Så er det min tur til at komme tilbage på skolebænken... Desværre er budgettet ikke det store, men jeg mangler en computer til studiet...
Kan PNVA hjælpe mig med at finde en til mit budget (jeg aner intet om computere).
Krav:
Pris: Helst under 3.000 kr
Brug: Skolebrug på HA jur-studiet, så skal kunne køre de programmer, man nu bruger i skolen. Jeg ved ikke selv, hvad de er, men jeg kunne forestille mig, at der var andre universitetsstuderende herinde, der ved langt mere end mig om det.
Batteri: Skal kunne holde en skoledag og dermed så længe som muligt.
Jeg håber, at I kan hjælpe mig til en computer, jeg bliver glad for... Den skal kunne medbringes til notater osv, så skærmstørrelsen skal også helst være "passende"...
På forhånd tak (jeg ved jo, at PNVA er altvidende, så jeg stoler 100% på, at det her nok skal lykkes :) )
PNVA: Billig computer til HA jur-studie
Er en passende skærmstørrelse 15, 13 eller 11 tommer?
Måske den her:
www.edbpriser.dk/baerbar/lenovo-b590-6274-id-7115167.aspx
Ellers kunne du overveje at købe brugt og få mere for pengene.
Jeg ved det faktisk ikke... Men ved bare, at den jeg har er for stor... Det er så også en 18.4"... Det skal jo være, så der også er plads til de andre studerende...
Jeg håbede, at en under uddannelse kunne give et fif :)
Jeg ville eksempelvis skynde mig at byde på nedenstående. Ligner et rigtig godt tilbud.
www.dba.dk/hp-envy-15-1195eo-17-ghz-8/id-1002765093/
Ellers søg efter bærbare derinde, evt. også på HOL.dk i dit prisleje. Gerne med SSD, som er særligt nice i bærbare imo.
Til studie ville jeg personligt vælge 13-15 tommer.
Det ligner godt nok et "for godt til at være sandt"-tilbud, baseret på ny kontra brugtpris (det der fra DBA)... Det holder jeg mig fra... Især fordi den så ville skulle sendes og reklamation vil være næsten umulig :)
Jeg vil gerne have den fra ny... Så må jeg leve med en lidt dårligere maskine... Men eftersom den er til skolebrug, så er det forhåbentligt heller ikke et problem...
Hvis man ser på brugerens øvrige annoncer, at han er nemID valideret og at computeren er over 3 år gammel, tvivler jeg på, at det er en scammer. Men det styrer du selv.
ZorroDk skrev:
Aarhus :)
Lækkert, blev færdig med min bachelor i HA(jur.) her i maj måned (Fra AU BSS) :) Glæd dig det er et hyggeligt studie men også et par kedelige fag i blandt.
Jeg læser Økonomi og har en 13". Det fungerer fint. Jovist, der kunne til tider savnes mere plads i Excel, men ikke noget jeg ville bytte for en større/tungere bærbar.
Tror du ikke at det "taktisk" er et dårligt tidspunkt at købe computer på her lige før en masse studerende starter?
Vent måske en god måneds tid og så kommer der nok nogle flere gode tilbud end der er lige nu.
@Filosoffen
Det er måske nok muligt, men tænker at der må være et ok køb... Og desuden ved jeg ikke, hvad jeg så skal gøre i mellemtiden... Den gamle er brudt sammen (skriver fra stationær nu), så alternativet er papir og blyant :(
Jeg foretrækker en ny og så gå på kompromis med, hvad den kan... Min erfaring er, at bærbare dør efter nogle år... Og levetiden er vigtigere end hvad den kan... Den skal helst holde hele uddannelsen og jeg forventer ikke, at det behøver være et monster, der kan alt muligt... Bare den er fornuftig igennem uddannelsen...
Men tak for forslaget :)
Bump for andre forslag...
Jeg vælger computer mandag og indtil videre er der kun Tassadar's forslag, så det virker som et let valg...
Andre med noget, der er bedre/værd at overveje?
EDIT: Har besluttet, at det SKAL være fra ny... Ikke en brugt...
Byd 3k for nr 1 her
www.hardwareonline.dk/traad.aspx?fid=39&tid=738270
Skal være nyt:
www.edbpriser.dk/baerbar/lenovo-b590-6274-id-7115167.aspx
www.edbpriser.dk/baerbar/lenovo-g580-2189-id-7338762.aspx
Ikke den store IRL forskel på de 2, de skal nok kunne klare dine krav :)