Her vil jeg blot dele lidt af min efterhånden store erfaring, når det kommer til at 'tage sig sammen' og gøre mere af det man ellers kan have svært ved, eller som man måske helt undgår at gøre.
Igennem de sidste par år, har jeg interesseret mig meget for hvordan det kan være, at det for mange (mig selv inklusiv) er så svært ændre på sin adfærd - særligt når det drejer sig om at komme ind i gode vaner, og ikke at falde i overspringshandlinger og 'komfortadfærd'.
Er det ikke bare at tage sig sammen? :-)
Sådan kan man let fristes til at tro, at det kan løses. At det bare er et spørgsmål om ting som viljestyrke og motivation.
Jeg har vel forsøgt mig med over 20 forskellige approaches til at 'knække koden'. For mig handler det primært om, at jeg har enormt svært ved at lægge arbejde i noget, hvis ikke jeg ved, at det virkeligt er nødvendigt at gøre. Dvs. alle de idéer til projekter jeg kan lave ved siden af mit job, ender ud i cirka ingenting, gang på gang. Jeg er også enorm god til at udskyde ting, til sidste øjeblik, hvilket bestemt heller ikke gør det bedre.
Det synes jeg er ærgerligt, da jeg føler det er at spilde sit potentiale, og samtidig også at skabe unødigt stressede situationer for sig selv, ved altid at føle sig lidt bagud.
I mine første forsøg, benyttede jeg mig at fysiske 'to-do' lister, og tænkte "så har jeg styr på hvad jeg skal, nu skal jeg bare følge listen. ez pz". Men sådan gik det ikke - oftest kom jeg dårligt nok i gang med første punkt, eller glemte ligefrem listen.
Jeg prøvede at supplere med diverse former for meditation, også igennem længere perioder - det gjorde hverken fra eller til.
Senere forsøgte jeg mig med et hav af apps, alt fra helt simple, til nogen hvor de havde gjort en masse ud af gamification (f.eks. https://habitica.com/static/home), og andre der hjalp med at blokere distraherende apps/hjemmesider og lignende.
Jeg læste alt jeg kunne finde om 'productivity', 'habits', og 'procrastination' der virkede bare lidt videnskabeligt.
Jeg så ted talks, læste posts i /r/productivity, /r/thexeffect, /r/nonzeroday, o.l. på Reddit.
Jeg tog til kompetent psykolog med fokus på metakognitiv behandling, hvor jeg beskrev problemet, og fik diverse værktøjer til at arbejde med det (vi estimerede også, at jeg formentlig 'spildte' 5-6 timer dagligt på alt muligt andet end det jeg havde sat mig for at lave) Så jeg sad troligt og hørte 'Attention training' lydfil af Adrian Wells to gange om dagen, igennem flere uger (noget i den her stil, det er dog ikke Adrian Wells her: youtube.com/watch?v=ULutQAQA4XM - og ja det er dødssygt allerede efter få gange!)
Der var dog ikke noget der for alvor gjorde en mærkbar forskel, omend der var mange gange jeg kortvarigt troede jeg havde fået fat i den lange ende.
For at gøre en lang historie kortere, var det først da jeg håndplukkede og selv sammensatte et 'værktøj', at jeg nåede frem til noget der faktisk virkede, men som også var ret omstændigt, og måtte tilrettes en del gange undervejs.
Jeg gik autistisk til værks, ved at bruge en 'to-do' app, hvori jeg opsatte samtlige daglige opgaver. Alt fra at børste tænder, til arbejde, til sunde måltider, til at gå i seng i fornuftig tid, til træning, osv.
For hver opgave, angav jeg et antal point de gav at løse - primært baseret på tiden den tager, men også på mængden af koncentration den kræver, og i nogen grad også vigtigheden.
I appen kunne jeg ved angivelse af opgaver også sætte dem til at 'repeate' i det interval der nu var passende, altså om det var hver dag, eller en gang om ugen, osv.
Da jeg startede, estimerede jeg mig frem til hvor mange point jeg gerne skulle op på dagligt. Det fandt jeg dog hurtigt ud af, var skudt langt over mål, og at det heller ikke var særligt motiverende. Jeg fandt i stedet ud af, at hvis jeg skrev mine daglige totaler ned, og jeg en gang om ugen lagde dem sammen og fik et gennemsnit for ugen, så kunne jeg bruge gennemsnittet som mål for den næste uge.
Det gjorde at mit mål nu blot var at overgå mig selv i forrige uger, med plads til at jeg kunne forbedre mig lidt efter lidt.
Mit første gennemsnit på en uge, lå på omkring 14. De enkelte dage kunne svinge mellem alt fra 6-7 stykker til mere end 20; derfor var gennemsnittet vigtigt.
Men uge efter uge, kunne jeg se at jeg sneg mig højere og højere op, nogen uger gik det nedad, men de fleste opad.
Efter 6-7 måneder med denne approach, og uden at lade der gå inflation i point, formåede jeg at komme op på cirka 17,5 point for de sidste uger, i gennemsnit.
Det er svært at sige præcist hvor meget den fremgang er i øget 'produktivitet', men det svarer nok til lidt mere end halvanden times koncentreret arbejde om dagen - hvilket jeg synes er ganske pænt, når man husker at det er taget fra timer der ellers var blevet spildt på overspringshandlinger (særligt internetbrowsing og gaming for mig)
Så min erfaring er, at man godt kan gøre noget ved det - men man skal være forberedt på, at det tager tid at tilvænne sig nye vaner.
Nu har jeg dog sat brugen af appen og pointregnskab på pause midlertidigt, for at se om den øgede produktivitet holder uden 'støttehjul'. Det vil jeg mene at den gør, omend det kun er få måneder jeg nu et gået uden.
En stor del af det, er også at man skal nå et punkt hvor man begynder at identificerer sig selv med vanen, for at den varer ved.
Tager du op i et fitness-center og melder dig ind, tænker du ikke på dig selv som 'en der træner', efter din første træning. Heller ikke efter 5-10 træninger. I den tid, hvor du stadig ikke ser dig selv som en der træner, er det enormt let at hoppe fra, da du ikke mister noget af din identitet på det. Det er først senere, når du selv, og tildels også folk omkring dig, har vænnet sig til, at du 'er en som træner', at det at tage afsted for at træne kommer mere af sig selv.
Efter 15 års træning, kan jeg sige, at tanken om at stoppe med træning/fysisk aktivitet, er for mig lidt som at skulle stoppe med at gå i bad regelmæssigt, eller børste tænder - det er næsten utænkeligt for mig.
Med denne tråd, tror jeg vi kan opnå en markant effekt, af at man 'committer' sig til frekvente opdateringer, overfor andre som gør det samme, og de medlæsende. Man melder ikke bare et stort mål op og glider ud i skyggen igen, hvor man i stilhed skal forsøge at klare de måske 100+ trin der skal til, for at opnå målet. Her kan vi være ligeglade med hvad endemålet er; det handler om at blive god til at tage de mange trin, hvoraf resultaterne kommer helt af sig selv.
Jeg håber at flere har lyst til at give det et skud - det gør ikke noget hvis vi kun er få, bare et par stykker mere ville være rigtig fedt :-)
