Jeg skal til Manchester til koncert lørdag d. 1. Juni(hej Gunslinger!). Jeg bor i det mørke Nordjylland, så jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg smartest/billigst kommer frem og tilbage. Vi kan godt tage afsted fredag, men vil gerne hjem igen om søndagen. Ingen inchecket bagage nødvendig.
Jeg kan umiddelbart finde 3 alternative ruter der giver mening.
- Aalborg --> København --> Manchester
- Aalborg --> Amsterdam --> Manchester
- Frederikshavn --> Gøteborg --> Manchester (færge + fly, men færgen ankommer umiddelbart lidt sent ift. billige fly-afgange)
Momondo/skyscanner siger via Amsterdam til 1.500, men jeg kan godt blive bekymret for Amsterdam og forsinkelser. Hvornår er det mon smartest ca. at booke billetterne?
Hotel/airBnB/spisested anbefalinger modtages selvfølgelig også med kyshånd!