Poker og andre ting i Cambodia?

#1| 0

Ohøj PN'ere,

Jeg står og skal et smut til Cambodia om få dage, og har hørt en lille fugl synge om, at der er gode muligheder for at røre lidt ved kortene, mens man er der.

Mine kilder hævder, at det ikke bør være et problem at opstøve $1/$2 cash games på de fleste casinoer, og vil i den forbindelse høre, om her er nogen der har erfaringer med livepoker i Cambodia?

Hvilke casinoer bør man stile efter at ramme for den bedste action? Håber nogen har nogle erfaringer de vil dele ud af.

Input til ting der er værd at se/gøre i Cambodia ud over at spille poker er også velkomne.

På listen over ting jeg gerne vil se indtil videre er naturligvis Angkor Wat samt Tuol Sleng fængslet og "Killing Fields" ved Phnom Penh.

Mvh.

Bonafied

17-04-2014 13:00 #2| 0

Mener kun det er lovligt at spille poker i Poipet, som er grænseområde mellem Thailand og Cambodien? Her er der i hvert fald et casino, men mener da gambling er forbudt.

Edit: Tror så egentlig jeg tager fejl efter en Google søgning..

Redigeret af Sawkes d. 17-04-2014 13:01
17-04-2014 13:06 #3| 0

Jeg mener at der ligger kasinoer ved grænsen, men tror at det eneste der er værd at besøge er i phnom penh. Mega fedt cas! Siem Reap er super hvis man er til fest og god mad og mener det er der angkor wat er også... Der er nogle lækre øer ved sihanoukville (stavebøf). Kan klart anbefale koh rong. Sen monoron(stavebøf) er kanon hvis man vil opleve den sande kultur. God tur

17-04-2014 13:09 #4| 0

Casinoerne ved grænsen er så vidt jeg forstod primært fyldt med thaier, som tager til grænsen for, at gamble. Da jeg var der i januar blev der reklameret en del med poker på et casino i Sihanoukville.

Vil nok holde mig væk fra casinoerne ved grænsen, er ikke nogen grund til, at opholde sig i de grænseområder mere end nødvendigt.

Redigeret af Anthraxdk d. 17-04-2014 13:10
17-04-2014 13:13 #5| 0

@Anthraxdk

Den med thaierne ved grænsen har jeg også hørt. Hvis de spiller poker lyder det ok, men hvis de bare vil spille Baccarat eller Roulette, så er der måske ikke så meget at komme efter pokermæssigt?
Ser hvad jeg kan finde på nettet om casinoet i Sihanoukville.

@shadowwarrior

Kan du uddybe hvorfor du anbefaler netop Koh Rong? Lyder som en mulighed hvis jeg alligevel kommer forbi Sihanoukville. Uanset lyder det som om casinoet i Phnom Penh er et besøg værd. Har du selv spillet poker der?

Tak for input folkens.

Redigeret af Bonafied d. 17-04-2014 13:15
17-04-2014 13:17 #6| 2

Jeg spillede på casinoet i Phnom Penh, da jeg var der sidste år. Der er det blødeste spil, jeg nogensinde har set.

17-04-2014 13:28 #7| 1

@Bonafied

Det her skulle vist være nogenlunde i Sihanoukville. Har også noget Asian Poker Tour i juli.

www.sihanoukville-cambodia.com/sihanoukville-businesses/2013/queenco-casino-hotel.html

www.pokerqueenco.com/

17-04-2014 13:30 #8| 1

Bastante tømmermænd er skyld i manglende detaljer.
Men Koh Rong er en lille, fredfyldt ø med lækre hvide strande. Der er ikke særlig mange mennesker og atmosfæren syder af hippiestemning og glade dage. Der findes masser af weed og hyggelige barer langs strandkanten. Det er også muligt at leje scootere hvilket er sådan lidt et offroad arrangement, pisse skægt. Jeg crashede rimelig hårdt, og folk var mega søde til at hjælpe og selvom scooteren var jævnt medtaget, fik jeg ingen regning på det. Generelt synes jeg at cambodianere er nogle rare mennesker.
Man bor i hytter, mener ikke at der var varmt vand. Et super sted til læsning, teint-session, afslappelse osv..

17-04-2014 13:37 #9| 1

Tag på NagaWorld i Phnom Penh. Spillet er $1/$2 og ret blødt, og der er altid minimum to borde igang. Der er fyldt med ludere, men det er trods alt Cambodja :) .

Siem Reap nordpå med Ankor Wat og Sihanoukville sydpå er imo must-see i Cambodja. Phnom Penh kan du se på to dage. Der er ikke rigtig noget spændende i byen medmindre man bor der og kommer lidt ind under overfladen.

Hvis du gerne vil trekke, kan jeg anbefale Kampot nede sydpå. Superhyggelig landsby samtidig!

17-04-2014 14:18 #10| 0

Præcis NagaWorld, det var det, det hed. Masser af fisk!

17-04-2014 14:33 #11| 1

Har også spillet på NagaWorld, fint spil det eneste minus er at man må ryge ved bordet og tro mig der bliver pulset igennem :)

Spillet var som andre nævner rimeligt blødt

17-04-2014 15:27 #12| 1

Jeg kan anbefale Koh Rong Samloem. Søsterø til Koh Rong og ligger da heller ikke mange kilometer derfra. Da jeg var der i 2012 var der under en håndfuld guesthouses på øen, men en hurtig google-søgning viser, at der nu er omkring 15 stykker. Der er vitterligt intet at lave på øen. Den er så lille, at man sagtens kan gå over det hele (der er dog flere steder ufremkommeligt). Stemningen var virkelig hyggelig og afslappet. Det perfekte sted at komme væk fra alt og Sihanoukvilles larmende, fulde britiske backpackere. Jeg ved dog ikke, hvordan der er på øen nu. Kunne forestille mig, at det er blevet en del mere turistet.

Derudover kan jeg også varmt anbefale Kampot. Hyggelig lille by med få turister. Og skøn, skøn natur i området omkring og flere seværdigheder. Lej en scooter her og kør rundt til de forskellige naturområder og seværdigheder.
I samme ombæring kan Kep også anbefales. Ligger 1-2 timer syd for Kampot og er en meget lille by - igen heller ikke så meget at lave, men skøn skøn afslapning. Primært franske turister, hvis jeg ikke husker forkert. Og så findes noget af det bedste seafood her. Du kan se fiskerne komme ind med dagens fangst, hvorefter det derefter kan købes direkte fra grill på det lille fiskemarked til ingen penge eller på nogle af restauranter også til ingen penge.

Edit: Det skal siges, at jeg var i Cambodia i efteråret 2012, og jeg ved ikke, hvor meget der har ændret sig siden.

Redigeret af Tolle10 d. 17-04-2014 15:28
17-04-2014 15:53 #13| 1

Enig med Kep. Super dejligt sted, jeg har været det i 3 uger så sent som en uges tid siden :-) Det tager ikke længere to timer fra Kampot til Kep, vejen må havde været endnu værre dengang, for tager altså kun 30-40 min, der er cirka 20KM. Et must at have scooter eller mountainbike i Kep, da der er forholdsvis langt mellem stederne. Ville bo i gå afstand til Crab Market og alle restauranterne der.

17-04-2014 16:55 #14| 1

Well, kan godt være at jeg husker forkert så. Vejen var hver fald virkelig bumpet og dårlig. Og kørte også med en lokal bus, så har nok ikke været det hurtigste transportmiddel.
Ja, det var Crab Market, det hed. Fremragende seafood og generelt rigtig god mad.

OP, hvor lang tid har du i Cambodia?

18-04-2014 12:28 #15| 0

@Tolle10

Kun en uges tid desværre. Det lyder til jeg godt kunne have brugt lidt flere dage der med alle de gode forslag der er kommet her i tråden. :)

Tak for input folkens, det er til stor hjælp.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar