Jeg har dummet mig🤦♂️ i en debat om biler på arbejdet. Vi talte om elbiler kontra benzinbiler. Jeg sagde, at hvis jeg vandt den store gevinst i lotto så skulle jeg have en fed benzinbil med V12 motor og ikke sådan en homo-elbil.
Jeg har absolut intet imod homoseksuelle. En af mine bedste venner er lesbisk, og jeg har homoseksuelle i familien. Det var virkelig dumt sagt, og bare noget jeg slyngede ud for at være sej (dum).
Problemet er at en af mine kollegaer er... bøsse. Han er virkelig, virkelig flink. Og rar. Og høflig. Han lod som ingenting. Jeg er 84% sikker på at han hørte det.
Dilemma: Skal jeg hive ham til side ved kaffemaskinen og beklage? Kan det overhovedet undskyldes? Hvad fanden skal jeg sige?
Vi har fri kl.7 og hvis det ikke bliver i dag, så bliver det slet ikke.