PNVA: Tavshedspligt hos ansatte

#1| 0

Jeg ville lige høre, om nogen kan hjælpe her, da jeg ved der sidder et par jurakyndige derude. Jeg har ikke selv kunne finde noget entydigt svar på google. :/

Tag f.eks et embed, som har tavshedspligt. F.eks. politiet, læger eller lign.

Må de ansatte fortælle hinanden "historier" eller oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt udaftil, hvis de ikke har en faglig grund hertil.

Dette kunne f.eks. være, hvis en betjent fortalte en sjov historie i vagtstuen om, hvordan han tog statsministeren i at stjæle i supermarkedet.

Altså betjentens kollegaer har også tavshedspligt, men betyder det, at man må indvie dem i disse oplysninger?

:)

12-09-2007 18:55 #2| 0

Det er vist mest af alt et fortolknings spørgsmål.

Eksemplet med betjentene vil de nok kunne forklare sig ud af, da de altid kan påstå at det har relevans for sagen, at få den andens vurdering af sagen.

Du skal nok ikke regne med, at få et entydigt svar nogen steder fra.

12-09-2007 19:01 #3| 0
OP

Logisk set mener jeg ikke, det er tilladt, men som du selv nævner, så fremgår det ikke rigtigt nogen steder.

Hvis nogen har interesse, fremgår reglerne om tavshedspligt af Forvaltningslovens § 27.

12-09-2007 19:58 #4| 0

umiddelbart vil jeg gætte på at de godt må det, fordi hans kollegaer også er omfattet af den samme tavshedspligt... Ved ihvertfald dette er tilfældet inden for de offentlige skoler, men der kan man self. også sige det er mere relevant end når en politibetjent fortæller historier i frokoststuen:)

12-09-2007 20:31 #5| 0

§ 9. En læge er under ansvar efter borgelig straffelov § 263, stk. 2 jf§275, forpligtet til at iagtage tavshed om, hvad han under udøvelse af sit kald erfare eller får formodning om angående privatlivets tilhørende hemmeligheder, medmindre han i følge lovgivningen er forpligtet til at udtale sig, eller medmindre han handler i berettiget varetagelse af en almen interesse eller i eget eller andres tarv.

12-09-2007 21:05 #6| 0

Det er lidt forskellige regler der gælder for de forskellige erhvervsgrupper med tavshedspligt, politi, læger, advokater, revisorer mv.

Men generelt må man ikke videregive oplysninger. Det kan være specifikke regler der gælder og det kan være straffelovens regler, der gælder.

12-09-2007 22:10 #7| 0

Her er et lidt sjældet eksempel her :

Lægestuderende brød tavshedspligt

Lægestuderende omtalte patient fra Psykiatrisk Hospital i Risskov på et motionscenter. En gæst i centret klagede over brud på tavshedspligten, og de studerende står nu til at blive smidt ud af deres vagtbureau og få en politianmeldelse på halsen.


Fire-fem kvindelige medicinstuderende fra Aarhus Universitet risikerer politi-anmeldelse og eksklusion fra deres fagforening for brud på regler om tavshedspligt.

Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) har modtaget en klage over, at de studerende har omtalt en psykiatrisk patient ved navn på et motionscenter, og den klage ser FADL særdeles alvorligt på.

»Det er helt uacceptabelt og vil blive politianmeldt, hvis vi finder frem til de pågældende. Det er en krænkelse af patientens privatliv, ligesom vores troværdighed som vagtbureau bliver sat på spil, når den slags helt uhørt sker,« siger Michael Dahl Kirkegaard, direktør for FADL's vagtbureau.


Klage til vagtbureau
Episoden fandt sted i marts på et motionscenter i Århus, hvor fire-fem kvindelige medicinstuderende i centrets omklædningsrum snakkede om en patient, som de havde mødt på en vagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. De studerende omtalte patienten med navn og afdeling, og det hørte to andre kvindelige gæster i centrets omklædningsrum, og de kendte faktisk den pågældende patient. Den ene kvindelige gæst kontaktede efterfølgende FADL's vagtbureau med en klage over de studerendes brud på tavshedspligten.


Brev til 20 studerende
Bureauet har endnu ikke fundet frem til de pågældende, men har efterfølgende skrevet en advarsel i FADL's blad, der sendes til alle medicinstuderende, og desuden et særligt brev til anslået 20 studerende, som har været vagt på Psykiatrisk Hospital i den omtalte periode.

For Per Jørgensen, cheflæge for psykiatrien i Århus Amt, er sagen særdeles alvorlig.

»Brud på reglerne om tavshedspligt er meget alvorlige, og en overtrædelse er ganske enkelt et brud på loven. Vi er i et erhverv, hvor vi får adgang til folks privatliv, og det skal der ikke snakkes om på caféer eller motionscentre, ligesom tavshedspligten også gælder overfor familie og venner,« påpeger cheflægen.


Beroliget overlæge
Hvis de pågældende findes, vil de ikke kunne arbejde på Psykiatrisk Hospital, oplyser cheflægen, der tilfreds noterer vagtbureauets holdning til sagen.

»Det er rart at høre, at FADL tager sagen meget alvorligt, for studerende skal vide, at der gælder de samme regler for dem som for uddannede læger,« siger Per Jørgensen.


"sakset fra JP 2003)






← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar