Jeg har just erhvervet mig en Alko-Ginge plæneklipper - endda en benzindrevet selvkørende fanden. Brugt, selvfølgelig.
Troede virkelig det var gigantisk +EV, indtil dette sker:
Den går op og ned i tomgang, som var det Gus Hansens månedlige graf!
Er der nogen der kender en nem og billig løsning, eller skal jeg have svinet skilt ad?
Og hvad siger i? Er jeg blevet taget hårdt?
Den plæne skal slås i dag!
Plæneklipper spiller smart
Du kan starte med at skifte tændrør og benzinfilter og se hvad der sker :)
Benzinfilter er også mit gæt. Hiv det af slangen, og blæs trykluft igennem.
Som de andre, skift tændrør og benzinfilteret burde ikke koste mere end en flad 50'er. Så er du (den) kørende igen :)
Jeg er også glad for overskriften. Selvom jeg troede det handlede om Stig Tøfting.
Normalt er der et lille udluftningshul i låget til benzin-tanken. Det gør at der ikke dannes vakuum i tanken når motoren bruger af benzinen. Det er muligt at dette hul skal udvides en smule så luften nemmere kommer ned. Det var i hvert fald tilfældet på min :-)
Det skulle ikke undre mig det er en Briggs & Stratton motor, hvor du har en ståltank på højre side, med karburator og luftfilter monteret ovenpå.
Gør følgende:
1) Afmonter topdækslet så du har lettere adgang, den sidder formentlig med 2 stjerneskruer ELLER 2 1/4 tomme skruer.
2) Afmontor luftfilterkassen, den sidder med en ligekærv.
3) Afmontor hele ståltanken, den sidder med en 13'er til venstre og en 10'er (3/8") i højre side. OBS: Pas på regulatorfjeder og reguleringsarmen. Husk hvordan det sidder.
4) Afmontor karburator, den sidder med 2 skruer med stjerneskruetrækkeren.
5) Pil membranen og pakningen af og smid membranen væk, men gem lige pakningen.
6) Blæs karburator igennem med trykluft, pas på filtere der sidder i bunden OG HOLD EN TOMMELFINGER PÅ PRIMERBOLDEN SÅ DEN IKKE BLÆSER ITU.
7) Rens evt tanken hvis den er fuld af skidt.
8) Monter dit nye pakningssæt som du har købt hos en forhandler. Først membranen ned på tanken derefter pakningen ovenpå.
9) Monter karburatoren ned ovenpå pakningssættet og skru den fast.
10) Monter tank og luftfilter (evt. skift luftfilter hvis den ikke er ren)
11) Start maskinen og den skulle gerne køre som ny.
I TILFÆLDE AF DEN STADIG KØRER UJÆVNT:
Afmonter hele pisset igen, og læg den gamle pakning ovenpå den ny, så du nu har membran nederst og 2 pakninger imellem tank og karburator.