PNVA!
Jeg står og overvejer at tage til London fra d. 31/12-16 til d. 7/1-17 sammen med min hustru. Jeg vil selvfølgelig gerne se en fodboldkamp, og jeg vil rigtig gerne se det Olympiske stadion, men andre ting kan også være interessante. Jeg har brug for hjælp til hvordan jeg skaffer billetter. Det virker svært eller meget dyrt. Måske overser jeg noget, og PN ved som sagt alt. Jeg håber, at der sidder en eller to med et godt råd. Jeg har noteret mig følgende kampe:
2/1: West Ham-Man U
2/1: Tottenham-Chelsea
2/1: Crystal Palace-Swansea
2/1: Fulham-Brighton
2/1: QPR-Ipswich (vi dog QPR sidste nytår, så denne er nederst)
West Ham er førsteprioritet pga stadion, og jeg ved, at det er en hyped kamp. 52k sæsonkortholdere efterlader ikke mange billetter i fri handel, hvis nogen overhovedet. Det ligner, at man skal købe Claret Membership (koster £45 for international) for overhovedet at have en chance for at købe nogle af de resterende billetter. Og billetter bliver vist kun sat til salg gennem klubben. Jeg er umiddelbart ikke interesseret i at købe medlemsskab til £45 bare for at have en chance. Jeg kan finde billetter til 1850 dkk via diverse sider såsom londonfodbold.dk eller hotfootballtickets. Det virker dog en kende pricy. Kender I andre muligheder, når vi taler WH?
Tottenham vil også være max fedt. Jeg kan ikke lure om man også skal have en form for medlemsskab for at købe gennem den officielle kanal. Ved I det? Til gengæld sætter sæsonkortholdere billetter til salg via Stubhub, og der kan jeg finde billetter til £120 mod Man City. Face value er angiveligt £81. Dette virker ok. Pt ligner dette den bedste mulighed for at skaffe billetter til en rimelig pris. Er der nogen, der har erfaring med om dette er den bedste mulighed, når vi taler Tottenham?
Crystal Palace har jeg hørt er godt stemningswise, så det kunne også være sjovt omend Swansea ikke lyder så sexet. Det ligner dog, at man kun kan købe gennem den officielle kanal og man skal være medlem (£45) for at købe billet. Det virker også for dyrt. Overser jeg nogle muligheder her?
Fulham er lidt andenprioritet i forhold til de to første kampe, men nok på samme niveau som CP. Og jeg har hørt at stemningen her også er rigtig god. Og så har de jo Lasse Vigen. Det ser ud til at det er muligt at købe via den officielle kanal uden medlemsskab og til £25-40, så det er fornuftigt nok.
QPR så vi sidste år, og det var ret så skuffende i forhold til kvalitet på banen, men endnu mere på tribunerne. Hulls udefans stod for hele kulissen stort set. Det var dog interessant at se at englænderne virkelig godt kan lide, når bolden bliver losset frem og headet tilbage og losset frem og headet tilbage osv. Det var de helt vilde med. Jeg har denne kamp som en allersidste løsning, hvis alt det andet glipper.
Jeg håber, I har nogle gode råd til mig.