Politimestrene (i form af politimesterforeningen) vil have sat en stopper for "alle de ulovlige pokerklubber der skyder op i hele landet".
De vil have en udmelding fra myndighederne, om hvornår det er lovligt og hvornår det ikke er, så de kan skride ind. Så forhåbentlig kommer der snart en afklaring.
Godmorgen P3 havde en jurist (eller var det en advokat) med speciale i spillelovgivning igennem, som forklarede at hvis man spillede med sine venner, var der ingen problemer, og man kunne spille ligeså højt man har lyst til, uanset at det er hasard. Han fik sig også argumenteret sig frem til, at når det var cashgame i en pokerklub, så var det helt sikkert hasard og dermed ulovligt, da tilfældigheder i antal chips, kortenes fordeling mv. gjorde det for tilfældigt. Derimod argumenterede han, at turneringer ikke havde samme element af tilfældighed, da startchips er de samme, der spilles over mange hænder og det er mange gange de samme der når til finalebordet.
Han savnede dog nyere retspraksis, da han mente at den gamle var alt for dårlig og ikke tidssvarende.
Poker i P3 nyhederne
Ja, det er jo dejlige nyheder, at få bekræftet at det ikke er ulovligt (endnu). :o)
Formanden for Pokerforbundet svarede godt for sig kl. 9:30. Noget andet er, at det er irriterende ,hvis en kommende lovgivning (lovlighed og skatteimplikationer) bliver baseret på forskellige udmeldinger i medierne (politimestrene, centre mod ludomani osv.) fremfor en mere fornuftig proces. Det vil derfor være godt, hvis man kunne få en folketingspolitiker (helst Brian Mikkelsen?) til at "gå ind i sagen" (lobbyisme!) - nogen der kender nogen?
Prøv evt. at skrive til ham! Jeg har gjort det før, og fået et ganske pænt svar ud af ham i en anden sag!
Eller hvis man vil satse lidt, så prøv evt. at få fat i "marginale" politikere - de vil helt sikkert gerne have en sag der gør at de kan komme lidt i fjernsynet :)