PNVA: Møbelsnedker

#1| 0

Hej,


Min kæreste er på udkig efter en læreplads som møbelsnedker, men hun er i tvivl om hvilken fremgangsmåde der er bedst:

- Er det bedst at ringe forinden, eller blot banke på døren til virksomheden?


Hun kommer primært til at søge uopfordret, da der er meget få der søger lærlinge.


Hun er virkelig blevet vild med faget, så jeg håber der er nogen der kan være behjælpelig med lidt råd og vejledning :-)


På forhånd tak

Søren


02-02-2015 18:21 #2| 0

Er det en enkeltmandsvirksomhed ville jeg ringe i forvejen. Ved de lidt større virksomheder, kan det sagtens gå an at møde op.

Husk at medbringe i hvert fald et CV, men også gerne en motiveret ansøgning, der siger noget om hvorfor hun finder faget og virksomheden spændende.


Held og lykke

02-02-2015 18:58 #3| 0

Hejsa,

Nu kender jeg ikke så meget til den branche, men har selv siddet med samtaler og ansøgninger fra folk i salgsbranchen og personligt hadet jeg når folk dukkede op med ansøgningen og lige ville ''stjæle'' 5-30 min hvor de ville sælge sig selv. Her var var der selvfølgelig tale om ansøgninger til en opslået stilling. Førhen var det vist meget normalt at man dukkede op personligt alt efter branche selvfølgelig.

Hvis der er meget få der søger lærlinger, så kunne hun måske prøve begge dele af og se hvordan folk tager imod det.

Personligt ville jeg nok starte med at sende de uopfordrede ansøgninger, men kender som sagt ikke til branchen.

Men held og lykke med jagten.

/Aktaion

02-02-2015 19:11 #4| 0

Er der stadig noget der hedder møbelsnedker uddannelse ?

Troede de var gået over til maskinsnedkere / træindustriarbejdere.


Før I tiden, i de "gamle" dage", anbefalede fagforeningerne at man troppede op de forskellige steder man ville søge.

02-02-2015 19:43 #5| 0

Har en kammerat der selv er i gang med uddannelsen og det er min opfattelse, at møbelsnedker branchen består af mange "easy going" mennesker, der hygger sig med deres passion. Derfor tror jeg det ville være helt fint at troppe op og aflevere sin ansøgning. Evt. tage derud et par gange og "kigge" rundt og så i ansøgningen gøre dem opmærksom på at man har været derude af flere omgange og synes de lavet et godt stykke arbejde osv. Det gør ansøgningen mere personlig og viser forretningen at man har gjort sit forarbejde.


Held og lykke til din kæreste


Ps.: Fedt at en pige vælger det fag!

02-02-2015 20:18 #6| 0
OP

Tak for alle indlæg!


Hun har gennemført grundforløbet som møbelsnedker og været i praktik.


Som jeg har forstået det, så er der 2 slags møbelsnedkere; maskinsnedker og så 'den gamle garde', der laver meget møbelrestaurering. Hun har udelukkende interesse i det sidste område, da hun godt kan lide de unikke udfordringer, der sætter præg på hverdagen.



Sagen er at man står i mesterlære for at blive møbelsnedker, så jeg tænkte at folk godt kunne lide et godt håndtryk og en frisk personlighed. Jeg har dog også gjort mig de samme tanker som Aktaion, netop om det er for offensivt, men tror I ikke primært det er industrisnedkerne der ville se sådan på det?



← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar