Flere folk har bedt mig om at beskrive hvad jeg ved om poker i Manila, så det prøver jeg så.
Lidt om mig.: Jeg er poker Amatør (med stort A) og har været i Vegas / LA og spillet poker ca. 10-12 gange siden 2004. Jeg har også spillet lidt online poker men det var ikke lige mig.
Jeg er stoppet med at tage til Vegas for at spille poker / holde ferie af følgende grunde.:
- Det er blevet langt svære for en person som mig at finde et spil hvor jeg har en chance for at vinde penge (det siger nok mere om mine evner end Vegas).
- Hotellerne er blevet alt for dyre.
- Leveomkostningerne er steget.
Jeg er derfor begyndt at spille poker / tage på ferie i Manila.:
- Hotellerne er billigere / man for mere "luksus" for pengene.
- Leveomkostningerne er langt lavere selvom det er Manila (det er endnu billigere "ude på landet").
- Spillene er "nemmere" for en person som mig.
Google man poker i Manila så mener jeg der tales om en "top 3" hvor der spilles poker. Jeg har kun prøvet at spille på PokerStars rum der før lå i City of Dreams men som nu er flyttet over på Okada hotel og kasino.
Her kan man se deres rake struktur -->
NL 25/50 starter omkring kl. 12:00 / 13:00 på hverdage og måske lidt før på weekender / fri dage. Omkring kl. 15:00 / 16:00 vil der være ca. 2 NL 25/50 kørende og NL 50/100 vil begynde at starte op også. NL 50/100 vil der være 2 - 3 borde kørende om aftenen og nogle gange startes der også NL100/200 op eller Omaha 200/400 (mener jeg det var)
Dealerne er ok gode og der er ok styr på tingene. Eneste minus er at man ikke stopper at der snakkes "lokalt" mens de lokale er i hånden. Det kunne man godt gøre bedre og det bliver også påtalt nogle gange.
I forhold til mad mens man spiller så kan dette bestilles og bringes til bordet ligesom i Vegas men der ligger 3 små "mad steder" lige bag ved poker rummet hvor man kan spise følgende ret for omkring 500 peso inklusiv en cola (vist med ekstra kød som gør den dyrere med det er med i de ca. 500 peso) -->
Super god mad som er RIGTIG billig. Man kan også gå gennem kasinoet og ud på deres "mad område" (tager ca. 5 - 8 min fra Poker rummet) hvor der er alle mulige forskellige restauranter. F. eks ligger der også en Mexicansk restaurant helt nede til højre -->
Sagt med andre ord, du kan spise dyrt luksus mad (Okada's egen buffet restaurant er sindssyg god men koster også derefter men stadigvæk billigere end Vegas) eller billigt men stadigvæk super godt.
I forhold til penge, ja så spilles der med den lokale valuta og der er PH lidt speciel. Du må IKKE rejse ind eller ud med mere en 50K pesos. Det er ulovligt og giver bøder. Så du skal have enten Euro / USD med ind, veksle dem til pesos og veksle tilbage igen før du rejser hjem.
Ligesom Vegas så må du i princippet rejse ind med alle de kontanter du har løst til, de skal bare opgives i tolden.
Min anbefaling er at veksle lidt pesos hjemmefra men sørg for at få "små sedler" også, eller kan der ikke betales for taxa da de ikke kan give tilbage på store sedler !! Der kan veksles i lufthavnen men man for en lidt bedre kurs hvis man veksler inde i byen (bemærk at mange af veksle stederne inde i byen kun har åbent Mandag - Fredag).
Lige en advarsel når du lander og kommer ud af lufthavnen, der vil du blive "overfaldet" af en masse folk der snakker om Taxa / transport. Afvis dem MEGET bestemt da de alle er SCAM. Eneste taxa du skal tage fra Manila lufthavnen er de gule taxa som er reguleret af regeringen. De hvide taxa koster ca. 2 - 3 gange så meget som en gul taxa !!!
Spørger de om du vil køre via Skyway så skal du sige ja. Det koster 25 peso ekstra som du skal kunne betale (husk derfor de små sedler 50 / 100) men det kan gøre at turen kun tager 20 minutter i stedet for over 1 time hvis du skal ind igennem byen.
Når du først er på dit hotel og skal nogen steder hen, så bruger man Grab som virker super godt og er super nemt (igen det samme i forhold til Skyway).
I forhold til fly, så koster det ca. det samme som til Vegas og jeg vil umiddelbart anbefale Qatar Airways fordi man så flyver 6 timer (DK til Doha), holder en pause før man flyver ca. 8 timer (Doha til Manila). Før mig føles det langt bedre end f. eks Singapore Airline hvor man flyver 11 timer (DK til Singapore) og derefter 2½ time (Singapore til Manila).
Er der nogle spørgsmål / noget jeg har glemt, så spørg løs. :)