PNVA: Elselskab gir brok.

#1| 0

Problem:
Jeg er begyndt at få regninger for mit og min overbos elforbrug!

Baggrund:
Jeg har de sidste ca. 8 år boet det samme sted. Det er et hus med to lejemål hvoraf jeg bor i det ene. Udlejer er den samme for begge lejemål. Jeg modtog efter første kvartal i år en samlet regning for begge lejemål, fik fat på min udlejer og bad om ”ikke at være vicevært – og hvorfor står mit navn på denne regning? Jeg ønsker ikke at opkræve penge for strøm fra den anden lejer”. Dertil fik jeg svaret ”okay, den tager jeg op og ordner”. Nu er der jo som bekendt kommet endnu en regning for andet kvartal, igen med mit navn på. Sidste betalingsfrist 1 juni.
Jeg ringer til mit elselskab og beder dem rette til så min udlejer får regningen, det vil de som forventet ikke. De siger jeg er bundet af aftalen. Jeg har aldrig underskrevet nogen aftale og ønsker stadig ikke at lave udlæg for overboen, ej heller at holde styr på hvem der bruger hvor meget strøm. (det bliver ikke adskilt automatisk, men der er en hovedmåler og en bi-måler så man skal huske at aflæse dem).

Jeg har naturligvis forsøgt at få fat på min udlejer, uden held.

Hvordan kan jeg overhovedet havne i en sådan aftale uden at give samtykke?

Hvad gør PN herfra?

30-05-2012 14:44 #2| 1

Tager fat i udlejeren igen.
Hvis han ikke reagerer, kan du jo holde huslejen tilbage, så kan det være han er til at snakke med.

30-05-2012 14:48 #3| 0

Hvordan plejede du tidligere at betale for el rent praktisk?

30-05-2012 15:10 #4| 0
OP

@Henry: Plejede at være en del af min husleje da el ikke kunne opgøres for hvert lejemål. Det var ikke indskrevet i min lejekontrakt (en håndskrevet lap papir, så jeg har ikke betalt det direkte de foregående 8 år).
Da der blev sat en bimåler på omkring nytår var det nu muligt at separere hvert lejemål sådan nogenlunde (vi har fælles gang og toilet og jeg har absolut ingen ide om el herfra tæller på det ene eller det andet lejemål).

Som sådan fair nok at jeg nu skal betale for mit forbrug, selvom det selvfølgelig betyder en stigning på omkring 25% på mine udgifter til bolig.

Det jeg ikke finder okay er at jeg skal stå for regningen for begge lejemål og at jeg er blevet tilmeldt dette uden at give samtykke. I min verden skulle en sådan aftale fungere ved at man betaler et a conto beløb hver måned som så opgøres når regningen falder. Elselskabet mente at man sagtens kunne tilmelde andre folk den slags, men at få udlejers navn tilbage på regningen kunne de ikke sådan lige hjælpe mig med.

30-05-2012 15:19 #5| 0

Prøv at sende en PM til Live. Han har prøvet noget lignende...

30-05-2012 16:48 #6| 0

Skal det forstås sådan, at du i realiteten slet ikke har betalt for el i 8 år?

Målere til hver enkelt lejemål har været et lovkrav siden 1.1.1999. Så din udlejer er bagefter :)

Du må jo kræve over for din udlejer, at der kommer styr på det. Enten skal der opsættes hovedmåler hos din overbo, så han kan afregne direkte over for elselskabet. Eller også må udlejer lægge ud og udarbejde el-regnskab og opkræve hos jer på baggrund af dette.

Hvis du slet ikke kan få kontakt med udlejer, kan du jo skrive til ham, at du betaler elregningen men fradrager beløbet i din lejebetaling over for ham, indtil han løser problemet.

30-05-2012 17:16 #7| 0
OP

@henry: Du har ret. Jeg har ikke specifikt betalt for el i 8 år. Det har været en del af huslejen.

Min udlejer er helt sikkert bagud. Vi snakker om en ældre dame med lidt for meget at se til :-)

Jeg har endnu ikke fået kontakt til hende og datoen for betaling af den regning nærmer sig, derfor jeg skrev her i håb om en god ide. Tilbageholder jeg betalingen for husleje så misvedligeholder jeg vel min kontrakt og kan smides ud, det ønsker jeg heller ikke. I øvrigt vil der gå måneder inden hun fandt ud af det, I promise :)

30-05-2012 20:35 #8| 0

I må jo prøve at få snakket jer frem til en løsning. Men lige nu har du jo kun valget mellem enten at betale eller tage et standpunkt. Betaler du ikke el-selskabet, f.eks. ved at sende regningen videre til udlejer, bliver der bøvl med gebyrer og mulig lukning.

Det er til at starte med tvivlsomt, om hun overhovedet kan komme rendende efter betaling for el efter 8 år. Med mindre hun kan dokumentere et merforbrug. Ellers må lejekontrakten vel i praksis forstås som at udlejer betaler for alm. elforbrug, når det har været uanfægtet praksis i 8 år. Men det er en anden snak. Og det er fint at du er med på at skulle betale.

Pga elmålersituationen er dit lejemål mangelfuldt, og derfor skulle du have rigelig med beføjelser til at tilbageholde beløbet i lejebetalingen. Du skal jo selvfølgelig ikke lægge penge ud for en anden lejer - det siger sig selv. Jeg ville fradrage skønsmæssigt i lejebetalingen, hvad du mener du betaler af el for overboen. Og så sende et brev til udlejer, der forklarer situationen.

Hvis hun mener, at du misligholder, så kan du først smides ud efter påkrav. Dvs. hun skal reagere og give dig en ekstra frist. Det er i mine øjne helt usandsynligt at hun skulle kunne komme igennem med en ophævelse i retten under de foreliggende omstændigheder. Men du ønsker selvfølgelig ikke at få det testet, så hvis du modtager et påkrav, må du vel betale og så søge at kræve elpengene ind igen bagefter. Lidt noget bøvl altsammen.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar