PNVA - cykeltur i Frankrig

#1| 0

Hej PN,

Vi er 9 drenge der drager mod Frankrigs tinder i slutningen af August i en uges tid. Planen er, at bestige 3 bjerge. I den forbindelse leder jeg efter nogle erfaringer du eventuelt har gjort dig.

- Hvilke bjerge kan du anbefale (vi tænker at bestige Alpe d’ Huez, Col du Galibier & Col du Glandon. Det påtænkes af logistiske årsager, da de ligger tæt sammen. Men er det værd at køre efter Mount Ventoux eller andre)?
- Leje af bil (er Flensborg det bedste bud)?
- Logi (kender du et godt (billigt!) sted i nærheden af bjergene omkring Alpe d’ Huez eller andre bjerge)?
- Leje af cykler – hvor, hvordan og kan det gøres billigere end de 300,- kr mit indtryk er en dagsleje ligger på?
- Vinmarker i området?

Alle input modtages, og vil være meget værdsat.

Bonus info: Turen løber af stablen fra d. 28 August – 4 September. Vi inddeles i tre hold, som er delt op efter niveau. Niveauet bestemmes ud fra en Watt Max test. Alle gode idéer modtages!

Tak,
- A

21-06-2014 15:38 #2| 1

Jeg lejede cykel hos Bleach Xtrem Sports i Bourg d'Oisans. Det ligger ved foden af den klassiske opstigning til alpe d'Huez. Rigtig fin fyr og kvalitetscykler. I skal bestille racercykler i forvejen så i er sikre på at få dem i vil have. Der er vidst også flere gode mountainbikespor i området hvis det har interesse.

Jeg kan ikke huske prisen på cyklerne, men jeg mindes ikke at det var noget vildt, så 300kr er ikke helt skævt.
Vi lejede dem kun i 4 timer, hvilket er den mindste periode. Der var tid til at køre op, drikke en sodavand på toppen og spise frokost.

Jeg boede på Adagio i Grenoble, som har køkken på værelset, så kan man spare lidt på maden i hvert fald.

Redigeret af hermod d. 21-06-2014 15:42
21-06-2014 15:38 #3| 1

Jeg kan anbefale at bo i Bourg d'Oisans (for bunden af Alpe d'Huez). Centralt beliggende ift. Alpe d’ Huez, Col du Galibier & Col du Glando. Der er også en række andre mindre kendte bjerge i området, som er en oplevelse at prøve kræfter med.

21-06-2014 15:56 #4| 0

Col du Galibier er en flot stigning, Alp d Huez er bare et must do.

21-06-2014 16:08 #5| 0

mortenj, er der nogle specifikke små bjerge du kan anbefale?

21-06-2014 16:22 #6| 1

Glandon, Telegraphe, Galibier, Alpen, så er La Marmotte kørt. Kan anbefale alle de stigninger, de er fede på hver sin måde.

21-06-2014 19:12 #7| 0

Enig med de andre i at i skal vælge at bo i Bourg d'oisans - der er så mange fede ture i kan køre derfra. I kan vælge at tage hele Marmotte som Eskeman nævner, men faktisk er der et relativt langt kedeligt transportstræk på den, så i kan også strikke bjergene sammen som i har lyst.

Der er adskillige veje op ad Alpe d'Huez udover den "kendte" og de er alle smukke ture. Det er et fantastisk område - bare sæt igang.

I skal nok booke hotel/camping eller hvad i nu vil tidligt da der ikke er alverden - alle hotellerne ligger på toppen af Alpe d'Huez og der er ikke særlig fedt at bo.

I skal nok også være klar over at der ikke er en skid andet at lave - så i skal være glade for at cykle :) Men er man 6 sammen så kan man jo altid hygge sig med en kasse øl om aftenen.

Af små bjerge kan i evt. starte med Col d'Ornon, den er ikke slem. Eller op til Vaujany.

Du kan se en del her : bike-oisans.com/


Omkring Ventoux : Der er kun Ventoux som "rigtigt" bjerg i nærheden, til gengæld er der flere byer med liv og charme i området - Bedoin, Beaumes-de-venise f.eks. - og der er vin :)
Ventoux er til gengæld en større udfordring i forhold til selv Galibier - men jeg ville aligevel vælge det førstnævnte område.

Redigeret af Zaphod2000 d. 21-06-2014 19:21
21-06-2014 21:33 #8| 0

I forhold til overnatning har jeg overnattet i hytter på Camping la Cascade, som ligger ved bunden af Alpe d'Huez. Fornuftigt ift. pris og komfort.

bike-oisans.com kan I finde forslag til gode ruter.
Col d'Ornon er en rigtig god stigning til at starte med. 15 km med 4 % i snit.
Villard Reymond er 13 km med 7 % i snit, hvor der på toppen er en fantastisk stemning og udsigt med grønne marker. En nærmest idylisk by beliggende i 1.700 meters højde.
En skrap stigning er Oulles, forholdsvis kort med med en høj stigningsprocent. 8 km med 5 km i streg, hvor stigningsprocenten ikke er under 10.

Redigeret af mortenj d. 21-06-2014 21:34
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar