Poker anekdote: Hovedløs høne gennem casinoet

#1| 56

Som en cadeau til de mange fede blogs her inde - kommer lige en lille anekdote fra en tur til Las Vegas.


Til en pokerturnering på Binion´s i Las Vegas (det oprindelige sted for vm i poker) sad jeg en aften i en turnering og jeg var ærligt talt lidt brugt. Kombinationen af sprut, sol og poker var ikke stærkt optimal men takket være et par gode hænder som giver maks betaling hænger jeg altså på. Til venstre for mig sidder en kvinde som ligner en der har prøvet lidt af hvert i livet i ca. fyrrerne. Hun er blevet bad beatet en enkelt gang ved pokerbordet (og generelt i livet) og hænger med hovedet. Det lykkes hende at fortælle mig hendes historie som ikke er alt for køn – low life jobs – ingen uddannelse – nu skilt fra halvvoldelig ægtemand og med en datter hun stort set aldrig ser.

 

For mig er en stor del af live poker at komme ud og møde nye mennesker og jeg fik da også hurtigt sympati for Ann fra Chicago. Men bedst som vi sidder og småhænger går en fyr all-in nede fra den anden ende af bordet og min “veninde” går i boksen og tænker længe – måske var jeg lidt spirituspåvirket – men jeg synes næsten at jeg kunne se alle hendes livs bekymringer køre gennem hovedet på hende.

 

Ham der var gået all-in havde godt nok været en tight og stram fætter i flere timer så jeg nåede at tænke at Ann hellere måtte have en meget stærk hånd ellers skulle hun folde. Men som med resten af sit liv var hun ikke stærk til beslutninger så hun kalder med JJ  og er selvfølgelig langt bagud til “skurkens” KK.


Alt farve forsvinder fra hendes kinder og hun rejser sig op …

… Men for en gangs skyld smiler lykken til Ann for floppet kommer JJ4 og hun har altså floppet sig til 4 ens hvilket skaber en ret sjov scene i hele casinoet. For hun begynder simpelthen at løbe hele vejen ned i den anden ende af casionet for at finde sin veninde – og det er en lang tur i modsætning til de danske casinoer – alt imen hun råber vanvittigt højt: I flopped quads – I flopped quads – I flopped quads

 

For mig og mange andre var det hylende morsomt for hun har rejst sig så hurtigt med en åben håndtaske at hun hele vejen efterlader sig et spor af læbestifte, servietter, smøger m.m.

 

Ann endte rent faktisk i pengene og havde for en enkelt aften noget af det held hun manglede i det virkelige liv …

31-03-2022 11:41 #2| 3

Super god lille historie, som løfter et lille flig af den verden som omgiver os, men som oftes ikke bider mærke i, vi som pokerspillere er ofte lidt selvcentreret, med egne badbeat historier og hvor synd det er for os selv

:-)

Kom endelig med flere oplevelser 

Redigeret af Traktor d. 31-03-2022 11:57
31-03-2022 12:00 #3| 2
OP
Traktor skrev:

Super god lille historie, som løfter et lille flig af den verden som omgiver os, men som oftes ikke bider mærke i, vi som pokerspillere er ofte lidt selvcentreret, med egne badbeat historier og hvor synd det er for os selv

:-)

Kom endelig med flere oplevelser 

 

 Tak for feedback. Jeg har tidligere lavet en anden anekdote - den kan du se her: https://www.pokernet.dk/forum/poker-anekdote-fuld-turist-heineken-tricket-ved-pokerbord.html

31-03-2022 12:24 #4| 1

Kom endelig med flere knnknn. Superhyggelig læsning👍👏

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar