Overvejelser etc. (Udsendelse til Afghanistan)

Hi All!

Sagen er den at jeg netop har sendt mine papirer ind til forsvaret med henblik på at blive optaget i reaktionsstyrken.

Vil bare høre om nogen herinde der har været udsendt, og hvad deres erfaring har været? og hvilke tanker i gjorde jer?


Har ikke mange bekymringer, udover at jeg netop har breaket ideen for lillemor og hun blev bestemt ikke glad, og havde ikke lige set det komme (har egentligt været lidt anti militær indtil for et års tid siden) og tanken om at komme ud et halvt års tid tiltaler mig rigtig meget, specielt da jeg tror det kan blive en oplevelse for livet (både positiv og negativ)

/Penguinz

Jeg har ikke selv været ude, men kender et par stykker + har et par stykker i familien der har været afsted.

Det er temmelig standard at familien ikke er vild med ideen da det jo er noget halv seriøst/farligt noget du kan komme ud til. Hvis du udelukkende gør det for at få en oplevelse tror jeg du skal finde på noget andet. Det er ikke bare sjov og ballade, folk dør. Havde en fætter der var afsted for et par år siden, han får stadig psykolog hjælp pga. de oplevelser han havde dernede.

Det som jeg har hørt fra de fleste der har været afsted er at du virkelig skal tænke det igennem/tale ud omkring det med dine nærmeste.

Har ikke selv været i nærheden af militæret, men forsøgte at skrive noget klogt - heldigvis var Deadboy bedre til det end mig.

Deadboy +10

Jeg er selvfølgelig godt klar over alvoren i det hele, men ved selvfølgelig godt at der er nogen risikoer i forbindelse med det, men jeg ser da klart nogen af de positive dele som værende meget livsbekræftende og et speciel oplevelse for livet.

Kan godt forstå det med at det er livsbekræftende og en oplevelse. Har selv overvejet det, men valgte at læse videre efter at have overvejer det og snakket med folk der har været afsted.

Hvis du ikke ser dig selv gøre karriere indenfor militæret, men udelukkende vil bruge en udsendelse som en mandomsprøve/oplevelsestur så tror jeg ærlig talt ikke at det er det rette at gøre.

Synes deadboy beskriver det meget godt.. Der er jo en risiko for at dø eller ende i kørestol resten af dine dage, så det er noget man skal overveje nøje.

Hvis du ikke allerede har set "Rød Zone Dansker i Afghanistan" så se den på sputnik. Giver et lille indblik i en delingsføre hverdag og de snakker også om risikoen osv.

GL med det

Ta' på kursus med Carl Mar hvis du vil ha' en mande- oplevelsestur og lad de stakkels afghanere være i fred, imho

Nu var Afghanistan ikke en mulighed dengang jeg var i millitæret, men jeg har da ofte fortrudt at jeg ikke søgte om at komme til X-Jugoslavien.

Faren ved at tage til X-Jugoslavien var dog langt fra ligeså stor som den er ved at tage til Afghanistan i dag, så det er bestemt noget du bør gennemtænke.

Især grundlaget for at du vil derned bør du gennemtænke.
Hvis det kun er for at blive "livsbekræftet", så vil jeg mene du har andre muligheder.

Det er krig, og de bindegale talebanere er nok ret ligeglade med hvordan præcis du vil livsbekræftes :)

@Pingvinhumper

Kan du forklare hvordan det er "livsbekræftende" at gå i krig og risikere at være medansvarlig for at uskyldige mennesker dør?

Det er ikke fordi jeg tror du nødvendigvis tager fejl, men jeg er ikke sikker på at jeg forstår tankegangen. Er det noget med at man føler sig ekstra levende når man lige har dodget bullets Phil Hellmuth style?

Har du været inde som menig bums? Det gir alligevel et godt billede af om det er DET man vil..

Dokumentarfilm om netop Afghanistan, som gir meget godt billede af hvad det er der foregår dernede:

Armadillo
Restrepo

Derudover lidt fra NetGeo, dog er de ovenstående de bedste..

Situation Critical: Taliban uprising (http://www.youtube.com/watch?v=I5ExsDfg9RA)
Situation Critical: Al-Qaeda ambush (http://www.youtube.com/watch?v=n5JEpn5TuEU&feature=related)

Fin ide: Tag ud i verden, mød andre mennesker, slå dem ihjel.

Nej, drop tanken om at tage med frikorps Danmark til østfronten.

Livsbekræftende?
Livsbekræftende er at blive hjemme og ramme sin 1-outer mod sin alltime favorite homegame buddy - RingVinBob! STAY HOME!! ONE TIME!!

@Kirk

Nu er det jo heller ikke fordi, at folk bliver udsendt så de kan komme ned og slå så en masse uskyldige ihjel. Please stop dit imbecile ævl.

De som vælger at tage afsted har min aller største respekt. Jeg er udemærket godt klar over, at alle ikke tager afsted for at redde verden og for at gøre Afghanistan et mere sikkert sted at være, men det ser jeg sådan set som underordnet.

I min verden gør vores soldater i Afghanistan en forskel. Om så den enkelte soldat vælger at tage afsted fordi han gerne vil se noget action, eller han gerne vil med til at gøre noget godt for andre, er jo 100% op til den enkelte.

Jeg legede selv lidt med tanken inden jeg kom ind og så hvordan militæret faktisk er skruet sammen. Jeg ville ikke ud med noget der virkede så ineffektivt og old-school, og med ledere der tydeligvis langt fra var de skarpeste knive i skuffen. Var faktisk rigtig skuffet over min værnepligt og hvor utroligt meget ligegyldigt der er i den.
Der var også en vis mængde krigsliderlige halvhjerner som åbenlyst siger de vil ned og "pløkke ørkennegere" mens de knap nok kan finde ud af at bygge en bivuak.

Har skam både set Armadillo og Restrepo, begge to meget fine.

Altså jeg syntes det er vigtigt at man både overvejer det ift alle de situationer, du kan blive skadet, du kan vel meget sandsynligt skulle slå et andet menneske / flere ihjel, og du kan komme til at dræbe eller skade civile.

Mht ting som civile osv, så syntes jeg imo at det er prisen for at være i krig (hvis det blev mig der kom til at slå en civil ihjel vil jeg selvfølgelig nok ikke tage det lige så light som jeg antyder her) men det hvertfald min mening nu.

Desuden er min plan btw kun at skulle være med i en udsending, og kan jeg vælge Kosovo stadigvæk så gør jeg nok det.

Hej Cewcew

Prøv at trække vejret stille og roligt, gå tilbage og læs hvad jeg skrev, træk vejret helt helt roligt, læs min post grundigt igennem, prøv at forstå hvad jeg har skrevet - men husk at træk vejret stille og roligt! - opdag at jeg ikke skrev det du tror jeg skrev og hold så helt op med at trække vejret så vi andre slipper for at læse mere af dit imbecile ævl.

Hilsen Kirk

Hvad er lønnen for dem som er i Afghanistan?

Mener at læse den er på 18.000 pr mnd, syntes imo det er lidt lavt for det arbejde, men det er så også som sådan irrelevant for mig.

@Kirk

Jeg er helt rolig, det behøves du ikke at være nervøs for. Altid fantastisk at møde folk der stadig bruger "tag det roligt/eat a chill pill" som et helt seriøst argument.

Med fare for at deraile OP's post for meget skriver, jeg kun mit svar én gang. Det vil altså sige, at hvis du heller ikke forstår det denne gang, så kan jeg ikke hjælpe dig.

I din post skriver du, at du gerne vil have forklaret hvorfor det er livsbekræftende at slå uskyldige mennesker ihjel."SPOILER - Her er svaret" OP har på ingen måde hverken skrevet eller insinueret, at det er det han vil, men han søger derimod spændingen ved at være udsendt. At du så laver en eller anden underlig kobling mellem drab på uskyldige og livsbekræftende handlinger har jeg stadig ikke forstået.

Lønnen skulle gerne være en del højere ifølge:
nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-30682530:l%C3%B8n-norske-soldater-tjener-bedre.html
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/04/19/193059.htm
www.information.dk/165390


Som du selv nævner er det naturligvis irrelevant i forhold til om man lader sig udsende eller ej. Du skal i hvert fald have et stort skulderklap herfra, og respekt hvis du vælger at gøre det.

Jeg har selv været udsendt med forsvaret, dog ikke afghanistan, men det er uden tvivl nogle af de bedste 6 måneder i mit liv. Tingene kan være irriteret skruet sammen i det danske forsvar, nogle folk virker måske inkompetente, men i sidste ende fungerer det altså stadigvæk og rigtigt godt endda(i langt de fleste tilfælde).

Det er helt sikkert en tid der har modnet og udviklet mig som person. Når du kommer hjem, ser du ting på en helt anden måde og værdsætter pludselig mange af de små glæder vi har os i dagligdagen.

Jeg ved dog at forsvaret ikke står og mangler soldater i hobetal for tiden, så det er slet ikke sikkert du kan få en plads.

Derudover de nævnte dokumentarer, kan du jo lige tage et kig på Ross Kemp in afghanistan. Der er lavet 2 forskellige, begge rigtigt gode.

GL med din beslutning :)

@iLuvPenguinz

go ahead :)

@OP

Jeg er oprigtigt interesseret i hvorfor du mener en udsendelse kan være livsbekræftende. Hvis du bliver udsendt skal du i krig, og krig er vel grundlæggende set ret anti-livsbekræftende, imo anyway.

@cewcew

Det virker til at du med vilje misfortolker hvad jeg skriver, så jeg springer bare over. nh.

@OP
Tænk dig rigtig godt om.

Tænk på, at du personligt kan ende med at stå med ansvaret for en anden mands død. Det var dig der trykkede på aftrækkeren og dræbte en kvindes mand, børns far. Tænk, hvis det var din ven, der blev dræbt. Din ven med to små børn og en hjemmegående kone. Hvordan vil hans familie tage det? Hvordan vil en afghansk familie tage det? Er de ikke også mennesker med de samme dybe følelser for familie og venner som os?


"Hver dag i 2005 tog 17 krigsveteraner deres eget liv, viser den første samlede opgørelse af selvmord blandt hjemvendte soldater i USA. Det er flere, end der er døde i Irak"
www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/269667:Udland--I-USA-doer-flere-soldater-efter-selvmord-end-i-krig

Nu er det jo altså en meget grov forsimpling af tingene, når nogle skriver at det bare handler om at slå andre mennesker ihjel.
Hvis det kan redde 50 andre mænds liv at skyde en talebansk oprører, redde 50 hjemmegående koners mand og 100 børns far, så er det vel ikke så forkert igen?

Når det er skrevet, så er det jo ikke de danske soldaters ypperste mission at pløkke løs, men at forsøge at være en del af en fredsbevarende proces, selvom hjælpen sikkert kan virke som en dråbe i havet når man står dernede.

Jeg synes du skal overveje hvilke konsekvenser det har for din familie at du tager afsted. Det kan godt vaere du synes det lyder sejt og saa videre, men er der virkelig ikke andre ting I verden der kunne vaere "livsbekraeftende" for dig?

Aurvandil
"Hvis det kan redde 50 andre mænds liv at skyde en talebansk oprører, redde 50 hjemmegående koners mand og 100 børns far, så er det vel ikke så forkert igen?"

Hvad er din sikkerhed for, at drabet gør det? Du skriver selv "hvis" og ja hvis det virkelig er rigtigt, så kan det jo ikke være forkert.

Havde jeg været 20år var jeg uden tvivl taget af sted.
Nu er jeg 32 og ved det ikke er det værd.
Jeg var selv inde i 8år og udsendt 2 gange til Bosnien (SFOR 4 & 15) og 1 gang med SHIRBRIG til Afrika.

Det kommer lidt an på hvor i livet man står.
Er man som sagt ung og "udødelig" ser man på livet anderledens og man vil gerne prøve det hele og man føler os man kan det hele.
Men med årene får man nok et lidt andet livssyn, sammenholdt med at jeg heller ik længere støtter op om USA`s skjulte dagsorden.

tænk dig godt om, har haft et par kammerater der er taget afsted.

Du er ikke den samme når du kommer tilbage, slet ikke tæt på.

Du skal tænke dig godt om, vil holde mine personlige overbevisning for mig selv, omend den er negativt i forhold til at tage afsted.

Jeg har kendt en del der har været i Irak, Kosovo og Afghanistan, og de tre kan ikke sammenlignes.

Kosovo var faktisk ret hyuggeligt til sidst, irakerne har mere travlt med at være sure på hinanden og er desuden ikke særlig veltrænede. Afghanerne derimod kan bruge et gevær, de er veteraner, og har os som hovedfjende, de slås ikke så meget internt.

I forsvaret plejede vi at sige at Irak var ligesom filmene, Irakerne skød fra hoften og ramte ikke en skid, Afghanerne derimod skyder IKKE fra hoften, og de rammer =hold hovedet nede.

@aur

Om det er absolut rigtigt eller forkert at slå en dude ihjel hvis der er nogle ydre "formildende" omstændigheder er jo ikke så relevant i forhold til at tage afsted. Måske er jeg bare en kælling, men jeg kunne bygge nok så mange skoler, erstatte nok så mange døde køer og high-five nok så mange afghanske børn, jeg ville stadig have det af helvedes til hvis jeg blev nødt til at slå et andet menneske ihjel. Og så er det for mig ligegyldigt om jeg på en eller anden måde kunne retfærdiggøre det med at jeg reddede nogle andres liv eller at han var et dårligt menneske osv.
Den slags rationaliseringer er ikke anderledes end når man for femte gang stacker et eller andet ludo-fjols der er i gang med at spille huslejen op. Moralsk set er det forkert, men vi har alle forskellige grænser for hvad vi kan retfærdiggøre/leve med. Hvor min grænse lige går ved jeg ikke, men jeg kan sagtens leve med at vinde penge fra en person der bevidst donker huslejen væk, mens jeg ville synes det var forfærdeligt at gå i krig og slå et andet menneske ihjel selvom han var lige så(sikkert mere) bevidst om hvad han lavede som ludo-donken. Hvis jeg så endda kom til at slå et uskyldigt menneske ihjel, som bare var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så er jeg ret sikker på at jeg ville have det skidt.

Men som sagt - different strokes for different folks. Jeg var bare interesseret i hvilken tankegang der ligger bag når folk vælger at blive udsendt, velvidende at de kan risikere at komme til at gøre nogle ting som de vil have det virkelig skidt med.

@TiltThis

Hvad skal OP bruge dit indlæg til? Kom da med nogen begrundelser, ellers er det på ingen måde brugbart.

Man skriver jo heller ikke bare "Det er helt klart et fold" i analyse trådene

Jeg har selv været i forsvaret i 5 år (dog ikke udsendt).
Hvad jeg ville overveje ville være om krigen kan vindes eller man er på en håbløs mission og risikerer liv ,førlighed og psykisk velvære for at tilfredsstille nogle politkere der dybest set er pisse ligeglade med dit liv..
Afghanistan er en krig der ikke kan vindes , aldrig skulle have været startet og nu afsluttes ASAP.
Situationen poitisk set i Afghanistan er imo at de nuværende magthavere ikke er et hak bedre end taliban , faktisk er de i ledtog med dem , vil du risikere dit liv for de korrupte møgdyr ??
I 5000 år har forskellige lande/magtalliancer prøvet at besætte Afghanistan , det er aldrig lykkedes og kan ikke lade sig gøre (hvis man skal følge krigens love og internationale aftaler).
De internationale styrker vil trække sig ud inden for meget kort tid , erklære de har vundet og tingene vil foregå som de altid har gjort i Afghanistan , nemlig med uhellige alliancer mellem klanerne , 0 demokrati og korruption i verdensklasse.
Hvorfor i alverden skulle du eller nogen andre danskere ofre sig for de tosser ?
Til sidst vil jeg gerne udtrykke min dybeste medfølelse og respekt for alle udsendte , deres famillie og venner.

Mvh Søren

Jeg er også en af dem der har været i Hæren. var der i 2.5 år, men tog ikke en udsendelse, pga min daværende kæreste..

Det er så over 2 år siden, og jeg må indrømme at jeg har fortrudt lige siden, at jeg ikke tog en udsendelse og "sked" lidt på hende..

1 ting er , når man tænker på en udsendelse uden at have været inde i systemet. Der ved man stadig ikke om det er noget, man kunne tænke sig.
Ellers prøv at søge ind, se om soldaterlivet fanger dig, og hvis det gør, får du 100% nogle andre synspunkter på udsendelser. Ikke ment som i at de idéer du har er dårlige, men du får det tættere på livet, og du snakker med andre som har været afsted op til flere gange..

Og en vigtig ting er, at du må gøre op med dig selv, i hvilken rolle du ser dig selv i Afghan eller Libanon eller Kosonam. :)

Min far har været udsendt 3 gange, én gang i Kosovo omkring år 2000 i 6 måneder - og 2 gange i Afghanistan i perioder på 3 og 6 måneder. Især den sidste udsendelse tog hårdt på ham og han tog også imod det psykologhjælp som de kunne få, da han kom hjem.

Mit indtryk er at det er meget værre i Afghanistan og han var ikke engang i kamptropperne, men "bare" i radio- og kommunikationsgruppen, hvorfor de da også var meget udenfor basen og også i Helmand sommetider (såvidt jeg husker).

Mit råd vil være at du virkelig skal få testet din psyke, som TiltThis siger så kan man sagtens mærke er at folk har været udsendt og at det har forandret dem.

Psyken er alt afgørende - en af mine fars venner har været udsendt 8 gange og har flere gange blevet i Afghanistan for lige at tage en periode mere. Det er sgu overskud og en stærk psyke. :)

Tror det blev lidt rodet, men jeg synes du skal tænke mere på din familie end dig selv i sådan en situation.

Har du overhovedet ikke opbakning hjemmefra så lad være med at tage afsted.

Dermed ikke sagt at din mor skal prise sig lykkelig for du tager afsted. Men i sidste ende skal hun acceptere dette. Gør hun ikke det tror jeg du vil få det hårdt dernede + en mor som aldrig vil sove trygt i sengen.

Dermed ikke sagt at det er hendes valg. Men syntes alligevel opbakningen er en stor del af det.

Men at gøre det for oplevelsens skyld er den helt forkerte indgangsvinkel imo. Jovist du får forhåbentligt en god oplevelse men det skal ikke være incitamentet for at tage afsted. Verdenen er fuld af muligheder og man behøver ikke sætte livet på spil for at opleve noget.

Desuden vil jeg heller aldrig selv blive udsendt. Efter 4 måneders værnepligt er jeg helt færdig med militæret. Troede egentlig det tiltalte mig men magen til gammeldags inkompetent ledelse skal man lede længe efter. Men vi er jo heldigvis alle forskellige.

Desuden var halvdelen af dem der blev accepteret i Hærrens Reaktionsstyrke Uddannelse ekstrem uegnet og tænkte ligeså meget på de 38000 kr./måneden som du vidst får som udsendt. Desuden skulle jeg hvert i fald ikke nyde noget af at gå i gruppe med dem og betro mit liv til deres sikiring i Afghanistan. Der må vi håbe det danske forsvar sortere de fleste fra - jeg tvivler dog!

Sidder og skriver sociologieksamen i den her uge.

Vi har faktisk en kilde som du kan bruge til noget måske: "Hjemvendte soldater. En interviewundersøgelse" af kofoed, Benwell og kjær.

Du kan finde den på www.sfi.dk

Fortæller om hvilke problemstillinger du skal overveje før du tager afsted.

Der er flere selvmord blandt amrikanske soldater end der er døde i kamp i Irak. Det siger måske også lidt om hvor hårdt psykisk det kan være. Jeg tror ikke man kan forestille sig hvor hårdt det er at skyde et andet menneske før man har gjort det og så kan man ikke gøre det om.

Overvej det meget nøje!

Nu er der også stor forskel på at være amerikansk og dansk soldat.. For at nævne et par stykker, så er kamp opgaverne meget mere omfattende end danskernes, samt deres udsendelse er væsentlig længere end vores 6 måneder..

Jeg kan godt forstå dem, der vil gøre det for oplevelsens skyld, MEEEEN.... Der er langt fra at sidde i sin dagligstue og have disse drømme, til at være i Hæren og stadig have den samme lyst:)

At forsvare sit land mod en fremmed magt er en ting, men Afghanistan er en helt anden..Der har været uroligheder i det land siden day no 1, og det vil der blive ved med at være (imo) At få demokrati til at virke der, bliver den samme dag hvor en ko flyver over månen. Der findes andre måder hvor man kan få en god oplevelse, og hvor chancen for at få røven skudt fuld af huller af en bindegal Talibaner eller blive sprængt til lirekassemand af en vejsidebombe er minimale.

Tænk over om dit liv kan gøre en forskel der.

Jeg vil lige give mit input med fra "konens" synspunkt.

Mikkmakk og jeg blev gift i juli 1999 fordi han havde valgt at melde sig til KFOR1. Jeg skulle "sikres bedst muligt, i tilfælde af, at missionen ikke endte som ønsket"...

Han har også været i Kroatien før vi mødtes og det var hans store ønske at komme afsted igen. Jeg vil ikke gå ind i hans argumenter for at tage afsted -- dem må han selv give, hvis han vil.

MEN.. selvom jeg var og ER meget stolt af, at han har været udsendt som soldat og støttede ham 100% i beslutningen, så betød hans tid i Kosovo, at jeg hjemme tilbragte 6 mdr. i næsten konstant rædsel.

Hver eneste gang det bankede på døren og jeg ikke på forhånd vidste, hvem der kom, var jeg bange for, at han var død.
Hver eneste gang telefonen ringede fra ukendt nummer, var jeg bange for, at han var død.
Hver eneste gang en politibil "runderede" vores kvarter (ghetto i Ringsted = meget uro i weekenderne) var jeg bange for, at han var død.
Hver eneste nat i 6 mdr. kunne jeg ikke sove, fordi jeg havde de mest forfærdelige mareridt om, at min mand blev dræbt.

Dengang var der heldigvis ikke nogen dræbte danskere og jeg tror, jeg var gået helt i stykker af angst, hvis der i nyhederne havde været nævnt hårdt sårede eller dræbte danskere og jeg ikke umiddelbart kunne få fat på min mand.

OK .. der er absolut ingen tvivl om, at min reaktion dengang også i høj grad var et resultat af, at min far døde i en arbejdsulykke i 1997 og politiet kom med meddelelsen dengang.

MEN ... det er enormt hårdt psykisk for soldaten at opholde sig i så ekstremt og farligt miljø som under en udsending -- dog er det efter min overbevisning tilsvarende hårdt eller måske endda værre for familien derhjemme. Modsat den udsendte soldat, så når familien aldrig rigtigt at mærke trivialiteten i lejren eller vænne sig til at høre mortergranater tordne i det fjerne ..

Jeg er stolt af, at Mikkmakk har været udsendt som soldat og jeg støtter de danske soldater ubetinget -- men jeg ville aldrig kunne leve med, at han blev udsendt igen.


Så OP .. hvis du vælger at blive udsendt, skal du være forberedt på, at det måske bliver en "meget fed oplevelse", men det kan kan i ynderste konsekvens koste dig liv eller førlighed og mere sandsynligt kan koste dig forholdet til kæresten.

Jeg forstår ikke at du kan havde set Amadillo og stadig være interesseret i at blive udstationeret, eller i det hele taget havde noget med militæret at gøre.
Det jeg så i den film, var en gruppe personer med tilsvarende intelligens-kvotient til den gennemsnitlige produktions-skoleelev.

Hvis man lukkede dem ind på poker-borde, ville de være det man i pokerkredse kalder "donks".

Se filmene armadillo og Restrepo. Genovervej derefter...

@lookatme

Jeg er enig i, at flere af dem virkede ekstremt umodne og ikke specielt egnet til opgaven. Heldigvis sender forsvaret kun ét ungt(nyuddannet, HRU) fra henholdsvis slagelse samt den kongelige livgarde, afsted 2 gange om året. De andre kampenheder som tager med er rutineret soldater som har været afsted før. Alle skal dog starte et sted for at blive moden og dygtig.

Men personligt synes jeg også de sendte et forholdsvis uheldigt billede til den danske befolkning, dog kunne man godt mærke at de voksede med opgaven, hvilket er vigtigt. Og tro mig, næste gang de kommer ud, så fungerer tingene bare som de skal fra day one.

Har ikke læst hele tråden...

Men gør det!! Har selv været i Irak og Kosovo og det er oplevelser jeg ikke ville være foruden, sammenholdet er helt specielt og du skaber venskber for livet plus at man på trods af hvad de røde tror rent faktisk gør en forskel og største delen af lokal befolknigen er meget glade for at man er der.

Ville selv have være afsted til Afghanistan men en lille datter kom i vejen for den plan så jeg får desværre ikke flere ture ud i verden.

/N-V-M

Tak for alle jeres svar!

Går for tiden i mange overvejelser, bl.a om jeg hellere skulle tage Libanon hvor der er en 150 ish afsted, dog kun logistik for det meste, så det er måske ikke helt det jeg vil.

Samtidig overvejer jeg også lidt scenariet at jeg kommer hjem og har haft en fed tur, om jeg så ikke ville søge K35 (kontrakt med forsvaret til jeg blir 35) hvor man så ville skulle afsted igen osv osv, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er det jeg ønsker (vil have en god tur og så videre i livet), men hvis jeg står og har haft en fin tur, modtaget 300.000 i løn (ikke at pengene har noget at sige for mig, men det er jo stadig en fin løn at modtage på 6 mnds job) så tror jeg måske godt jeg kunne blive hooked på militæret.

P.t bruger jeg bare tiden på at snakke med en masse om det og få en masse folks syns vinkler på det, jeg har stadigvæk min værnepligt at skulle tage, og den kunne jo ændre ens synsvinkel som det gjorde med Royal_Wacko f.x, men det han siger er det samme som mine venner siger at de laver lige nu (render rundt og bliver råbt ad etc + en del propaganda osv) og de konstabler jeg har snakket med siger at det jo bare er sådan værnepligten er, den måde det hele kører på i HRU er helt anderledes.

hej OP.
Med fire missioner bag mig og tre års arbejde som militærrådgiver for diverse internationale foraer, stiller jeg mig gerne til rådighed. Du kan PM mig med spørgsmål eller behov for info.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst tråden. Den er formentligt fyldt med udsagn fra flinke "fjolser" med zero erfaring og dertil hørende holdninger. Har jeg med dette udsagn ramt enkelte veteraner, så undskylder jeg. Mit udsagn var ikke rettet mod jer.

"fanen højt og hovedet lavt" så kommer man hjem igen

Morten

Smid gerne 1000 thumbs down. Faktum er, at har man ikke haft en mission tæt inde på livet, enten som udsendt eller som pårørende FATTER MAN NADA.

Jeg håber at Loumot holder sin kæft generelt når det handler om ting han ikke selv har oplevet.

Altså hvis man mener at man ikke kan udtale sig om ting man ikke selv har oplevet vil jeg håbe at Loumot holder mund under en landskamp(han har næppe selv spillet en landskamp), vedrørende politik(han har næppe selv siddet i folketinget), religion ( han har næppe selv skabt verden) etc.

Altså manden er jo en komplet tåbe når han mener at folk ikke må kommentere på det fordi de ikke selv har været udsendt. Altså Loumot er jo netop indbegrebet af at man tager dyb skade af at være udsendt. Tænk at kæmpe side om side med sådan en tåbe, så forstår jeg godt at moralen er lav.

Giv bare thumps down, fakta er at hvis man vælger at blive soldat FATTER MAN NADA.