OT: Tackle jalousi

#1| 0
Dette er totalt OFF-TOPIC poker, men har tidligere set indlæg som dette og da hovedparten er drenge herinde, kan I forhåbentlig give en løsning eller to på mit problem.

Hej PN'er!

Har igennem snart et-års tid haft en kæreste, som jeg mødte via skole - faktisk går vi i klasse sammen - og som jeg rigtig glad for.
Har tidligere været i et længere forhold (2 år), hvor jeg også ofc var meget glad for pigen.

Problemet består i, at når jeg begynder at få 'rigtige' følelser for pigen, så begynder der en følelse af jalousi over bittesmå ting og en generel følelse af jalousi.

Inden jeg beskriver videre vil jeg kortfattet forklare forholdet mellem kæresten og jeg.
Vi mødte som sagt hinanden i skolen og i starten var det lidt hemmeligt for de andre (2-3 mdr.) og her gik alt faktisk som smurt; i skolen var vi klassekammerater og hjemme kærester.
Selvfølgelig kunne dette ikke holde i længden og da hun pressede lidt på og jeg egentlig også blev gladere og gladere for hende blev det offentliggjort på vores studietur.
Hun er en lidt atypisk pige ift. hvad jeg har valgt tidligere, nemlig lidt flippet og 'fri', hvilket er super - det er netop derfor jeg er faldet for hende.

Det første stykke tid gik alt kanon og det gør det sådan set stadigvæk, men jeg går tit med følelsen af jalousi i maven over nogle småting, som kan foregå i skolen eller byen osv..
Har svært ved, at hun tager i byen med veninderne og sætter nærmest nogle begrænsninger op for hende.

Ved godt de fleste til tider har disse følelser, men mit er nærmest konstant og det foregik også i mit tidligere forhold, som også var en af grundene til det gik i stykker.

Nu har jeg mødt denne fantastiske pige og vil selvfølgelig gerne beholde hende i det lange løb, men efter en episode i weekenden er jeg blevet bange for at jeg er tilbage i det 'gamle jeg'.

Havde været til svendegilde uden damen i min hjemby og alt gik kanon; fuld, slå søm i, gamle venner og fed stemning.
Havde slukket min mobil, da jeg vidste jeg ville blive meget fuld og når jeg bliver fuld, kan jeg ikke altid kontrollere sms'er til kæresten osv. (skal vide, hvad hun laver :/).
Alligevel får jeg tændt mobilen, ringer til hende osv. - al det pjat. Pludselig vil nogle af drengene i byen og jeg tænker nice nok. Da vi kommer ind til byen, går jeg direkte over til det diskotek min kæreste er på og væk fra drengene (wtf?). Det hele ender med, at vi 1½-2 timer senere er på vej hjemad til hende og jeg ender op med en skyldfølelse overfor drengene, hende og svendegildet. Hm?

Vil meget gerne ud af at have det sådan overfor hende, da jeg ved det er dræbende i længden for et forhold og også for mig selv. Gider ikke gå med de der irriterende følelser konstant og ved hun også gerne vil have det er mere åbent og man kan gøre hvad man vil - hvilket jeg jo også gerne vil. Men kan ikke håndtere følelserne ordentlig.

Håber nogle har oplevet noget lignende og måske kan komme med nogle gode ideer til, hvordan man kan komme ud af det?
23-09-2009 15:48 #2| 0

Svært at have et forhold, hvor der ingen tillid er fra den ene eller anden part ..

23-09-2009 15:57 #3| 0

Hmm jeg tror faktisk jeg skrallede din dame mens du slog søm til svendegilde. Hun snakkede noget om en jaloux kæreste i hvert fald.... Sry m8:-(

23-09-2009 16:05 #4| 0

Tag dig sammen og få banket noget tillid ind i knoppen på dig selv. Når alt kommer til alt, er det alligevel ikke i dine hænder hvad hun laver, og hvis det værst tænkelige skulle ske, at hun var sammen med en anden, så var det nok sket, ligemeget hvor jaloux du er.

23-09-2009 16:07 #5| 0

@Hilberado

Det var da noget idiotisk noget at skrive, nu hvor OP oprigtigt har problemer med netop dette emne!

@OP

Jeg kan se mange af de ting du nævner, i mig selv.

Det har tidligere også været medvirkende til at et af mine tidligere forhold gik i stykker.

Jeg har lige som dig også fået en ny kæreste, som jeg har været sammen med i længere tid nu.

Denne gang har jeg dog haft noget lettere ved at tackle de små irriterende følelser der kan dukke op.

Jeg har svært ved at forklare hvad der er sket, som har gjort det lettere for mig at tackle problemerne.

Men kan da sige hvad jeg TROR har hjulpet:

- Snak med kæresten om det, så hun i et mindre (eller større) omfang forstår, hvorfor du agerer som du gør.

- Dernæst skal du selv være 100 % klar på at få ændret denne del af dig selv, da det ødelægger dit forhold, og specielt også dig selv.

- Sluk din telefon når du er afsted, alternativt, hvis du ved du tænder den, lad den ligge derhjemme - Dette skal dog kun være kortvarigt, da det egentlig handler om at du bare skal klemme balderne sammen, og lade være med at være så "overvågende". - UANSET hvor stor lysten er, så lad være!

- Hvis du ikke kan lade være med at være en klovn (for at sige det lige ud) når du drikker dig fuld. - Så er det imo et spørgsmål om prioritering. Så må du drossle ned på indtagelsen af alkohol ved festlige lejligheder, selvom det imo også er super nederen.

Summa summarum = Klem ballerne sammen :)

23-09-2009 16:07 #6| 0

Lol Hilberado :D

@OP
Du bør vel tage en samtale med kæresten. Forklar hende hvordan du føler, og spørg hende, hvad hun synes om det. Forklar hende, at hun skal sige fra over for dig, hvis du bliver for meget.

Hvis hun har brug for en tur i byen med pigerne, så prøv med en regel om, at hvis hun kontakter dig, så må du gerne skrive. Hvis du kontakter hende, så skal hun ignorere det.

Jeg kan godt selv få en følelse af, at jeg gerne vil vide hvad kæresten laver, når hun er i byen. Det er ikke, fordi hun er utro, og det er ikke noget, jeg er bange for. Det er kun fordi, hun har det med at blive så skide fuld, at hun ikke har nogen anelse om, hvad hun laver. Jeg har en fornemmelse af, at det også er derfor hun sender korte beskeder til mig i løbet af aftenen - så er jeg ligesom beroliget. :D

23-09-2009 16:15 #7| 0

Skriv til Joan Ørting i stedet hvis du vil have et brugbart svar. Se hun ved hvad hun snakker om.

23-09-2009 16:27 #8| 0

flyfly + 1

Spot on.....

23-09-2009 16:41 #9| 0

Hver gang du fornemmer noget jalousi, skal du stikke hende en på kassen og spørge hvad hun har gang i. Efter et stykke tid vil hun opføre sig præcis som du har lyst til.
Hvis hun truer med at gå fra dig, må du gå lidt hårdere til værks.

23-09-2009 16:48 #10| 0

Dit problem er højst sandsynligt, at du er usikker på dig selv og lider af manglende selvværd.

Det vigtigste er derfor, at du på en eller anden måde må arbejde med dig selv, så du kommer frem til, at du er speciel/unik, er "god nok" og derved kan acceptere dig selv som du er og hvile i dig selv.

Prøv at læse nogle selvhjælps-bøger om emnet.

23-09-2009 16:52 #11| 0

i øvrigt er den bagvedliggende grund til din jalousi at hun uden tvivl boller udenom.

23-09-2009 17:02 #12| 0
OP

@Bad3xo
@xitaah
@ElskerPiger

Tak for svarene. Det er nok noget ang. at jeg skal ta stole på mig selv og så noget omkring prioteringer, som du xitaah skriver.

23-09-2009 17:23 #13| 0

hilberado@

idiot!

23-09-2009 17:25 #14| 0
OP

@Granaten11

+1

23-09-2009 17:37 #15| 0

@hilberado
+1, håber hun var god

lol hvordan kan nogen tage det seriøst at folk spørger om råd til parforholdet på en pokerside. Jesus christ. hvis man havde forventet seriøse svar er man vist pænt naiv.

23-09-2009 17:52 #16| 0

flyfly..

Du er da en kæmpe arrogant nar af rang.....

Ja dette er et pokerforum, men herinde hjælper folk fandme hinanden med alt fra madlavning til flyrejser...

Pis af eller lad vær med at læse disse emner...




Ahhh det var sgu godt at komme af med....

