PNVA: Dørssalgsloven - folkeskoler?

Dette ved jeg PN kan hjælpe med!

Må en folkeskoleklasse stemme dørklokker på tilfældige adresser for at sælge jule 'Til og Fra kort'?
(kortene er indkøbt for at blive solgt med profit, og ikke produceret af børnene selv)

Indtægterne skal gå til klassen selv (tivolitur), men vil der være andre regler hvis det eksempelvis gik til god gørende formål?

Er der nogen der kan linke eller C/P noget tekst om reglen?

Hvad mener PN? Er det ok at en 1. klasse samler ind på denne måde, eller er det i kategorien 'tiggeri'?

problematikken er opstået da en kollega fortalte at hendes søns klasse vil gøre dette, for at samle ind til en tivolitur.

DaBLAM

Synes det er lidt lame at gøre for en tivolitur, men det er måske bare mig. Vi gjorde det engang for at tjene ind til et godt gørende formål (en eller anden organisation der hjalp dyr), så tror da godt man må.. Er dog ikke sikker :)

Dørsalgsloven hæhæ, godt gammelt navn. I daglig tale Forbrugeraftaleloven...

Det er et spørgsmål om såkaldt uanmodet forretningsførelse reguleret i lovens § 6 stk. 1, som lyder således:

"Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodningherom rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale."

Lovens § 3 stk. 1 fastslår, hvem der er omfattet af loven. Erhvervsdrivende som nævnt i § 6 stk. 1 skal ikke fortolkes indskrænkende. På Karnov er oprettet følgende note til begrebet erhvervsdrivende i § 3 stk. 1:

"Det afgørende for om der er tale om en »erhvervsdrivende«, er om der drives økonomisk aktivitet, der har erhvervsmæssigt præg. Det er ikke noget ubetinget krav, at virksomheden drives med henblik på økonomisk gevinst for ejeren eller andre. Organisationer og foreninger, hvis formål udelukkende er velgørende, almennyttigt, politisk eller religiøst, anses ikke for erhvervsdrivende for så vidt angår deres indsamlingsaktiviteter og lovlige lodseddelsalg. Men har sådanne organisationer og foreninger aktiviteter, f.eks. forlagsvirksomhed med udgivelse og salg af bibler, politiske skrifter eller lign. et erhvervsmæssigt præg, er det heroverfor ikke afgørende, at formålet med virksomheden for så vidt kan sammenlignes med »indsamling«, som dens overskud går til det pågældende almennyttige, religiøse eller politiske formål. Spørgsmålet afhænger således af, om den pågældende aktivitet kan sidestilles med sædvanlige erhvervsmæssige aktiviteter, hvorved bl.a. transaktionshyppigheden og - kontinuitet kan tillægges betydning."

Sagt på en anden måde - det er ikke i strid med dørsalgsloven ;)

Edit: Uddyber lige for at imødekomme evt. indsigelser :)
Uanset, at formålet ikke direkte er "almennyttigt, religiøst eller lign" er det ikke i strid med loven, netop fordi Jeres henvendelse ikke har karakter af erhvervsvirksomhed eller hvad der kan sidestilles dermed. Henvendelsen falder derfor uden for lovens anvendelsesområde. Bliver det derimod en fast praksis i udøver i hver weekend kan det sidestilles med erhversvirksomhed og bliver uanmodet forretningsførelse jvf. § 6 stk. 1"

Prego...

tuznelda her:

Som udgangspunkt er ALT dørsalg forbudt!

Citat fra forbrug.dk:
I Danmark er enhver form for dørsalg forbudt, når det drejer sig om salg til almindelige forbrugere. Forbuddet gælder både for dit hjem, din arbejdsplads og andre steder uden offentlig adgang.
www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerleksikon/telefonsalg?tc=19E1129732634650ADDE67D090ECE8AA

Velgørende organisationer kan dog få lov til at lave indsamlinger og konkurrencer gennem "dørsalg", men dét er der jo ikke tale om i dit eksempel.

I øvrigt synes jeg det er dybt bekymrende og meget amerikaniseret, at lære små skoleelever at "slå plat" på den måde. SÅ hellere lade dem hjælpe en velgørende organisation ved at sælge julekalendere, lodsedler osv. Det er lovligt - men selvfølgelig er profitten en hel del mindre end dén model OP fortæller om. Børnene har dog IMO bedre at af tjene lidt på at hjælpe andre, fremfor at have egenprofit som primært mål.

/tuz

en folkeskole kan absolut ikke sidestilles med en "velgørende, almennyttig, politisk eller religiøs" organisation eller forening! Det er en offentlig institution og er derfor omfattet af forbrugeraftaleloven.

/tuz

Forkert.

Der er ikke tale om, at den offentlige institution som sådan udøver salget. Derimod er der tale om en sammenslutning af privatpersoner anført af en anden privatperson, som tilfældigvis er skolelærer. Som nævnt hverken kan eller vil det blive sidestillet med udøvelse af erhvervsvirksomhed, som er et absolut krav for at loven finder anvendelse.

Dette enkeltstående tilfælde er ikke anderledes, end hvis du går over til din genbo for at spørge, om han vil købe din gamle knallert... Du udøver ikke erhvervsvirksomhed, og det gør skoleklassen heller ikke, medmindre aktiviteten bliver kontinuerlig/systematisk...

ok -- du har sikkert ret, men jeg kan simpelthen bare ikke forestille mig, at en skoleleder eller en skolebestyrelse ville acceptere, at en 1. klasse sælger "whatever" som dørsalg.

En skolelærer, der går med til den slags, er dybt, dybt uprofessionel IMO og det ville under ingen omstændigheder blive accepteret på min skole.
Måske er det lovligt - men det er absolut ikke OK!

/Tuz

Umm kan en eller anden forklare mig hvad f***** problemet(hvis vi kigger bort fra det lovmæssige) er i det??

Enig, jeg bryder mig heller ikke om idéen. Der kan i øvrigt sagtens være andre regler i form af cirkulærer eller interne retningslinjer på skolen der gør, at skolelæreren ikke må deltage i planen. Havde dog overset, at kortene bare er indkøbt og ikke lavet selv eller lign. Det gør det mega plat, omend stadig næppe ulovligt...

@ dillerhans

Er de små poder ikke private erhvervsdrivende når de sælger en vare? Og atså dermed omfattet af reglerne?

Edit: Sagen opklaret, så lige din Edit :-)

djoffer....

At en bunke børn går i Brugsen og køber kort til 5 kroner stykket og derefter ud til private og sælger dem til 10 kroner stykket...

De kunne jo ligeså godt stemme dørklokker og tigge om en 5'er i stedet, havde været smartere rent tidsmæssigt og mere ærligt ifht. nuværende plat...

Jeg synes i hvert fald det er på grænsen til plat, når formålet er en tivolitur (som mor og far bare burde punge ud til) og ikke nye mål til den lokale fodboldklub eller lignende...

Lame... Forældrene må til lommen. Og så lad folks sparepenge gå til dem der virkelig mangler som render og samler ind.

@ toesinger...

Nej, ikke som loven og forarbejderne er udformet. I lovens § 1 defineres anvendelsesområdet således:

"Loven finder anvendelse på forbrugeraftaler, jf. § 3, og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler."

Kommentaren til ordet "erhvervsdrivendes" lyder således:

"Erhvervsdrivende er enhver, der driver en privat erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse. Virksomheden må dog have et vist omfang og være af en vis varighed. Er denne bogføringspligtig, momspligtig eller omfattet af selskabsskatteloven, vil vedkommende normalt være erhvervsdrivende i lovens forstand. Det er uden betydning, om der tilstræbes økonomisk gevinst med virksomheden. Offentlig virksomhed, som kan sidestilles med privat erhvervsvirksomhed, f.eks. ved levering af vand, transport af personer og gods, vil også være erhvervsdrivende i lovens forstand, jf. herved princippet i § 1 i markedsføringsloven. Foreninger og sammenslutninger, hvis formål udelukkende er velgørende eller almennyttigt, politisk eller religiøst, kan i almindelighed ikke anses for erhvervsdrivende. Loven omfatter således ikke lodseddelsalg, som efter de herom gældende regler er lovligt. Derimod gælder loven for en sådan forenings forlagsvirksomhed, jf. U 1965 87 H og U 1956 1024 H om en religiøs sekts fremstilling og salg af bøger og blade, også selv om denne virksomhed var et led i forkyndelsen. Udvalget fandt ikke, at der var behov for at indføre en egentlig definition af erhvervsdrivende i forbrugeraftaleloven og man har derfor opretholdt den gældende retstilstand på dette område, jf. bet 2004 1440 s. 245."

Det fremgår ret tydeligt, at der ikke er tale om en forbrugeraftale jvf. § 3, og at ungerne ikke kan betegnes som erhvervsdrivende jvf. § 1.

Tak for svarene indtil videre...

Som jeg ser det er det problematisk at sætte børnene til at 'arbejde' for at få en tur arrangeret af skolen (læreren).

Hvis turen til Tivoli er vigtigt for undervisningen (hvilket jeg tvivler på) så må enten skolen punge ud for turen, ellers må man spørge forældrene- I dette tilfælde er der iøvrigt tale om normalt socialt velstillede familier der sikkert sagtens kunne betale for en tur til Tivoli - og netop dette argument overflødiggør vel næsten turens relevans da størstedelen af ungerne sikkert har været i Tivoli flere gange dette år, og også skal på juleudstilling i Tivoli med forældre/bedsteforældre. Der er altså ikke tale om socialt udsatte børn der sjældent/aldrig får sådanne oplevelser, og hvor forældrene ikke har midler til at betale for en sådan tur!

@ DaBLAM....

Kan kun være enig. Du får dem bare næppe fældet med forbrugeraftaleloven. Din kollega skal da bare rette henvendelse til pågældende skoleledelse og høre, om det virkelig skal være praksis på skolen...