Velkommen til sidste event (#10) i dette års Pokernet Sheep Championship, og velkommen til Gambler’s Den!
Reglerne er de samme som i en almindelig SHEEP (kan findes her), meeeeen, der er nogle ting som kan gøre dette til en ikke helt almindelig SHEEP.
Idet du træder indenfor døren i Gambler’s Den giver dørmanden dig en håndfuld brikker og en kort forklaring:
”Her er 5 brikker, som du kan bruge når du indsender din entry. Brikkerne påvirker din score med en positiv eller en negativ effekt, alt efter hvilket svar du har angivet sammen med brikken. Du kan selv bestemme om du ønsker at bruge brikkerne eller ej, men hver brik kan kun bruges 1 gang i løbet af spillet.
Du har følgende 5 brikker til rådighed:
- Kvit eller ’dobbelt’ (1.25x point for SHEEP, 0 for alt andet)
- Gardering (SHEEP minus 2 point uanset dit svar)
- Jeg spiller PEEHS (ACE giver SHEEP, 0 for alt andet)
- Udfordring (Du udfordrer en tilfældig anden som også har valgt at bruge ’udfordring’-brikken på spørgsmålet. I spiller om 10 point af jeres score. Ved ulige antal ’udfordrere’ spiller den overskydende mod GM. Har I samme svar på spørgsmålet har brikken ingen effekt)
- Hail Mary (2x point for SHEEP, din score nulstilles for alt andet – kan først bruges fra spørgsmål 12)”
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Her følger et eksempel på hvordan brikkerne kan bruges:
Hvis du støder på følgende spørgsmål:
1. Nævn en dansk pornostjerne.
2. Nævn en dansk avis.
3. Nævn de to farver
4. Nævn et tal
5. Nævn et bogstav
…
12. Nævn en årstid
Kan du fx skrive følgende til mig:
Katja Kean (Kvit eller ’dobbelt’)
BT
AaB er verdens bedste hold (Gardering)
8999 (Jeg spiller PEEHS)
A (Udfordring)
…
Sommer (Hail Mary)
Hvis scoren i reveal efterfølgende bliver:
1. Nævn en dansk pornostjerne.
Katja Kean – 10 point
Preben Pedersen – 8 point
Ulla Terkelsen – 2 point
Vil du således modtage 10x1.25 = 12.5 point for dit svar. Hvis du havde svaret Preben Pedersen (Kvit eller ’dobbelt’) ville du have fået 0 point for spørgsmålet.
2. Nævn en dansk avis.
Her ville du få point efter de normale SHEEP-regler, da du ikke har brugt en brik
3. Nævn de to farver
Sort og hvid – 12 point
Blå og gul – 5 point
Rød og hvid – 2 point
AaB er verdens bedste hold – 1 point
Her vil du modtage 12 point (SHEEP) – 2 point = 10 point for dit svar. Hvis du havde svaret Sort og hvid (Gardering) ville ligeledes have fået have fået 10 point for spørgsmålet.
4. Nævn et tal
1 – 11 point
10 – 4 point
0 – 2 point
5 – 2 point
8999 – 1 point
Vil du således modtage 11 point (SHEEP) for dit svar da du acer. Hvis du havde svaret 0 (Jeg spiller PEEHS) ville du ligeledes have fået have fået 0 point for spørgsmålet, da dit svar ikke er et ACE.
5. Nævn et bogstav
A – 14 point
Å – 6 point
Her vil du få 14 point for dit svar A. Du får desuden en tilfældig modstander (GM hvis der er et ulige antal som har brugt ’Udfordring’-brikken på spørgsmålet). Hvis din modstander har svaret Å, så taber han 10 point af sin samlede score (kan godt gå i minus) og får 6 – 10 = -4 point for sit svar på spørgsmålet, mens du får 14 + 10 point for dit svar. Hvis I begge har svaret A (’Udfordring’) vil i begge modtage 14 point og brikken har ikke nogen effekt.
12. Nævn en årstid
Vinter – 11 point
Sommer – 9 point
Du missede SHEEPen og din score nulstilles fra spørgsmål 12. Du får altså IKKE blot 0 point for spørgsmålet, du mister alle dine optjente point. Havde du svaret Vinter (’Hail Mary’) havde du scoret 11x2 = 22 point.
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Det er som nævnt helt frivilligt om man vælger at bruge brikkerne, og hvornår man bruger dem. Man kan IKKE bruge to brikker på samme spørgsmål, og ’Hail Mary’ brikken kan først bruges fra spørgsmål 12 og frem.
I kan altså helt selv vælge om I vil spille dette som en almindelig SHEEP, eller om I vil omfavne ånden i Gambler’s Den og bruge af brikkerne!
Hvis I har nogle spørgsmål så stil dem via PM til mig, så poster jeg svaret i tråden, hvis det er relevant.
Jeg håber, at stemningen nu er sat. Lad os komme i gang!
♥♣♦♠ Spørgsmålene er findes her ♥♣♦♠
- Som altid starter du aftenen ud ved den faldefærdige roulette med en Martingale-strategi for at tjene en ’gratis’ øl i baren. Der er naturligvis ikke er noget loft på rouletten i Gambler’s Den, men du sætter altid selv et loft når du laver en Martingale. Hvad sætter du dette til, når din første indsats er 50 kr?
- Din telefon ringer. Gennem dit netværk her du ’erhvervet’ dig en større mængde penge som skattefar helst ikke skal vide for meget om. I hvilket land ligger banken penge overføres til?
- Du har fundet vej over i hjørnet med spillemaskinerne. Hvor mange gange spiller du før din første gevinst?
- Du går op i baren og bestiller en drink, hvilken?
- Mens du står og venter på din drink tænker du på hvem der er den bedste pokerspiller i dette års PNSC?
- Med en drink i hånden går du hen til blackjack-bordet. Dealeren har en 6’er. Du har fået A7. Hvad er dit næste træk?
- Efter et spil blackjack har du meldt dig til dagens pokertunering. Prizepool er på 238k. Du sidder på knappen med avg stack (30bb) og i en F6. Du deales QQ, og den går ’fold’-’fold’-’raise 5bb’ fra big-stack lige foran dig. Hvad gør du?
- Din kammerat ringer om jeres forestående Vegas tur, hvilket hotel fortæller han, at han har booket?
- Du kommer hen til et bord, hvor der spilles Craps. Du vinder 1600 kr på andet kast. Hvad viser terningerne?
- En gammel dame prikker til dig med sin stok, og spørger om du vil kaste mønt om en tusse. Du vælger plat, hun vælger krone. Idet mønten flyver gennem luften, ser du et smørret smil på damens ansigt. Mønten rammer gulvet og lægger sig ned. Hvilken siden vender op?
- Der har spredt sig lidt dårlig stemning i ’hulen’, så indehaveren beslutter at bestille burgers til folket. Leverandøren er desværre løbet tør for almindelig bacon, så du bliver spurgt om du vil have vegetar-bacon eller ingen bacon i din burger. Hvad vælger du?
- Du har lige bedt en ven spille 20k på kazakhstansk Kyz kuu hos en bookie der har udelukket dig. Idet du vender dig om, oplever du et klassisk tegn på ulykke som får dig til at tvivle på dit spil. Hvad ser du?
- For nostalgien tænker du, at du lige vil tippe en 13’er. Hvordan udfylder du de første tre kampe: TOT-BUR, CHE-MAN U, SHU-LIV?
- Du er næsten løbet tør for cash ved pokerbordet og sidder med pocket rockets i et high stakes game. Det er jo Gambler’s Den, så de andre spiller accepterer gladelig, at du smider noget andet end penge i puljen for at vinde det tabte tilbage. Hvad sætter du på højkant?
- To personer ved siden af dig sidder og diskuterer et alvorligt emne, da du bryder ind med: ”Vidste I, at man kan tænde et bål med en østershat?” Hvordan reagerer de? A) Anerkender, at du selvfølgelig har ret. B) Truer dig med tæsk. C) Giver dig tæsk. D) Byder dig på en øl. E) Smider en østershat på bordet og beder dig bevise det.
- Årets Epsom Derby løber snart af stablen. Følgende heste står til start (odds): Rigel (1.25), Aldebaran (1.40), Sweet Sue (1.55), Cassiopeia (1.90), Comet (2.00), Castor (2.05), Pollux (2.50), Tristan (2.90), Rapid (3.30) og Flemming (50.0). Aldebaran er lige kommet tilbage fra en skade, og dine ’kontakter’ har LOVET dig, at Rigel aldrig når i mål. En lusket herre går forbi dig, og du ser tilfældigvis, at han har 250k på Flemming!? Du står med et bundt plovmænd i hånden, hvem oddser du på?
Held og lykke, må den bedste Gambler vinde!
VIGTIGT!
Du må ikke diskutere dine svar med andre - hverken i PM, chat, o.l. eller i tråden! Dette er meget vigtigt, da andre ellers kan blive inspireret/påvirket i deres svar, og det ødelægger lidt ideen med spillet.
Skriv til mig hvis der er nogle spørgsmål eller problemer.
Deadline for indsendelse af svar er på søndag d. 21. februar kl. 19.00 - men send gerne før, så du ikke glemmer det.