Hej Pokernet,
Jeg er en dreng på 18 år, som er lidt i tvivl om pokerlivet. Til daglig går jeg i gymnasiet og spiller fodbold på et semi-højt niveau.
Jeg har altid gået meget op i min fodbold, og aldrig været så vild med at gå i skole, på trods af at jeg er forholdsvis intelligent (altså det er ikke det faglige jeg har problemer med. )
Jeg begyndte lige så stille at spille poker online for et par år siden, hvor jeg spillede på de ret lave takster. Det udviklede sig så stille og roligt, i takt med at mange af mine venner også fik øje for poker. Det startede med at vi spille en helveds masse homegames, hvor taksterne havde det med at blive højere og højere.
Det resulterede så i at vi blev enige om at holde vores homegames på et lidt mere hygge-basis, og i stedet begyndte at komme fast nede i vores lokale pokerklub. Et par af vennerne havde det med at tabe en masse penge hele tiden. Hvorimod jeg stort set altid gik derfra med et stort overskud.
I takt med at live-pokeren eskalerede, gjorde online pokeren det samme. Jeg havde hele tiden holdt mere af at spille på nettet, fremfor live. Jeg havde/har en fornemmelse af at jeg var de fleste på mine takster overlegne, og at det her måske kunne være en måde at tjene lidt skillingerne på siden.
Jeg begyndte at spille mere og mere, hvilket resulterede i at jeg lige pludselig havde tjent 30k kroner, men på samme tid haft en stor ændring i livsstil.
Jeg havde isoleret mig meget socialt, Jeg begyndte at lave færre og færre lektier, hvilket resulterede i lavere og lavere karakterer. Jeg gik (meget) sent i seng i hverdagene, og var ofte i ret dårligt humør i de perioder hvor jeg ikke var vindende. Jeg har haft et mere anspændt forhold til mine forældre, og haft en masse skænderier med dem, hvilket jeg normalt ikke har.
Mit dilemma er så; skal jeg blive ved med at spille poker, skal jeg stoppe helt, skære ned eller satse mere på det?
Jeg elsker at spille poker, og ved at det er noget jeg er god til. Men vil det gavne mig at spille?
Jeg er overbevist om at det er profitabelt for mig at spille poker, men er ikke sikker på det er profitabelt for mig, i forhold til at jeg er bange for isolere mig og ikke kunne få tankerne væk fra pokeren..
For at opsummere et måske lidt for langt indlæg;
Er det en god idé at spille poker, mens man er under uddannelse?
Hvordan får man det hele til at hænge sammen, og måske undgå at lade det påvirke en så hårdt psykisk?
Hvor gamle var i, da i startede med at spille poker på et forholdsvist seriøst plan?
Poker - er det det værd?
NEJ, det er IKKE det værd. Der er ikke rigtig noget som er de negative sider du remser på værd. Stop. Heller i dag, end i morgen.
Og rent økonomisk, så kan det godt være, at 30.000 kroner føles som mange penge når man går på gymnasiet, men reelt set så er det ingenting i det lange løb.
^^like this guy
Stop med det samme imo. Er glad for, jeg ikke fandt poker før meget sent i gymnasiet - og først gik i gang med det seriøst år senere.
Fuck pengene - det andet er så meget mere værd.
Det er for nemt bare at sige "Drop det stop NU!"
Det kommer meget an på om du er i stand til at ændre dine vaner. Som du beskriver den nuværende situation er det selvfølgelig ikke det værd, men kan du ændre på din tilgang til poker så kan det stadig godt være en del af dit liv. Poker kan give dig en masse gode oplevelser, men det er vigtigt at du har et fornuft forhold til det så du ikke skubber alt andet væk og isolerer dig selv.
Du er stadig meget ung både i livet og med pokeren og derfor vil du have nemmere ved at ændre dit liv end mange andre.
Ting du fx kan overveje som måske kan få det til at passe ind.
- Få en grundlæggende forståelse for varians (se fx Tolerance serien på DC eller læs The Poker Mindset (1+2)) => du vil ikke være så påvirket og er derfor i generelt bedre humør (alle pokerspillere bliver påvirket fra tid til anden men der er kæmpe forskel på om du er nede i en uge efter en dårlig session eller i en time)
- Spil 1 limit under dit normale limit = tab påvirker dig i mindre grad. Variansen vil givet være lavere pga højere winrate. Du kan stadig lave fine penge. Du får måske et mere afslappet forhold til pokeren. Din happiness EV stiger!
- Lav en plan så du sikrer, at det ikke går ud over din øvrig hobby (fodbold, mødes med venner osv). Du skal tænke ind i, hvordan du vil forene det hele.
Spørgsmålet om hvorvidt du skal satse mindre, mere eller fortsætte er svært. Det kommer meget an på hvorvidt du får ændret de ting, der ikke fungerer pt, men også hvad du lægger i betydningen. Du kan godt satse mere på den måde at du bliver mere seriøs omkring din tilgang til pokeren (DC videor, coaching, kun spiller når du er i det rette mindset). Gør du det vil du måske endda spille mindre, men være mere seriøs omkring det. Umiddelbart er det nemme svar dog at sige nej du bør ikke satse mere og det mener jeg heller ikke du skal som tingene er nu, men prøv at arbejd lidt med tingene og se hvor det bærer hen. Du virker som en kvik fyr og den slags har som regel en god selvindsigt, så du ved hvad der er bedst for dig selv, hvad der skal til og om du så er villig til det eller ej.
Husk poker er ikke noget ondt. Det hele handler om hvordan DU håndterer dit pokerspil. Styrer pokeren dig, er det bedre at stoppe nu!
LUDO genet er vel tydeligt når man må snyde for at komme til at spille, jeg tænker du er 18 år nu og har spillet online et par år = du har startet med at snyde dig til at spille online poker, der er alt for mange faresignaler i OP, jeg ville tage en uddannelse, finde andre fritids interesser og vende tilbage til poker i det små
@ OP
Prøv at læse dit eget yderst velformulerede indlæg...
Hvad ville du selv svare/råde til, hvis det var en anden som havde skrevet det ?.
Det positive er at du selv er opmærksom på de negative konsekvenser pokeren giver dig ( hvilket mange i din alder ville ignorere totalt ).
Men til gengæld negativt, hvis du ikke selv kan finde balancegangen mellem dit sociale liv/uddannelse og forhold til familie/venner og så dit pokerspil.
Jeg har haft det nogenlunde som dig, uden at sige stop.. Det er bestemt ikke det værd, nyd livet i stedet og få dig en god uddannelse som du selv er glad for :)
Det er de færreste der kan klare det rent fysisk og mentalt..
MANGE tak for input, Det sætter jeg stor pris på.
@LaptopBob
- Spil 1 limit under dit normale limit = tab påvirker dig i mindre grad. Variansen vil givet være lavere pga højere winrate. Du kan stadig lave fine penge. Du får måske et mere afslappet forhold til pokeren. Din happiness EV stiger!
- Det lyder som om et rigtig godt råd, men er dog tvivl om, om det er noget jeg ville have disciplin til. Men det er da helt sikkert et forsøg værd.
@HomeMade
LUDO genet er vel tydeligt når man må snyde for at komme til at spille, jeg tænker du er 18 år nu og har spillet online et par år = du har startet med at snyde dig til at spille online poker,
- Ja den kan jeg sgu ikke løbe fra.. Jeg var vel 16 år da jeg startede på nettet. Men mht. "ludo genet" ved jeg nu ikke. Jeg har aldrig spillet andet end poker, da jeg ikke er tilhænger af ikke at have indflydelse på udfaldet. Derudover har jeg ikke været nødt til at låne penge eller lign. til spil.
@Hawkeye
Hvad ville du selv svare/råde til, hvis det var en anden som havde skrevet det ?.
Tja, jeg ville nok råde vedkommende til at spille lidt mindre i løbet af dagen/ugen. Men jeg er bare for tilbøjelig til at blive grebet af det, til "bare" at skære ned. Det handler vel bare om disciplin, hvilket måske er noget jeg skal øve mig lidt på, både indenfor pokeren og generelt i min tilværelse..
At spille poker er invaliderende både socialt og fagligt. Jeg synes der er alarmerende erkendelser også i OP. Men du virker heldigvis som om du er intelligent nok til at stoppe. Gør det. Gå ud og scor noget fiss', spil noget bold og glem alt om det åndsforladte kortspil, hvor mange, mange flere end man aner noget om, reelt er tabere.
For hver en Theo Jørgensen eller Simon Ravnsbæk historie, er der mindst 100 historier om "proer" der efter et par succesrige år gik bust og som måske har prøvet med forsikringsfusk for at skrabe penge hjem på den totalskadede Balla-bil eller som sidder stuck en i lejlighed, der er langt dyrere end de penge, de ikke længere formår at rive hjem. Sad stuff
Det er tydeligt at høre, at du vægter mange andre ting højt.
Prøv at tage tingene og sæt dem i prioritet efter hvor vigtige de er for dig - så vil du hurtigt finde ud af, hvad der er bedst for dig selv.
Svaret ligger i kortene.
Du lader til at være en velformuleret intelligent ung mand, som har nogle af de træk som kendetegner ludomaner.
Først og fremmest. Hold en længere pause fra pokeren, måske indtil sommerferien, bare for at se om du kan holde dig fra pokeren.
Derefter invester mindre tid i pokeren end hidtil. Jeg ved godt at man som 18 årig ikke har de store finanser at lege med og derfor vil penge vundet fra pokeren være ualmindelig velkommen i en ung mands økonomi.
Du udviser mange af de træk som udgør en ludoman. Jeg har selv mange af de træk, men jeg tror ikke du er ludoman, da du har meget selvindsigt.
De fleste ludomaner ser først problemerne når de ikke kan låne flere penge.
Jeg går stærkt ud fra at online pokeren er kommet for at blive. Pokeren løber altså ingen steder. Hvis du kan styre dit spil, ja så fokuser på det der er vigtigst lige nu. Om nogle år kan du starte op igen. Har du talent for spillet, som indlægget siger, så forsvinder det ikke.
Dine sociale relationer i forhold til din ungdomsuddannelse ka dog forsvinde, da i om kort tid måske skal på en videregående uddannelse. Tro mig, det der med at holde kontakten, selvom man flytter til andre byer, holder sjældent og slet ikke hvis man sidder med hovedet begravet i online filten.
Da jeg startede med online pokeren var jeg "way over the hill" fodboldsmæssigt. når du er 18 år og spiller semihøjt, så har fodbolden meget at give dig i mange år fremover.
Fysiologisk set er det fodbolden du bør fokusere på i forhold til dine fritidsinteresser. Du kan altid fortryde at havde spillet mindre poker og påbegynde igen, men du kan ikke påbegynde fodbold på et semihøjt niveau om 5-10 år.
Den ungdomsuddannelse du tager pt, skal åbne en masse døre for dig i fremtiden. For meget fokus på pokeren pt, kan betyde at nogle af de døre bliver lukket eller sat på klem.
I det hele taget har du ved at skrive dette indlæg vist at du ved der er problemer med at spille for meget poker.
Jeg håber du finder den rette balance, og håber at du prøver at stoppe for en periode, bare for at se om det er dig der styrer pokeren eller om pokeren styrer dig.
@Scavenger
Ikke for at deraile tråden men synes din kommentar om Porsche'n er fuldstændig åndssvag.. Har du noget belæg for at skrive dette, eller er det bare din egen teori? Ret sikker på at Alexander ikke mangler noget, så medmindre du har noget insider viden er din kommentar meget upassende, da du beskylder vedkommende for forsikringssvindel!
@Jannik
Jeg har ikke nævnt Alexander. Og har intet belæg for at tro han skulle fuske. Den står helt og holdent for din regning, brormand. AKP er så vidt vides heller ikke bust (correct me if I'm wrong)? Men der er måske andre "pokerproer", som har kørt Porsche - eller noget lignende...det var en slags tænkt eksempel (måske):-)
Det er også underordnet. Pointen er, at hovedparten af de såkaldt professionelle ville ønske ikke at skulle leve med pokerens og variansens tyranni, have et godt, udfordrende og vellønnet job og så spille af lyst som i udgangspunktet
Jeg tror det handler meget om balance, en ting som selv garvede pokerspillere har problemer med. Jeg synes ikke der er nogle faresignaler i dit indlæg, så længe at du ikke spiller udover midler, men prøv at finde en måde hvorpå du kan spille lidt om dagen og stadig passe dine andre ting.
Haha okay Scavenger, så siger vi det ;)
@OP
Fra den anden side af katederet ser jeg af og til elever, som over kort tid dropper lektierne og derefter sænker kvaliteten af opgaveafleveringerne. Hvis det lykkes mig at tale til problemet, er det som regel Warcraft eller lignende konsolspil, der bærer skylden. Det handler om mangel på tid. Og det er også det, det handler om, når vi taler poker på dit niveau.
Du skriver, du er 18, så jeg er lidt i tvivl, om din studieretning er stx, HF eller andet, men går du i 2. stx, kan du stadig nå at rette op på det og ende med en god afgangseksamen, der giver dig adgang til rigtig mange uddannelser. Du må fra nu af sætte helst 1, højst 2 dage om måneden af til pokerspil. Hvis du ikke kan overholde dette, så drop pokeren udenfor de store ferieperioder, for du har bare ikke tid nok at give af, når du også skal passe din uddannelse, familie og omgangskreds.
Fint, at det i dit tilfælde ikke også omhandler mangel på penge, men tag ikke fejl: du kan som følge af varians ret hurtigt spille dig op i en krog, hvor dette problem kommer oven i tidsmanglen.
Summa summarum: din poker æder for meget af din tid lige nu, så skær kraftigt ned eller stop.
HomeMade:
"LUDO genet er vel tydeligt når man må snyde for at komme til at spille, jeg tænker du er 18 år nu og har spillet online et par år = du har startet med at snyde dig til at spille online poker, der er alt for mange faresignaler i OP, jeg ville tage en uddannelse, finde andre fritids interesser og vende tilbage til poker i det små"
En komplet mistolkning af, hvad det betyder at "snyde" og med en dertilhørende forfejlet konklusion. Når man i vurderingen af, om folk viser tendenser til ludomani, ser på, om de lyver og bedrager, så handler det enten om at bedrage venner og familie eller begå kriminalitet.
At man spiller poker inden loven tillader det, falder ingenlunde ind under denne fortolkning. Hvis det gjorde, så ville man kunne konstatere, at 99% af alle pokerspillere er ludomaner, da det er de færreste, der ikke rører spillet inden da. Det samme ville i øvrigt gøre sig gældende, hvad angår alkohol: Langt de fleste af os, der har nydt alkohol ville skulle betegnes som alkoholikere, da vi har drukket (og dermed SNYDT), inden vi lovmæssigt havde ret til det.
Jeg er i øvrigt meget på linje med LaptopBob, hvad angår din problemstilling, OP.
Jeg synes det er næsten umuligt at spille poker mens man læser. Pokeren dræner simpelthen ens hjerne fuldstændig for energi, så man ikke engang dagen efter kan koncentrere sig om at lære noget.
Mit råd er at spille på en eller to faste dage om ugen og betragte det som et deltidsjob. Hvis du har svært ved at holde det tror jeg du skal overveje at stoppe helt :/
Tak for alle de fantastiske og konstruktive svar folkens,
Det ender nok med at jeg holder et par måneders pause, og ser på situationen derefter.
@Holstt
Jeg går i 2.g på STX, så ja, det absolut er muligt at rette op på tingene. Det skal dog siges at jeg ikke får forfærdelige karakterer, men derimod bare dårligere karakterer end jeg nok burde.
-
Jeg har aldrig som sådan kunne se mig selv leve af at spille poker i fremtiden, men har hele tiden haft et ønske om at kunne tjene mine penge på poker, mens jeg var under uddannelse, og evt. som "job" under mit sabbat-år efter gymnasiet.
Til folk der siger jeg har ludomani agtige træk, kan jeg godt forstå jeres tankegang. Men det skal lige siges at jeg ikke spiller andet end poker, og aldrig har brugt midler jeg ikke har.
Life skills er meget meget mere værd en poker skills. Fokuser på at opbygge sociale og faglige kompetencer. Opbyg gode netværk, mød nogle spændende mennesker og tag nogle chancer. Jeg ville ikke anbefale nogen at starte med poker som tingenes tilstand er i dag.
sasuke skrev:
Life skills er meget meget mere værd en poker skills. Fokuser på at opbygge sociale og faglige kompetencer. Opbyg gode netværk, mød nogle spændende mennesker og tag nogle chancer. Jeg ville ikke anbefale nogen at starte med poker som tingenes tilstand er i dag.
Den her mand levere kun prima post. Jeg havde instant booket et Sasuke-Poker-seminar. Kunne have været fedt, hvis PN i sin tid havde indgået samarbejder med Sasuke kontra xxx - Men der er tid endnu.
Jeg vil have gemt min mødom til ære for Sasuke..
Perbaad skrev:sasuke skrev:
Life skills er meget meget mere værd en poker skills. Fokuser på at opbygge sociale og faglige kompetencer. Opbyg gode netværk, mød nogle spændende mennesker og tag nogle chancer. Jeg ville ikke anbefale nogen at starte med poker som tingenes tilstand er i dag.
Den her mand levere kun prima post. Jeg havde instant booket et Sasuke-Poker-seminar. Kunne have været fedt, hvis PN i sin tid havde indgået samarbejder med Sasuke kontra xxx - Men der er tid endnu.
Jeg vil have gemt min mødom til ære for Sasuke..
Det er selvfølgelig super kloge ord, og han har da også ret.
Men det er sku også lidt lettere når man har (går jeg ud fra) x antal millioner på kontoen.
du må vurdere hvad du syntes er vigtigst. Alternativt kan du kan jo vende tilbage til uddannelse om nogen år hvis det er det som påvirker dig mest. Tag et sabatår og hyg dig lidt med det. Hvis det ikke er det som gør dig glad, så stop med pokeren... den kan være svær at holde sig fra til at starte med det kan de fleste herinde sikkert nikkende genkendene til men det er kun i starten!
eller omvendt så kan du selvf. også vende tilbage til pokeren om et par år når du er færdiguddannet, men der er du nok mere interesseret i et job som det du har uddannet dig til.
HomeMade skrev:
LUDO genet er vel tydeligt når man må snyde for at komme til at spille, jeg tænker du er 18 år nu og har spillet online et par år = du har startet med at snyde dig til at spille online poker, der er alt for mange faresignaler i OP, jeg ville tage en uddannelse, finde andre fritids interesser og vende tilbage til poker i det små
oh my..... du er da ikke seriøs vel? Mr Internetpolice!
Han har jo ingen advantage i at være to år yngre end man må... tænk at du går op i at en er yngre end man må være du kan da være pisse ligeglad. Du må sku gå i små sko!
Allmin skrev:
Jeg går stærkt ud fra at online pokeren er kommet for at blive. Pokeren løber altså ingen steder. Hvis du kan styre dit spil, ja så fokuser på det der er vigtigst lige nu. Om nogle år kan du starte op igen. Har du talent for spillet, som indlægget siger, så forsvinder det ikke.
seriøst? Jeg tror du vil få et chok, hvis du i dag er en dygtig pokerspiller og så tager det op igen efter nogle år og tror at du stadig kan slå spillet uden problemer.
Matty G skrev:
Jeg synes det er næsten umuligt at spille poker mens man læser. Pokeren dræner simpelthen ens hjerne fuldstændig for energi, så man ikke engang dagen efter kan koncentrere sig om at lære noget.
Dybt uenig. Det er altså ikke Universitetet (hvor jeg stadig mener man har tid og overskud). Det bør være muligt at kunne følge med på en gymnasiel uddannelse når han generelt er en kvik fyr.
Det kommer an på hvordan man prioriterer sin tid. Nogen kan også gå i byen 2 gange om ugen, bruge 1 dag på tømmermænd, dyrke sport, tage på cafe, spille computerspil, have fritidsarbejde, læse bøger eller hvad man lyster samtidig med man læser. Det er jo bare et spørgsmål om prioritering. Når jeg husker tilbage så tror jeg aldrig jeg har haft så meget fritid som dengang.
Dette er sikkert ligegyldigt, men jeg vil bare gerne takke dem der skrev i tråden for ca. 8 måneder siden.
Her 8 måneder efter mit opslag, er tingene begyndt at gå langt bedre, dog stadig med nogen små udsving.
Jeg har fået mig en dejlig kæreste, er begyndt at blive meget social igen, skolen går fremragende og der er blevet skåret drastisk ned på pokeren. eneste minus er vel fodbolden der er død helt, da jeg mere eller mindre har fået at vide af diverse læger at det ville være bedst jeg stopper for good, pga. mit knæ...
Jeg spiller vel lidt online poker en gang hver anden uge, hvor det kun bliver til et par tours i den lave ende af buy-ins... Dette resulterede så forleden i at jeg vandt ca. 4k$ i en 1$ rebuy. Efter dette win, er jeg dog begyndt at få nogen af de gamle træk tilbage, hvilket jeg ikke er super stolt af. Har vel brugt 5k kroner på lort i form af poker, betting og en bytur til 3k kroner (ikke super stolt :( )... Så har derfor valgt at tage mig sammen once again, og har lige netop lavet en permanent ROFUS-udelukkelse, samt valgt ikke at drikke alkohol i 2 måneder.
Permanent Rofus?
Hats off..
Tror dog at du vil fortryde det.
Fed tråd med god læsning.. Har først set den nu.. Thumbs up for indlæg og for kommentarer!
Bytur til 3k? Sounds good.
Virkelig en flot beslutning. Jeg tager hatten af for din selvindsigt men endnu mere for at du tager konsekvensen.
Hugging gun burde følge dit eksempel.
Hugging Gun skrev:
Permanent Rofus?
Hats off..
Tror dog at du vil fortryde det.
Tja, kommer sikkert til at fortryde det på kort sigt, men helt sikkert ikke langt sigt. Ser ikke mig selv have en fremtid indenfor poker, da det går mig for meget på nerverne. Så er derfor overbevist at det er +EV lifewise at stoppe.
Nitrrrrrram skrev:
Bytur til 3k? Sounds good.
Var også meget godt i momentet, men ikke så meget dagen efter..
Modsat Hugging Gun, så tror jeg, at du bliver glad for det... Så thumbs up for at tage ansvar for sig selv :)
Fed læsning. Well fucking played. Flot beslutning. Held og lykke med det hele.
CDJChristo skrev:Hugging Gun skrev:
Permanent Rofus?
Hats off..
Tror dog at du vil fortryde det.
Tja, kommer sikkert til at fortryde det på kort sigt, men helt sikkert ikke langt sigt. Ser ikke mig selv have en fremtid indenfor poker, da det går mig for meget på nerverne. Så er derfor overbevist at det er +EV lifewise at stoppe.Nitrrrrrram skrev:
Bytur til 3k? Sounds good.
Var også meget godt i momentet, men ikke så meget dagen efter..
Du kan bruge 3k på mange ting som er værre end en bytur.. Det er naturligvis aldrig sjovt, forstår jeg da godt. Men du har fået noget for dine penge. I modsætning til at brænde dem af på casino f.eks. taler af erfaring.
Nitrrrrrram skrev:
Du kan bruge 3k på mange ting som er værre end en bytur.. Det er naturligvis aldrig sjovt, forstår jeg da godt. Men du har fået noget for dine penge. I modsætning til at brænde dem af på casino f.eks. taler af erfaring.
Ja det selvfølgelig rigtigt, men stadig en utroligt tom følelse dagen efter..
poker prince skrev:
Fed læsning. Well fucking played. Flot beslutning. Held og lykke med det hele.
Mange tak :)