OT: Tømreruddannelsen

#1| 0

Jeg trænger til luftforandring. Det meste af mit liv, har jeg siddet på et kontor bag en PC skærm. Jeg kan mærke, at mit energiniveau og motivationen er dalende, når jeg går på arbejde, og jeg trænger til at komme ud og røre mig og få mere kontakt med folk, og så er jeg begyndt at mærke de fysiske gener ved at sidde foran et tastatur.

Tømreruddannelsen er begyndt at tiltale mig, og jeg har læst lidt om den hist og her, men jeg har et par spørgsmål, som jeg håber at finde svar på herinde:

1. Hvordan griber jeg bedst uddannelsen an?
1a. Skal jeg starte på grundforløbet og så skaffe en læreplads imens, jeg er igang med det?
1b. Skal jeg skaffe en læreplads inden jeg starter på grundforløbet? I så fald, er det overhovedet muligt, når jeg ikke har nogen håndværksmæssig erfaring i forvejen?

2. Hvordan fungerer det med en voksenuddannelse?
2a. Jeg er 31 år og bor i eget hus med min kone og 2 børn. Ergo skal der lidt økonomi i det for at få tingene til at løbe rundt. Er det lige så let/svært at finde et uddannelsessted, som voksenlærling, som det er som unglærling?
2b. Hvad kan man forvente, at en voksenlærlingeløn ligger på i trekantsområdet?

3. Hvad skal jeg ellers være opmærksom på, taget min civilstatus i betragtning?

29-06-2011 15:43 #2| 0

Har hørt ude i byen, at det skulle være rigtig svært at finde praktik-pladser med mindre man har nogle forbindelser.

Men GL :)

29-06-2011 16:13 #3| 0

Hey BimBam, jeg står og er udlært her til September, heldigvis med job bagefter!

Men jeg vil sige det sådan, søg nogle lærerpladser inden se hvordan folk ser dig an, stå op kl lort og mød ude på pladsen eller i et firma og hav dit CV med. som sagt det at møde til tiden er VIGTIGST, grunden til jeg siger det kan være en god idé for dig at se med muligheder af lærepladser er, så kan ud måske få løn under grundforløbet.

Når det så er sagt, så ser tømreruddannelsen måske god ude fra, men jeg synes den er langt fra til at være god som den var for 2-3 år siden.. man bliver pisset mere og mere på, du kan aldrig være sikker på et job, du skal knokle som en gal får at tjene BARE lidt penge..

så jeg vil råde dig til at tænke det rigtig godt igennem INDEN du går igang..
Nogle mestre kan bedre lide voksenlærlinge af den grund i har mere livserfaring og er lidt mere grundig med tingene, hvorimod andre de ser jer som en større udgift og takker nej.

Ved ikke om du kunne bruge det til noget, ellers send en PM så kan jeg evt høre i mit firma hvis du er fra kbh eller omegn.

29-06-2011 16:45 #4| 0
og så er jeg begyndt at mærke de fysiske gener ved at sidde foran et tastatur.

Tror ikke dine fysiske gener bliver mindre ved at blive tømrer, bare nogle andre former for gener.

Kender selv en del tømrere, som har måtte forlade arbejdsmarkedet ( pension ), eller har måtte finde andet job/branche inden de fyldte 50 pga. nedslidning ( knæ-, ryg-, skulderskade, eller dårlige lunger pga. støv...sidste er hovedsageligt ved værkstedsarbejde )

Mht. hvad du kan forvente i voksenlærlingeløn > forhør dig hos fagforeningen.

Ellers tror jeg ikke tømrerjobbet er så godt som tidligere, som unreachable er inde på.....tempoet sættes op, i takt med kampen mod løntrykkerne fra Polen, som bliver mere og mere brugt.

Skal jeg sige noget positivt om tømreruddanelsen, er det at de sparer mange penge ved de ting de selv kan lave i hjemmet, ikke kun træarbejdet...for hvis ikke hænderne i forvejen er skruet rigtigt på, kommer det hen ad vejen ved sådan en håndværkeruddannelse.

Det negative...venner og familie har desværre gerne en del de liiige gerne vil have hjælp til.
29-06-2011 17:43 #5| 0

+1 Hawkeye - Venner, Familie, tager det nemlig som en selvfølge at man bare hjælper til, GRATIS.

30-06-2011 14:44 #6| 0
OP

Tak for svarene.

@Unreachable

Jeg bor i Kolding, så der vil være lidt langt at køre til Kbh., men tak for tilbudet :-)

Hvad kan man egentlig regne med at gennemsnitslønnen ligger på for en svend i trekantsområdet?

30-06-2011 15:01 #7| 0

@OP

Det der med at voksenlærlingeløn ses som en udgift for de forskellige tømrermestre er en løgn og/eller misforståelse. I langt de fleste tilfælde kan mester søge om at få refunderet differencen mellem almindelig lærlingeløn og voksenlærlingeløn. Lønnen for en voksenlærling er så vidt jeg ved ca. 18-19K før skat om måneden (ca. fordi jeg ikke ved om den er steget de sidste par år, hvilket den sikkert er).

Sæt dig ind i tingene og snak med forskellige tømrermestre om det. Efter min opfattelse er det ret mange mestre (i mange forskellige fag), som ikke aner at de kan få refunderet differencen.

Mht. gennemsnitslønnen kan du finde tallene på 3F's hjemmeside.

Uopfordrede ansøgninger er guld værd. Læs op omkring de firmaer du søger ind i, og fortæl dem, hvorfor netop du, vil være en gevinst for firmaet.

God jagt.

EDIT: Desuden kan du med fordel finde en læreplads inden grundforløb, da du dermed får fuld løn under første skoleophold.

30-06-2011 18:10 #8| 0

Hvis det var mig der skulle lave om på mit valg så sad jeg på kontor i dag hehe gider ikke hårdt fysik arbejdet mere :)

men tjek evt her også måske de kan bruge dig :)

www.ncc.dk/da/job-og-karriere/Larlingelev/Larlingene-fortaller/Tomrer-larlingen/

held og lykke med jagten på din nye fremtid :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar