) og for en kunde ville "Return of Investment" være 1 år, hvorefter det ville kunne spare kunden for 10-40% i brændstofomkostninger i fx 20 år.

- Helst vil jeg kræve 5% af overskuddet ifm salget af dette produkt for life, hvilken størrelse så denne end bliver. Alternativt et engangsbeløb som honorar - men hvad er overhovedet realistisk? Havde selv forventet at slynge noget ud mellem 20.000 og 100.000 euro - gider bare ikke være til grin...

Har PN stået i en lignende situation eller kan komme med en konstruktiv udmelding?

Tak og god søndag

Blund23

19-10-2014 14:00 #2| 0

Tror det ville være smartere at binde dit bidrag på salg end på overskud. Overskud kan de altid fifle med. Men altså ud fra dit eget udspil ville jeg da mene at 2-3 procent af salget ville være rimeligt at forlange. Så vidt jeg husker får man som ansat forsker i tyskland i et firma 5procent(ikke helt sikker på dette tal.)
Den thai familie der lavede redbull før det blev kommercielt får så vidt jeg er orienteret 50 procent af redbull uden at skulle røre en finger.
Men held og lykke og evt lav et tilbud hvor du er sikret nogle penge. Ala 20k euro plus 2 procent af salget.

19-10-2014 15:11 #3| 0

Havde jeg fundet på sådan en mia. ide, havde jeg nok været lidt mere forsigtig ;)

19-10-2014 15:39 #4| 0

Prøv at forelægge din ide for en kapitalfond og ikke en kommerciel virksomhed? Der er flere kapital- og vækstfonde der investerer og rådgiver folk i dine sko.
Du er heldig, hvis den virksomhed du har forelagt din idé for ikke bare stjæler den.

Edit: Hvis du virkelig tror på din idé, og der er et marked for den, så gå efter en procentuel del af overskuddet. Det ville være ærgerligt at få 20.000€ for noget der har potentiale til at blive mange penge værd på sigt.

Held og lykke!

Redigeret af arigold d. 19-10-2014 15:47
19-10-2014 16:14 #5| 1

Kontakt din fagforening, de er helt sikkert behjælpelige og mere professionelle end hvad pn estimater er.

19-10-2014 16:50 #6| 0

Hvis jeg var dig, ville jeg med det samme engagere en advokat med speciale i patenter/royalties. Det er den eneste måde, hvorpå du kan sikre, at du får det maksimale ud af din ide. Sådan som jeg ser det, er det eneste du ikke må gøre, at acceptere et tilbud fra dem før du har forhørt dig hos en ekspert. Hvis du accepterer et tilbud har du "overdraget" retten til din ide. Firmaet ved, at du har overvældende beviser for at de har kopieret din ide, og derfor vil de have dig skaffet af vejen så billigt som muligt. Alene det, at det er din advokat, der henvender sig vil formentlig få dem til at højne kompensationen til dig.

19-10-2014 18:32 #7| 0

Tag hurtigst muligt kontakt til en advokat. Han vil kunne afgøre, hvorvidt du har mulighed for at gøre krav på noget.

Hvorvidt det er bedst, at modtage et engangsbeløb eller en procentdel af enten salget eller overskuddet, har vi, med den viden du giver os, ingen mulighed for at svare på. Hvis effekten af din idé er, som du hævder, ville det dog umiddelbart virke dumt, at modtage et engangshonorar.

Hvis din idé muliggør besparrelser i den størrelse, du skriver, er det usandsynligt dumt, at du nærmest har foræret en virksomhed din idé uden nogen form for kontrakt eller andet.

Men ja, vil anbefale at du søger saglig hjælp, inden du foretager et bindende valg. Det virker lidt som om, at du mangler en med nogle økonomiske kompetencer..?

Redigeret af iho_morj d. 19-10-2014 18:34
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar