Jeg står i den situation, at jeg har fået ansvaret for at kreere hovedretten, som skal indgå i en ellers ukendt 5-retters menu. Så ud over eksamen, opgaveskrivning og julegaveindkøb skal jeg også finde på en anderledes og spændende hovedret - og jeg er blank.
Som sagt indgår retten som en del af en "gourmetmenu", så det skal ikke være mormors paprikagryde eller kærestens yndlingslasagne, men noget delikat og meget gerne nordisk inspireret, men det er ikke et krav. Der skal kun laves mad til fem mennesker.
Selve tilberedningen skal ske i et forholdsvist ukendt køkken, så jo mere der kan tilberedes/forberedes i forvejen jo bedre (kæmpe plus). Jeg er ikke nogen mesterkok, men jeg er vant til at lave en hel del mad.
Kom meget gerne også forslag til vin.
Prisen er underordnet, men jeg gider ikke bruge penge på unødvendigt dyre ingredienser.
På forhånd mange tak!
PNVA: Forslag til hovedret
I linket er en hvedekerne salat, jeg synes er interessant - den kan man godt køre over på det nordiske :)
Fyldte svampe med løg, bacon og parmesan er også godt.
Og så er det bare ind i ovnen med et stykke godt oksekød - gerne 24 timer :)
Tak for dit forslag. Jeg havde lidt noget andet i tankerne, og heldigvis stødte jeg i mellemtiden på Spiseliv.dk's udmærkede opskriftsamling.
www.spiseliv.dk/opskrift/variation-af-landgris-med-pommes-anna-og-graeskarpure
www.spiseliv.dk/opskrift/filet-dtiger-oui-monsieur
www.spiseliv.dk/opskrift/okse-fra-moenstergaard-med-broccolicreme-nye-kartofler-og-karotter
www.spiseliv.dk/opskrift/sandart-med-borlottiboenner-og-balsamico-karamelsauce
www.spiseliv.dk/opskrift/kotelet-af-gris-fra-degnegaard-med-bagte-fennikel-og-ribs
Jeg har fået bekræftet, at ingen af forrettet kommer til at indeholde fisk, skaldyr eller muslinger, så det er bestemt også en mulighed. Kom gerne med flere forslag eller inspiration.
ølbraiseret svineskank. Nemt at lave til mange mennesker og kødet bliver ekstremt mørt grundet braiseringen.
Grillstegt krondyrmørbrad med nødderagout, råstegte kartofler og chili-vanillesauce.... Mere eller mindre nordiske ingredienser bortset fra saucen
Det lyder vanskeligt men er pissenemt og så kan det meste gøres klar i forvejen... Og så smager det pissegodt.. Bare husk at tage mørbradene af weberen når de er ca. 45 grader på det tykkeste sted og pak dem hurtigt ini 2 lag staniol og et viskestykke, hvo de hviler 10-15 minutter....
Jeg beklager på forhånd mine sene svar, men jeg skal have mine indlæg godkendt (meh).
@fredemann - Bliver det ikke let noget værre rod mht. servering og præsentation?
@Lilbabs - Lidt derhenad, men måske lige ambitiøst nok at fyre op for weberen i det her vejr ;)