I forbindelse med omlægning af vores realkreditlån har vi hjemtaget et provenu på 250.000 kr. Vi sidder med stort set samme ydelse som med de gamle lån. Tanken er, at vi med en tidshorisont på mindst 10 år ønsker at sætte dette beløb på en forholdvis sikker og ikke mindst billig måde. De skal altså ikke sættes på rød på én gang. (Restløbetiden på lånet er 18 år)
Min såkaldte bankrådgiver anbefaler umiddelbart Sparinvest index-fonde, som også er blevet set fremhævet herinde flere gange. De står typisk til 0,5 procent i løbende omkostninger.
Jeg er med på, at heller ingen herinde kan forudse fremtiden på de finansielle markeder. Men hvad ville du gøre? :-)