Hejsa
Min datter er begyndt på tandlægestudiet på Panum. Hun bruger en del tid på transport, så jeg vil købe en lille Ford Ka til hende, men der skal desværre betales for parkering i området omkring Panum, så det løber hurtigt op.
Jeg har kikket lidt på kort over området og umiddelbart virker det som om, at der er gratis parkering hvis man er nord for Jagtvej og f.eks. området omkring Fogedmarken (krydset Jagtvej-Tagensvej) er en ok afstand fra Panum - lidt motion skader jo ikke :-)
Er der nogen der kender området og ved om det er muligt at finde parkeringspladser, eller er der fyldt med lokale P-restriktioner, private veje etc. så man ikke med rimelighed kan forvente dagligt at kunne finde en P-plads?
//Dan
Parkering Nørrebro
Burde ikke være det store problem at parkere omkring Fogedmarken, kender et par stykker der benytter sig af den model, da parkering i dagstimerne desværre koster en mindre formue i Nørrebro-zonen :)
Har været på flere kurser på Panum og har hver gang parkeret på præcis Fogedmarken.
Tak for de hurtige svar Madsreality og clrawe.
Super at Fogedmarken tilsyneladende er et godt sted at finde P-plads, men er naturligvis også interesseret i evt. gode alternativer omkring Panum, hvis Fogedmarken lejlighedsvist skulle være fuldt optaget.
Hermodsgade, Sigurdsvej og hvad de ellers hedder i det område omkring Metropol Campus er også gratis - og ligeledes i gåafstand til Panum.
Hvis man læser på Panum er der gratis parkering. Der er dog noget ombygning i øjeblikket, så de udendørs p-pladser er vist nedlagt i øjeblikket. Der er dog stadig en p-kælder, omend der vist er run på indenfor visse tidsrum.
@Jensen og JesperTP
Jeg havde også hørt at der var en parkeringskælder, men da min datter henvendte sig hos studieadministrationen fik hun af en noget vrissen medarbejder oplyst, at de var stoppet med udstedelse af parkeringstilladelse til studerende, så kælderen fremover var forbeholdt medarbejdere. Vil sgu blive glædeligt overrasket hvis det alligevel er muligt at parkere på Panum :-)
Min kæreste læser på Panum, og tog bilen derind indtil medio september, da vi flyttede tæt på en metrostation, og bilen derfor ikke længere er det hurtigste transportmiddel. Det er muligt at det er ændret siden dengang, men hun har ihvertfald kunnet holde der indtil nævnte tidspunkt.
sund.ku.dk/findvej/parkering_paa_panum/
Well, ser ud til at der måske er ændret på det jf. ovenstående link, men hun må vel kunne få præciseret reglerne, mere end blot at (nye) studerende ikke længere får en parkeringstilladelse.
Tak for info Jensen - det lader desværre til, at der fra efteråret 2012 ikke længere udstedes parkeringstilladelser til studerende.
Hvis der er nogen der kender til "smuthuller" i Panums parkeringssystem, parkering ved H. C Ørsted Instituttet eller lignende, så er input meget velkomne.
Spørg hende om hun har en bekendt der læser på Biocenteret. Der kan man også få lavet et parkeringskort gratis som studerende. Det er biologer, biokemikere og molekylære biomedicinere.
Super idé JesperTP - Biocenteret, ligger det også på Panum?
Edit:
Mener jeg har fundet adressen:
Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, København
Jeg bor på Rigshospitalets kollegium (i krydset mellem Jagtvej og Tagensvej), og hun må gerne låne mit parkeringskort, da jeg alligevel ikke har bil.
Der bør altid være parkeringspladser.
Nilsson - tak for et super tilbud som fortjener en ramme øl :-)
Vi har lige bestilt bilen og der er lidt leveringstid, men jeg sender dig lige en pm når jeg kender datoen, så kan vi aftale det praktiske.
Godt nytår og tak for super respons.
Min datter har været så heldig at få en parkeringstilladelse til Panum, men vil gerne benytte lejligheden til at takke for de forskellige input og tilbudet fra Nilsson.