23-09-2009 17:59 #17| 0

oh dear god, var engang sammen med en pige jeg gik i klasse med, hold kæft det var sweet, aldrig blev en time kedelig, hvad end man tog en tur på toilettet eller frække sms'er, da man blev træt af det kunne man desværre godt vinke farvel til chancen for at lave noget til alle fremtidige fester med alle tøser fra klassen, ikke så meget sjov :(

pointen var, at hun fik alt jeg lavede når jeg var i byen at vide, og jeg fik alt hun lavede at vide - det gav et alt for stort pres, og vi var selvfølgelig ikke gamle nok til at klare det pres som dette gav, og derfor holdt det ikke, lidt ærgeligt, hun var sku ellers en frækkert ;)

dog lyder dit problem da nærmere til at være generelt, end til bare at være med denne ene pige, forstår ikke hvordan du kan være sammen med en person du ikke stoler på dog,

23-09-2009 19:24 #18| 0

Jeg mener at der er en app til iPhone hvor den blokerer for sms'er og opkald til dem du ønsker i en tidsperiode du selv bestemmer. Dette kunne f.eks være fra klokken 22-05...


PhreaX

23-09-2009 21:27 #19| 0

Se nu er jeg jo ved at være en havlgammel kone og har været igennem alt det der med tidligere partnere.
Måske jeg lige skal tilføje at det ikke er mig der jaloux, men det har mine partnere gennem årene været.

Jeg selv er en "pige" (50år nu :)) der er, og altid har været, så fri en fugl man nu kan være, når man har et barn, inden for forholdets selvskrevne begrænsninger.
En ting der altid har irriteret mig er netop partneren som du beskriver dig selv. Det er ikke ment som en kritik af dig, men som bl.a. EP siger så handler det om at du skal tro mere på dig selv, la' vær med at være "kontrolerende" (det kan/blir' faktisk opfattet sådan) og la' vær' med at tro din pige laver noget hun ikke "må" når du ikke er der.

Hvis du vil beholde din pige blir' du nød til at ændre dig. Det dræber dit forhold at du er som du er, samtidig med det ødelægger dig selv.

Først, snak med hende og fortæl hende hvordan du har det.
Lav evt. nogle regler så i begge blir' tilfredse. Og lad så for din egen og hendes skyld mobilen blive hjemme når i er i byen hver for sig :)

Er der intet der hjælper må du (ved det lyder pædagogisk) søge professionel hjælp, terapi af en slags, så det ikke er en ting der følger dig resten af dit liv, for det vil det komme til.

Vigtigt for dig selv at vide er at jalousi ofte kan medføre vold

Efter selv at ha' været nogle forhold og et voldeligt ægteskab pga. jalousi, lykkeds det mig i en alder af 39år at finde manden i mit liv :). Vi har bl.a lavet den regel at vi holder weekend hver for sig hveranden weekend da vi begge har brug for den space det er at være alene.


De kærligste velmenene tanker,og held og lykke med projectet.

Dafne

23-09-2009 21:45 #20| 0

Dårlig stil Hilberado!

23-09-2009 23:34 #21| 0

@hilberado

Du er nok den eneste der synes dit indlæg er morsomt.

24-09-2009 00:18 #22| 0

Ahh! Man kunne da skære ironien ud af hilberados indlæg!
At ease please!!! Slap dog lige af der er moralske betjente herinde :-)

@op

ep Said it ;-)

x

24-09-2009 06:02 #23| 0

@Hilberado
Made me Laugh.

@OP
Snak med dine IRL venner og lad være med at søge råd her. Så slår du også to fluer med et smæk så de forhåbentlig kan forstå hvad du går igennem og måske hjælpe dig.
Og for gud skyld aldrig skriv til Joan Ørting.

24-09-2009 06:23 #24| 0

sørgelig humor folk har :)

24-09-2009 06:57 #25| 0

Fru Holm... PN's Joan Ørting.

24-09-2009 10:02 #26| 0

Jeg vil påpege at mit indlæg absolut ikke har noget at gøre med Joan Ørting.
Hun er efter min mening ikke andet end en pengegrisk medieluder.

En af mine veninder er blevet optaget på hendes uddandelse, og til optagelses prøven ser hun/de blankt igennem hvis personerne har et problem. Og det har min veninde, netop med jalousi. Hun er det så det grænser til det sygelige. Ud over mener jeg det kostede omkring 70K for tre weekender, dvs. 6 dage uden forplejning eller overnatning.

Når jeg skriver terapi mener jeg en RIGTIG psykolog. Ikke Joan Ørting, hun er sex terapeut.

/Dafne

24-09-2009 10:19 #27| 0

Jalousi er opfundet af jordens dummeste mand.

Kort sagt:

Hvis din kæreste laver lort, finder du jo ud af at det ikke skal være hende, så enkelt er det da.

Ingen grund til at bruge sin tid på at være jaloux, spildte kræfter

24-09-2009 10:32 #28| 0

Link til to rigtig gode selvhjælpsbøger.

Har fået dem forslået til dig af en anden veninde jeg har. Hun er Klinisk Psykolog.

www.forlaget.info/Psykologi/Forstaa-og-traen-din-foelelsesmaessige-intelligens---Bent-Petersson.html

www.forlaget.info/Psykologi/Foelelsernes-forunderlige-sprog---laer-dig-selv-og-andre-at-kende-med-Psymagine-metoden.html

Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet, da du har brug for at ændre din adfær nu, inden du blir for gammel :)

/Dafne

24-09-2009 11:07 #29| 0

haha Hilberado.

24-09-2009 22:58 #30| 0

@ Haters

Giv mig én god grund til at vælte sit hjerte ud og 100% udleverer sig selv og sine dybeste personlige sider / problemer på et (hvad der engang var at least) et nørdet pokerforum frem for de 100 bedre / logiske / oplagte alternativer der eksisterer?

Jeg tog hellere grønlænderen nede på frederiksbjerg torv over PN når jeg skal snakke om mine personlige problemer.

25-09-2009 00:11 #31| 0

God humor hilberado

OP

Hvis du ikke kan tåle at hønen går i byen, skal du hellere blive hjemme med og spille 5 mod en.

At din jalousi skal gå ud over dine venner og din kæreste holder jo ikke i længden.

Hvordan ville du selv have det med en kæreste der hele tiden skulle ringe og "checke" op på dig, eller evt. hele tiden rendte i røven på dig lige meget hvor du gik hen i byen.

Alle de links der er skrevet i denne tråde hjælper dig ikke, med mindre du får dig et par nosser og gror nogle hår på karamellen. De problemer/bekymringer du beskriver hører ikke til her, men på Arto.

25-09-2009 17:36 #32| 0

@ SeB1ANO,

Faldt lige over din post hér og tænkte jeg ville svarer tilbage, da jeg selv en periode var nøjagtig som du beskriver over for min kæreste.

Det startede ud ligesom du har oplevet det med at det vi var venner, så blev det til mere og mere og til sidst blev vi kærester.

Grunden til jeg blev så jaloux var at hun også var ret "fri" eller havde en anden indstilling til hvordan man agerede når man var sammen med venner og var fuld osv osv osv. Alt det der gør en dreng godt jaloux.

Det var første gang jeg har været så jaloux og jeg kan sagtens se hvordan jeg også har været overvågende, sat restriktioner op for hende og gået tidligt hjem fra byen med hende, fordi det stillede jalousien lidt.

Men faktum er at jeg overhovedet ikke har det sådan mere.
Og den eneste løsning på problemet har været at snakke med hende, fortælle hende hvordan det hele var og hvordan jeg havde det med det, sige til sig selv at hun nok mente det, når hun sagde at hun ikke kunne finde på noget, ligesom det er tilfældet den anden vej rundt.
Det handler om tillid der skal opbygges og det tager sin tid i et forhold og især hvis man ikke kommer ud med det.

Det er altsammen meget nyt og spændende i starten og man har hver mange forskellige sider, men tiden får man sq rettet det hele bedre ind og tager de små ting til sig og får det godt med det.

Rådet er derfor: Snak med hende, få det ud, alt sammen. Bagefter har du det meget bedre - men husk du skal også selv arbejde en del med det.

25-09-2009 18:27 #33| 0

Jeg lollede lidt af Hilberados post..

Lad nu være med at flyve op i en spids drenge og piger.. Den var jo åbenlys sarkastisk... derfor sjov :)

@ op

Eneste der virker er at sige til dig selv, at ting sker som de skal ske, du kan ikke ændre det alligevel, så ergo, hvis hun jokker i spinaten, er hun ik den rigtige.. jalousi er dræbende for et forhold.. stol på hinanden, og ha det godt..

25-09-2009 19:58 #34| 0

Hvis du fx beskylder hende for utroskab igen og igen, så vil hun intet have at miste ved at være utro...

@ Hilberado
funny

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar