Jeg har virkelig brug for hjælp og vender mig selvfølgelig til PN!
Jeg har lavet den snotdumme fejl, at melde mig ind på forkert studie. Jeg har åbenbart søgt ind på Almen Erhversøkonomi, Handels- og Igeniørhøjskolen, Herning, Aarhus Universitet, i stedet for Almen Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg er kommet til at trykke forkert, fordi jeg både doppelt- og trippelcheckede det og synes det så godt ud. Da jeg fyldte min ansøgning ud, på computeren, ledte jeg efter Handelshøjskolen i Aarhus og Almen Erhversøkonomi, jeg er bare kommet til at trykke på Herning i stedet for Aarhus.
I de mails og breve (vedr. modtagelse af ansøgning og bekræftelse)jeg har modtaget fra Uni har der ikke stået et ENESTE ord om Herning. Det er først nu, da jeg får mail om rusturen og introugen, at Herning nævnes!
Jeg har også været inde på mit.au.dk for at checke om alt er som det skal, og der stod der heller ikke noget om Herning.
Har jeg nogle muligheder her? Jeg kommer fra Færøerne, og anede ikke at det også hed Aarhus Universitet, når man studerede i Herning. Jeg mener bare, at for mit vedkommende kunne Herning jo godt være et sted i Aarhus? Det er da nemt at misforståes, og specielt for udlændinge.
Jeg er virkelig ude på dybt vand her og ANER ikke hvad jeg skal gøre. Skal flytte sammen med min kæreste, som kommer fra Danmark og også skal læse i Aarhus, og vi har næsten fået boligsituationen på plads.
I må undskylde uoverskueligheden i indlægget her, men jeg er dybt frustreret lige nu og håber bare, at der er en eller anden der kan hjælpe mig lidt her, da jeg synes jeg har handlet i god tro...
PNVA: Har lavet KÆMPE fejl!
Ring til sekretariatet for begge uddannelser så snart du kan komme til det - men altså worst case scenario kan du vel blive overflyttet efter 1. semester hvis ellers uddannelserne er så ens som de lyder.
overvejet at snakke med de 2 skoler?
Ellers må du jo komme til DK, arbejde 1 år, og så studere på den rigtige linje næste år.
hvis der er pladser i aarhus tror jeg ikke det er noget problem at blive flyttet hvis du ringer til skolen. en kammerat lavede samme nummer sidste år med Aalborg universitet og det var intet problem at få det ordnet.
gl med det!
Prøvede at ringe til Aarhus Uni i dag, men der var alt for lang ventetid. Jeg fik dog svar på min mail ret hurtigt, men der var svaret, at fejlen er på min side, så der er ikke noget at gøre.
Jeg tager ind på deres kontor i morgen og prøver igen!
Men er der noget at gøre her?
Tror det bedste du kan gøre er at tage ind personligt på kontoret og forklare dem situationen, og hvis der er pladser i Aarhus, burde det ikke blive noget problem.
GL
@Duze
Der er desværre ikke nogen ledige pladser i år. Jeg havde i øvrigt søgt rigtigt på både min 2. og 3. prioritet og de var begge på Handelshøjskolen (den rigtige) og jeg var kommet ind på dem hvis det var!
Ja, snak med nogle folk. Hvis de siger nej, så snak med nogle andre. Forklar at du er klar over du har begået en fejl, men var i god tro. Bevar en rolig og høflig tone, men bed om at tale med nogle andre hvis de ikke lytter. Jeg kan ikke se at det ikke burde kunne løses.
Alternativt ved jeg ikke om det kan lade sig gøre at følge undervisningen i Århus og så blot tage eksamen i Herning og så skifte efter det første år?
På naturvidenskab ville det i hvert fald være muligt....
Lilbabs forslag burde faktisk være en mulighed, da alle forelæsninger osv. på universiteter i Danmark skal være offentligt tilgængelige - dog skal der nok skrives nogle obligatoriske (gruppe)rapporter og lign. hvis der ikke deltages i dette, vil man nok blive betragtet som værende ikke-studieaktiv og frameldt studiet.
Op og snak med dem i morgen på ASB. Studiekontoret åbner vidst kl 10. Bureaukratiet deroppe kan dog være ganske forfærdeligt, men der er ikke så meget at gøre udover at klø på. Træls situation, gl.
Jeg har været deroppe i dag og snakket med et par studievejledere, og der er simpelthen ikke noget at gøre. De sagde at der var rigtig mange der havde lavet samme fejl, men optagelsesnævnet havde besluttet, at vi skulle til Herning lige meget hvad. Pisse hamrende ærgeligt, men desværre ikke noget at gøre nu. Jeg tror at jeg søger ind som Finansøkonom på Erhvervsakademiet og hvis jeg fuldfører den får jeg 1½ års merit til HA almen.
Tak for hjælpen alle sammen!
@Klaphat - ja rigtig mange, men ændrer ikke på at det er en ret så lang tur alligevel og det på ingen måde er lige så fedt at læse i herning som i århus :)