PNVA: Små erhversret opgaver

#1| 0

Hejsa pokernettere.

Jeg ved at der findes mange forskellige personligheder med mange forskellige erhverv på pokernet, så jeg tænkte dette var det rigtige sted for følgende små opgaver;

En mand ejer et hotel. Hotellet har brug for nyt brænde til dens pejs, og derfor har ejeren været på indkøb hos en skovfoged. Han har købt for kr. 2400,- og aftaler med fogeden at han henter brændet i løbet af næste uge.

Da han kommer om mandagen får han at vide at halvdelen af træet er blevet stjålet, hvilket resulterer i at ejeren kun vil betale for halvdelen, og ikke de 2400,-. Fogeden forlanger dog de 2400 kr.

Hvordan afgøres sagen rent juridisk? :)

Nummer 2

Som køber får du valget mellem

a) Frit leveret 6 kr. pr. kg.
b) C.f. 6 kr. pr. kg.

Hvilken klausul vil du vælge og hvorfor?


15-01-2009 18:10 #2| 0

Der må da være nogen..

15-01-2009 18:18 #3| 0

Hmm, risikoens overgang. Jeg er ikke 100%, men here goes:

1) Handelskøb, genus. Der er aftalt levering i ugen efter. Risikoen overgår i almindelighed ved leveringen. Der er en undtagelse for species eller individualiseret genus, hvis tiden er kommet, varerne klart udskilt og holdt rede.
Her ingen oplysninger om individualisering af varerne (kræver normalt underrettelse, f.eks. kunne sælger have vist præcis det brænde, som køber havde købt, og hvor det ville stå i mellemtiden), og tyveriet (=hændeligt forfald) er nok sket inden tiden er kommet for mulig afhentning i følge aftalen. Dvs sælgers risiko.

2) Ved C&F overgår risikoen ved overgivelse til fragtfører, så frit leveret er at foretrække for køber.

Håber ikke at det er helt i skoven :-)

15-01-2009 18:24 #4| 0

Tusind tak Henry :)

Jeg har også en tredje, hvis det er noget du har gider at hjælpe med :)

Lyder således

Kartoffeldyrker Jensen solgte ved kontrakt af 12. april, 5 tons kartofler til grønthandler Gråe.
På grund af en usædvanlig tør og solrig sommer slog kartoffelhøsten fejl og Jensen kunne derfor ikke opfylde kontrakten.
Gråe hævede kontrakten og foretog dækningskøb , hvorved han konstaterede en betyde¬lig prisdifference (netop pga. den dårlige høst).
Gråe gjorde erstatningskrav gældende over for Jensen, der var indforstået med at hand-len blev hævet men afviste, at han skulle være erstatningsansvarlig. Han gjorde gæl-dende, at der var tale om helt uventede leverings¬vanskeligheder.

Hvordan bør konflikten løses og med hvilken begrundelse ?

15-01-2009 18:36 #5| 0

Det bliver ikke lige nu, er på vej ud.
Sælger skal godtgøre, at det er a) umuligt for ham at levere og b) upåregnelige omstændigheder. §24. Prøv at kigge på det selv, ellers kan jeg måske hjælpe senere i aften.

15-01-2009 18:37 #6| 0

Send evt. en PM til Tyren...

Gik i klasse med ham på HHX og han klonkede et rent 12tal til eksamen

15-01-2009 18:37 #7| 0

Bare skynd dig ud så :) Mange tak

16-01-2009 04:33 #8| 0

@ henry
Gratis stud.jur lektie hjælp??

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar