Jeg har her til aften genhørt lampshade af Kashmir for første gang i mange år. Jeg havde helt glemt hvor fantastisk et nummer det er. Jeg fik så lyst til at grave lidt i bagrunden for nummeret og kommer frem til at Eistrup har skrevet det ud fra et digt af Kenneth Kruse ved navn Lampeskærmen. Dette digt kunne jeg rigtigt godt tænke mig at læse. Google kan ikke hjælpe, men måske kan PN?
PNVA: Kenneth Kruse, Lampeskærmen
www.fredsakademiet.dk/abase/digte/jesper/Lampesk%C3%A6rmen.txt
Tror der er gået noget galt et sted med hvilken forfatter der har lavet digtet.
20 sek på GOOGLE, lidt lettere end at oprette indlæg:-)Hvis det altså er det?
www.fredsakademiet.dk/abase/digte/jesper/Lampesk%C3%A6rmen.txt
Jesper Jensen har lavet et digt, kaldet lampeskærmen!!
www.fredsakademiet.dk/abase/digte/jesper/Lampeskærmen.txt
Lampeskærmen
Jeg er en gammel lampeskærm
engang plisseret og stiv.
Nu kæmper jeg en forgæves kamp
for folderne og mit liv.
Plisseringen holder ganske godt
man kan se hvordan jeg var tænkt.
Hvad livet angår dømmer
tiden mere strengt.
Min pære var sikkert alt for varm
og mørned mig langsomt og blidt.
Nu fortryder man at man købte mig:
Sådan noget skidt.
Andre mensker har skærme af silke
af glas sågar af krystal.
Det er klart man blir ilde berørt når man ser
hvordan jeg flager på halv.
Jeg har brandsår i pergamentet
og rande af sodsværtet hud.
Han sir han har gjort hvad han kunne.
Hun sir jeg skal skiftes ud.
Støvet og flueskidtet
er umuligt at børste af.
Jeg har tabt den dæmpede stolthed
en lampeskærm skal ha.
Nu står de begge omkring mig
og skændes om hvad de vil.
Jeg klynger mig til at de enes
om en ny der er magen til.
© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse
af forfatteren. Genudgivet
af Det danske Fredsakademi
som dukumentation af
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.
Leder lige videre..
Ka godt se Kenneth bliver nævnt. Men der er ikk registreret noget digt med ham..
Jesper Jensens digt har jeg også selv fundet, men kan på ingen måde koble det til Eistrups tekst. JinXXX sidste link er interessant, omend jeg bare er blevet mere forvirret af det :)