Hej Pokernet
Kort version:
År 2016 - Hvad er bedste bøger/videoer for at forstå Poker-matematik, og hvad er bedste måde at få lavet noget analyse af ens spil?
Lang version:
Jeg er udelukkende hobby-pokerspiller og lægger derved også mine ambitioner derefter. Men jeg vil utroligt gerne have en bedre forståelse for hvorfor jeg taber når jeg taber.
Derfor googler jeg løs efter videoer om poker-matematik og har f.eks. læst Dan Harringtons bog om cash-games. Jeg forstår derved nogenlunde basis-principperne, men jeg har utroligt svært ved at omsætte det til noget jeg bruger 1:1 når jeg spiller.
Har I nogle gode forslag til videoer eller bøger som er tidssvarende og som forklare det så en hver idiot kan forstå det? Eller andre gode råd?
Jeg har ligeledes overvejet om jeg ikke lærte det bedst ved at få det forklaret ansigt til ansigt og har derfor kigget lidt efter en coach. Men det er åbenbart ikke så efterspurgt i danmark? jeg kan umiddelbart kun finde Anders Jensen, men 12.000 kr. er for meget for det niveau jeg spiller på. Har I eventuelt nogle andre forslag til mig?
Til sidst har jeg investeret i Pokersnowie for at få lidt analyse på mit spil. Men jeg kan simpelthen ikke få den håndhistorik jeg får sendt af f.eks. PokerStars til at spille sammen med PokerSnowie. Har I nogle gode råd til hvordan jeg kommer igang med at bruge min håndhistorik fra online poker effektivt?
På forhånd tak for jeres tid og hjælp!
Mvh
Jacob