PNVA: Merkonom/HD?

#1| 0

Hej PN

Lidt uddannelsesbaggrund:
For 13 år siden afsluttede jeg næsten en HF (mangler biologi), med et ok gennemsnit.

Erhverserfaring:
Jeg tiltrådte for 10 år siden min første lederstilling og har siden arbejdet mig op af rangstien (i samme virksomhed). Jeg har derfor en god gang erfaring i bagagen.
Desuden har jeg en del 2-3 dages lederkurser. Rimelig standard temaer, så som MU samtaler, situationsbestemt ledelse, konflikthåndtering osv.

Jeg føler behov for at tage skridtet videre og udvikle mig selv. Jeg har overvejet at tage merkonom i ledelse, med tilhørende valgfag som vil give merit til HD 1 del. Herefter ønsker jeg at læse HD i organisation.

Er der nogle på PN der har nogle erfaringer at dele ud af, da det eneste kendskab jeg har til uddannelserne er det jeg har læst mig til på nettet.

Pensum merkonom + HD?
Tidsforbrug til undervisning + lektier?
Hvor lang tid kan det gøres på?
For og imod?

20-05-2009 02:42 #2| 0

Afslutter selv HD 1. del på nuværende tidspunkt.

Jeg har selv sat mig for, at bruge et absolut minimum af tid på det, hvilket også indebærer at jeg ikke har fået topkarakterer:)

Men hvis du skal læse HD, vil jeg mene, at du enten skal være rigtig godt motiveret eller meget stædig, ellers når man ikke rigtigt så langt.

Personligt har jeg indtil videre klaret mig igennem ved bare at dukke op til timerne, og være koncenteret i den periode. Det vil sige to gange ugentligt, af 3½ time hver gang.
Alt hvad der hedder forberedelse, lektier og læsning har jeg sprunget over og jeg har kun afleveret de obligatoriske opgaver.
De obligatoriske opgaver kræver ikke meget mere, end at man afsætter en weekend en gang imellem.
Ovenstående har dog også kun resulteret i 2 og 4 taller.

Nu ved jeg ikke hvad dit ambitionsniveau er, men hvis du gerne vil have pæne karakterer vil jeg tro, at du MINIMUM skal bruge 10-12 timer om ugen på studiet.

Men det skal også siges at der - efter hvad jeg har hørt - er forskel på niveauet alt efter hvor du læser henne. Nu ved jeg ikke hvor du kommer fra i landet, men HD på CBS, skulle være på et lidt højere niveau - og dermed også mere krævene - end f.eks. en HD gennem Syddansk Universitet (som jeg læser).

Læs eventuelt mere på www.blivhd.dk

20-05-2009 10:09 #3| 0

Er selv i gang med HD 2. del i regnskab og synes ikke studiet er så krævende... Jeg ved dog, at der er mange af mine medstuderende der bruger rigtig meget tid på forberedelse samt undervisningen.

Personligt følger jeg ikke selv undervisningen, da den ligger lørdag formiddag hvor jeg sover mine fredagsøl ud. I stedet bruger jeg en weekend på manduktionskursus op til hver eksamen og det har de første 3 år været tilstrækkeligt til at jeg ikke er dumpet nogle fag.

Endvidere er strukturen på HD udbudt af SDU blevet ændret i 2008 og det skulle vist ikke ha' gjort uddannelsen hårdere - så det er vist bare med at komme i gang:)

Har du andre specifike spørgsmål, så er smid en PM.

20-05-2009 11:55 #4| 0

Jeg har taget en HD i afsætning, og er enig i at at det kræver rigtig meget motivation og/eller udholdenhed.

Synes især det var hårdt at skrive afsluttende opgave samtidig med man havde sit arbejde at passe.

Forberedelsestiden er meget forskellig fra person til person. Tror folk brugte mellem 0 og 15 timer om ugen på forberedelse, afhængig af deres uddannelses baggrund og ambitioner.


