Hej PN,
Som altid når man er i tvivl, så søger jeg jeres hjælp til dette spørgsmål.
Sagen er den, at konen og jeg godt kunne tænke os at tage afsted et års tid, enten jorden rundt eller rejse primært i Australien/New Zealand og Asien.
Som en sidebemærkning skal det siges at vi har en lille dreng, som selvfølgelig skal med på turen. (Knægten vil være omkring 4år når vi evt. tager afsted)
Hvad skal der til af opsparing for at tage sådan et år? Vi vil selvfølgelig ikke leve luksuslivet og bo på hotel hver nat o.l. Vi sover gerne på campingpladser o.l.
Planen er lidt at købe en bil i Australien og køre rundt som vi nu lyster/planlægger.
Vi er begge pt. studerende og vil tage denne tur når vi er færdige på studierne.
Så PN: Hvor stor en bankroll skal jeg spare op for at kunne tage afsted på dette eventyr?
PNVA: Økonomi til rejse jorden rundt?
Under 200k virker underolled. Meget afhænger af hvordan i rejser/lever så svært at komme med noget præcist bud. Regn dog med i bruger mere end i forventer :)
200K danske burde da kunne gøre det, hvis man har lidt sans for økonomi.. det er jo omkring 550 kr du kan bruge om dage..
børn under 5 år frarådes at rejse visse steder hen. Dele af asien er inkluderet i dette.
i kan gøre det fra 200.000 og opefter imo. alt efter hvor lang tid i skal være i "dyre" lande som australien, new zealand etc.
Flybilletter kan også blive en stor udskrivning i en jord omrejse.
Ta ind og snak med killroy, de er (imo) eksperter i den slags og kan hjælpe med at lægge et udkast til et evt budget.
mvh
Ikke mindre en 10K pr. mdr vil jeg sige.
Var 4 uger i Thailand med konen og der brugte jeg 20K men det var også et liv i sus og dus.
/N-V-M
Tror i virkelig man skal helt over 200k?
Havde selv 100k efter flybilletter betalt i tankerne. Er jeg helt off der?
@Michael S
"Regn dog med i bruger mere end i forventer" - hehe, det tror jeg tilgengæld du har helt ret i :)
Flybilletter til Austrilien kan godt løbe op i 20k pr. person..
100k til 2 ½ person i et år?
det lyder af sick lidt.
Det kræver i opholder jeg rigtig meget tid i lande hvor man kommer langt på liren.
Derudover kommer i hurtigt af med 10k i vaccinationer og visum.
edit:
50.000 (det i har per person) / 365 dage=
137kroner / per dag.
= no go
snup et halvt år istedet og spar 100k mere op.
(ikke ELLER, men OG!)
@Muckemsayuhh
èn enkelt søgning på random dato giver mig 16k for 2 voksne og 1 barn på 4 år. Så det kan vidst gøres til en fornuftig pris :)
@Knutergrum
Kan være du har ret, det er i hvert fald taget til efterretning - tak for hjælpen :).
Flere ideer og budget og evt destinationer man skal se, hvis vi holder os til Australien, New Zealand og hvad der ellers ligger af ø'er o.l. man bør se dernede.
Har lige skrevet en mindre smøre om nogle lande i Asien her:
www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=247877
Vi brugte ca. 35.000 kr. i lommepenge på turen pr. mand(knap 4 mnd. i Sydøstasien).
Hej Bisgaard
Min kæreste og jeg rejste for nogle år siden gennem Rusland og Mongoliet, 4 uger, med den trans-mongolske jernbane hele vejen til Beijing.
Fra Beijing rejste vi gennem Kina, 5 uger, til Hong Kong hvorfra vi fløj til Cairns.
I Australien kørte vi nærmest hele kysten rundt, vi kørte meget langt... Der brugte vi 2,5 mdr.
Fra Sydney fløj vi til NZ, hvor vi var i tre uger. Vi sluttede af i USA, hvor vi kørte fra LA til NY, omkring 5 uger.
Vi var afsted i lidt mere end et halvt år, og det kostede omkring 250k - vi levede ikke i sus og dus...
Eksempelvis brugte vi omkring 22k på leje af autocamper i AUS, rigtigt mange penge på bezin i AUS, 30k på jernbaneturen og nok det samme på flybilletter. Derudover brugte vi en del penge på moteller i USA.
Jeg har to gange lejet camper hos travellers autobarn i AUS - ikke luksus, men fornuftige biler samt service.
I Australien sov vi hver anden nat på parkeringspladser, hvilket er ganske sikkert, og hver anden nat på campingpladser.
I NZ sov vi langt de fleste natter på forsædet af vores bil.
Vi brugte også omkring 10k på forskelligt udstyr, inden vi havde passeret den første grænse..
Ved godt, det ikke helt er den tur I overvejer, men det er for at vise dig, at pengene hurtigt forsvinder. Specielt billeje kan være dyrt.
Som en anden har nævnt, kan du kontakte Kilroy. De har nogle fornuftige around the world-flybilletter. Du kan vist også finde billetterne på deres hjemmeside.
Håber du kan bruge noget af det
Morten
@Duus
Tusinde tak for et fyldigt indlæg, giver en god indsigt i økonomien på sådan en tur :). Jeg vil prøve at kontakte Kilroy ligeså.
Vi har også snakket om "blot" at holde os til AUS/New Zealand, for at skære ned på udgifterne til fly o.l. Også købe fremfor at leje en bil dernede, selvfølgelig med henblik på at sælge den igen når vi forlader landet.
Hvordan med tiden - vil man kunne få 8+ til at gå dernede?
Hvad med visum for så længe - er det til at få fat i?
Jeg ved ikke om man kan bruge 8+ mdr i AUS og NZ, men det kan man nok godt. Specielt når I har et barn med, kunne det være rart at have god tid.
Ang. bilen har flere selskaber en tilbagekøbs-aftale for den halve købspris eller lignende. Jeg tager muligvis fejl..
Jeg tror ikke det er noget problem med visum til landene.
Hvis du søger på Travellog ina morten på Google, finder du en hjemmeside med vores tur - den kan måske inspirere jer.
Morten
Kender en der brugte 500k på 1 år men han har nok også levet balla liv..
Tror i hvert fald det bliver PÆNT dyrt det der hvis i ikke arbejder eller noget et år
Det ville jo også blive 100k hvis i sku leve som rotter i DK et år jer 2 + barn
Visum er bestemt til at få fat i. Evt kan I få et arbejdsvisum hver, de tæller et år. Men så ved jeg ikke med drengen.
Jeg vil gerne anbefale sydvest australien, mellem Perth og Albany, hvis I kommer afsted. Det er virkelig hyggligt, flot, gæstfrit og meget familievenligt (= få unge, fulde backpackers). Ellers kan jeg ikke hjælpe dig med så meget.. Brugte selv omkring 80k på et halvt års rundrejse, og jeg levede som hovedregel billigt. Men dollarkursen var meget fordelagtig dengang.
Tror efterhånden at konklusionen må være at 100k ikke kan gøre det. Så må man jo stramme bæltet ind og spare mere op. :).
Glæder mig at høre visum skulle være til at få - hvad med et evt arbejdsvisum, heller ingen problemer i det?
Og hvad med evt. arbejde? Er det til at støve nogle småjobs op som man kommer rundt?
@Dansemyggen
Tak, det vil jeg helt sikkert kigge mere på. Klart at vi gerne vil til steder der egner sig mere til familie liv end druk tur.
@Duus
Siden er føjet til bookmarks - tak! :)
Jeg brugte 65k på 5 måneder i Syd Amerika - og der blev ikke sparet på noget :)
Hvis I vil rejse så længe for få penge er det alt for omega at undgå de store kroneslugere - Japan, NZ, AU, USA etc
@Royal_Wacko
Vi er åbne for ideer til hvorhen der kan rejses.
Australien var bare umiddelbart vores bud. Det er heller ikke en nødvendighed at det SKAL være 1 år, men vi har bare sat et år af. Om det så bliver 6, 8, 10 eller 12 måneder, det er nok mere hvad der bliver penge til.
Måske OP efterhånden mere skulle være: Hvor skal man tage hen, hvis man har op til et år og har et budget på 100-150k for 2 voksne og et barn (efter flybilletter er betalt). Og vi kan udelukke Syd Amerika og Afrika med det samme, da dette ikke har vores interesse.
Jeg tog den tur tilbage i 90'erne, 8mdr i AUS og 4 fordelt på Thailand, Bali, NZ og Cook Islands.
Vil ikke sige noget om prisniveau, da det er så længe siden, men mht arbejde tog vi 4 uger med melon og tomatplukning (uden arbejdsvisum) omkring adelaide, da pengekassen var ved at være tom, så mon ikke også det er en mulighed nu. Ved dog ikke med knægten, og om han kan holde timelønnen;-)
Vi var 4 mand i en gammel toyota hi-ace med pop-up tag og et iglo telt ved siden af. Køleskabet i bilen sparede os mange penge på frokost, så det kan anbefales! Vi solgte også bilen med fortjeneste efter 30k km, men det må betegnes som rent held!
Det kommer vel i høj grad an på, hvad I kan leve for herhjemme, da niveauet i AUS/NZ nok ikke er meget forskelligt, dvs. hvor meget ekstra skal konen shoppe i storbyerne og hvor mange is skal drengen have på sådan en tur. Priser på campingpladser og bilkøb kan undersøges hjemmefra, og derved lægge et lille budget.
Og kan man stadig få billigere jorden-rundt flybilletter, så sparer man nødvendigvis ikke så meget ved at holde sig til AUS/NZ, da det selvfølgelig er billigere at leve i Asien.
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på jordomrejser, økonomien i det samt hvilken løsning der er bedst da der allerede er kommet mange kvallificeret svar i tråden.
Jeg tænker dog blot på om det ikke kunne være en ide at benytte sig af de tilbud hvor man bytter hus med nogen fra det land man nu ønsker at besøge. I jeres tilfælde ville det nok kræve en del planlægning, men til gengæld ville i måske spare en del penge på opholdet i diverse lande.
Kan desværre ikke komme med links til de sider som tilbyder disse ordninger, men der er der nok en PN'er der kan.
God tur.
Arbejdsvisum skulle i NZ og AUS skulle være rimelig svært at få har jeg hørt, især hvis man har haft det en gang før.
På min sidste rejse var jeg blandt andet ca. 3-4 uger i Australien. Jeg lejede en lille autocamper sammen med kæresten og overnattede på campingpladser. Vi levede fint, og så en del ting + brugte penge på en del oplevelser. Vil skyde på at vi gjorde det for omkring 500 kr. pr. dag. Vi sparede mange penge på at have et lille køleskab, vi kunne fylde op med mad. I NZ brugte vi lidt flere penge pr. dag, mest fordi vi overnattede på motel. Som flere har sagt er priserne ca. de samme dernede som her.
Tror uden problemer I kan bruge +8 mdr. i AUS og NZ. Der er mega meget og se, og det er kun rart at have god tid derned.
Vil anyday anbefale AUS, nok det fedeste land jeg nogensinde har været i. NZ er også fedt.
Glæd jer :)
Altså hvis vil ha mest muligt for pengene skal i holde jer langt væk fra Australien/NZ. Klart det dyreste steder af de lande, du har nævnt som interessante.
Kan desværre ikke hjælpe med budgettet. Men en billigere og mere indholdsrig tur, ville helt klart være et år til Tunø. Hvis i kan klare et HELT år på den Ø, så har i historie i kan fortælle børnebørnene. Jeg magtede ikke engang en weekend.
Men god tur til Aussie! :)
Hvis man ønsker at rejse billigere end AUS, så er jeg klar over at man skal til østen. Men hvilke lande bør man tage til? Hvordan er det "sikkerhedsmæssig" i disse lande? Er det til at være der med barn?
Har hørt alverdens skræk historier fra b.la. Indien hvor nogle mates har rejst rundt. I de fattige områder fortalte de om lig i gaderne og floderne, hvorfra dagligt drikkevand kom fra o.l.
Det er selvfølgelig ikke et syn jeg ønsker mit barn skal opleve.
Så hvordan er det at rejse rundt i asien og hvilke lande vil i anbefale? :)
Er det ikke næsten synd at tage afsted nu. Jeg tænker mere hvis i vil give jeres knejt en oplevelse for livet så burde i vel vente et par år. Tvivler på han vil kunne huske alle oplevelserne om 20 år, men jeg kan da tage fejl. Det ville da bare være super ærgeligt, men det er måske bare mig.