slet

slet

For helved

Hvad med at tage udgangspunkt i Danske Spils markedsføring før og efter den nye lovgivning? Det kan godt være det er en opfattelse jeg står alene med, men imo er der sket et skift. Før den nye lovgivning havde de travlt med at profilere sig på hvor ansvarlige de var, og hvor meget de gjorde for at forebygge og bekæmpe ludomani.
Det synes jeg ikke man hører meget til længere, nu er en typisk DS reklame nærmere noget i stil med "du sidder i s-toget. Hvis ikke du har tænkt dig at lære stationerne uden ad SKAL du åbne vores app og købe et skrabelod! SPIL!SPIL!SPIL!"
Selvfølgelig sat på spidsen, men overdrivelse fremmer forståelsen :)

Håber det giver mening og er brugbart

Til at starte med bliver du nok nød til at definere "spil" er der tale om alle spil, bræt spil, druk spil, børn spil osv. eller snakker vi poker, lotto osv.

Du kan nok med fordel lige læse www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140282, det er markedsføringsloven som efter min mening giver et klart billed af hvad der er etisk korrekt og forkert. Du kan evt. komme ind på det åbenlyse problem at f.eks. mange af formuleringer er meget svage som

"Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning"

hvad er vildledende, aggressiv og utilbørlig påvirkning f.eks? Her kan du skal du så ind og finde domme for at få konkrette eksempler på dette.

Udover det kan du også komme ind på forbrugerombudsmanden, som ikke direkte dømmer, men de fleste virksomheder vælger at følge deres anbefalinger.

Til sidst kan du så komme ind på de virksomheder der bevidst ( CULT f.eks.) træder lige på stregen eller lidt over - for at skabe en masse mediedækning af deres reklame og derefter skynder sig at trække reklamen tilbage, når forbrugerombudsmanden løfter pegefingeren.

Edit: hvis linket ikke virker: www.retsinformation.dk -> søg på markedsføringsloven og vælg den øverste -> LBK nr 58 af 20/01/2012 - Gældende

Tjek evt. Betfairs reklame hvor de sammenligner sig med navngivne konkurrenter i en ret usaglig reklame.

Det er lovligt at sammenligne sig med konkurrenter, såfremt de angivne oplysninger er rigtige og saglige...

Hvis der er tale om betting, så er det mest åbenlyse eksempel jo Nicklas bedtner sagen fra VM. Alle vidste spillerne ikke måtte have personlig reklame og de vælger alligevel at sende tøj ud til spillerne, med det formål at de har det på og nogen ser det, enten ved et uheld eller en spiller er dum nok i at trække bukserne ned og trøjen op...


Paddy powers har jo her ikke overtrådt loven direkte, man må godt sende sponsor tøj til spillere.

Om Paddy power så bærer et etisk ansvar for at Nicklas bendter er dum som en dør er vel op til dig at fortolke...

Din opgaveformulering kunne angribes med udgangspunkt i at alle former for reklamer har til formål at skabe behov for et produkt (groft sagt). dilemmaet ligger i at man åbenlyst øger antallet af ludodomaner jo mere reklametid diverse spilfirmaer får, så bør der være grænser for hvornår, og hvor meget, med hvilke virkemidler diverse spilfirmaer må anvende i deres markedsføring.

altså hvor ligger grænsen for antal failed lifes (paternalistisk, den lille mand kan ikke klarer sig selv, enhedslisten) vs spilfirmaernes ret til at markedsfører sig (liberalisme, sin egen lykkedes smed, Liberal Alliance)

Hahila, det er sat lidt på en spids men jeg kan godt følge dig :-)

OP, hvis du kan dokumentere - fx at øget markedsføring giver flere ludomaner - så er det godt.
Hvis du kan undgå at vinkle din SRP, ville det være godt. I en diskussion ligger at kunne ting fra flere sider. Hahila gav et eksempel på det

Men skal du have to kilder der modsiger hinanden? Kan du ikke bare selv konstruere en debat?

hermod skrev:
Men skal du have to kilder der modsiger hinanden? Kan du ikke bare selv konstruere en debat?

Kan en af parterne ikke være super fortaler for at reklame skaber ludomaner ?

Du kan også tage udgangspunkt i en specifik etisk teori, og gå ud fra den? Så evt. forklarer hvilke ting der tæller for og imod i forhold til den specifikke teori.