20-05-2009 13:14 #5| 0

Kender ikke til merkonomuddannelsen men går ud fra det mest er valgt fordi det er din nemmeste vej til HD studiet? Evt kontakt HD uddannelsesstedet og hør hvad DU mangler for at kunne komme ind. Det kan også være at merkonomuddannelsen med et par tillægsfag kan give adgang til HD 2. del.

Mht HD studiet og den krævede tid er der jo stor forskel på hvad målet med uddannelsen er. Der er forskel på om det det er et personligt behov for selvudvikling, som du skriver, eller det hovedsageligt er for at en HD på CV'et giver flere penge på lønsedlen.

Det krævede tidsforbrug afhænger naturligvis direkte af målet.

Du vil på HD studiet opleve at der til næsten hver undervisningsaften er 50-100 siders læsning i engelsksprogede lærebøger samt en række opgaver. Som følge heraf er der nogen i klassen som bruger MEGET lang tid på studiet men studiet kan også gennemføres ved "bare" at møde op til forelæsningerne. Dette er dog også meget individuelt og du skal prøve at tænke tilbage på din skoletid om hvor stort dit behov for lektielæsning var for at følge med dengang.

Udover selve undervisningen vil der komme flere skriftlige opgaver som hurtigt kommer til at ødelægge en del weekender.

Set i forhold til erhvervslivet adskiller HD studiet sig fra mange øvrige studier ved at de enkelte karakterer ikke betyder så meget i forhold til selve eksamensbeviset. Du er allerede en del af arbejdsmarkedet og det er derfor hovedsageligt din erhvervserfaring der skal give dig en ny stilling. At du har en HD på CV'et sikrer så virksomheden at du har færdighederne i orden. Samtidig, og måske vigtigst af det hele, viser det virksomheden at du er engageret og villig til at give den en ekstra tørn hvis nødvendigt ved at du har formået at gennemføre et hårdt studie sideløbende med et fuldtidsarbejde.

Det er derfor ikke nødvendigt at lægge voldsomt mange timer i studiet for at forbedre dine karakterer. Det vigtigste er at finde en balance mellem arbejde, studie og privatlivet som hele familien kan acceptere. HD studiet kaldes jo også for skilsmissestudiet, da det for nogen kan være svært at finde balancen.

HD studiet er delt op i en 1. del (generel) og 2. del (specialiseret). Her ønsker du at læse organisation og det lyder af din post da også til at det er lederskab og medarbejderkontakten der har din interesse.

Jeg afsluttede selv HD i regnskab for to år siden og selvom det ikke var organisation jeg læste tror jeg det er gennemgående at HD 1. del er klart den hårdeste og mest tidskrævende del. Dette skyldes hovedsageligt at det ligger ret fjernt fra det du laver til dagligt og det deraf er svært at drage paraleller og du mangler følelsen af at du kan anvende det du lærer om. Dette gør det svært at motivere sig selv til en forelæsning om aftenen efter en lang arbejdsdag.

Når du når til 2. del vil du opleve at mange af de teorier du hører om er nogen du til dels allerede kender til og anvender i dagligdagen, men nu får du den teoretiske baggrund for hvorfor du gør som du gør. Denne følelse giver et kæmpe boost til motivationen og du vil samtidig ikke have behovet for at nærlæse pensum, hvorfor 2. del er noget nemmere at gå til.

Dette er værd at have med i tankerne når du efter det første år tænker at studiet er et helvede og du aldrig kommer igennem 3 år mere, for det bliver bestemt nemmere de sidste 2 år :)

Håber ikke posten var for negativ, men synes du skal vide hvad du går ind til. Der er stort frafald på studiet - typisk fra folk som ikke har overvejet det nøje før de meldte sig til.

20-05-2009 13:59 #6| 0

Godt emne! Jeg overvejer nemlig også selv, at læse HD samtidig med min kandidat i statskundskab for derved at blive mere attraktiv for erhverslivet

Så keep up the flow of infomation ;)

21-05-2009 13:07 #7| 0
OP

@Alle

Tusind tak for svar!!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar