Jeg sidder og er ved at læse til eksamen i udvidet formueret og er rendt ind i en udregning vedr. kaution, som jeg ikke kan gennemskue.
I bogen Kaution og tredjemandspant samt andre skyldforhold ser et afsnit således ud:
Hvor en kaution lyder på et beløb, der er større end hovedfordringen, skal denne og ikke kautionens pålydende danne grundlag for fordelingen, idet hovedfordringen er udtryk for kautionistens aktuelle hæftelse. Har K1 f.eks. kautioneret fuldstændigt for en kassekredit på 200.000 kr., som på ydelsestidspunktet kun er udnyttet for 120.000 kr., mens K2 og K3 hver har begrænset sin hæftelse til hhv. 80.000 kr. og 40.000 kr., skal tabet fordeles med 60.000 kr. på K1, 40.000 kr. på K2 og 20.000 kr. på K3.
I mit hoved må det beskrevne resultat være forkert, da jeg ikke kan se det være anderledes end 75.000 kr. på K1, 30.000 kr. på K2 og 15.000 kr. på K3.
Nogen der kan hjælpe?