Poker promoveres i disse tider fra alle sider. Er det godt eller dårligt. Vi er nogle som vinder - men MANGE som taber!
Det er da dejligt, at pokeren bliver kendt af så mange som muligt - tænker vinderne!
Men hvad med de ulykkelige skæbner, som følger i kølvandet?
Er denne "forherligelse" af spillet nødvendig? Medfører den ikke en unaturlig tilstrømning af spillere, som i virkeligheden bliver forførte? Ville vi ikke kunne "klare os" uden disse
nye "ofre"?
Ville det ikke være bedre at "ly low" og lade newcommers melde sig udfra egne interesser og lyster, som en naturlig tilvækst til spillet?
Og fra den virkelige verden fortalt til mig idag: "Martin", 38-årig familiefar, hustru og 2 børn. Låner 50.000 i deres hus til forbedringer. Alle er glade. Nyt badeværelse og carport!
Med de mange kontanter, skulle man så ikke lige "prøve lykken", tænker han.
Han starter "uheldigt" - og formøbler hele formuen på 3 dage!!
Enhver kan se denne families tragedie.
Lad da endelig nye pokerspillere komme på banen - men lad dem komme "af ejen fri vilje". Bare min mening.
:)S
Poker! -shit or chanel?
Var det på poker han tabte det hele eller var det alm. hasardspil?
Men uanset hvad så er det en ulykkeligt historie. Det ender vel med at de bliver skilt.
Online gambling fordærver samfundet men det eneste vi får at se er glitterfacaden i tv og alle succeshistorierne.
Når man vinder lidt håndører tænker man ikke lige på at der er nogen der betaler gildet. Vinder man f.eks. 15000 i poker er der jo nogen i den anden ende der har haft pengene oppe af lommen.
Kan ikke rigtigt se din pointe, hvis man vil spille poker er det vel forhåbentligt af ens egen fri vilje?
Mht. den forherligelse af spillet du taler om kan jeg godt se at der foreligger et problem. Der bliver tegnet et rosenrødt billede af det at være poker pro på nettet og mange steder bliver der lokket med hurtige gevinster.
MEN sådan er det ikke kun med poker, sådan er det med alle pengespil, bare tag et smut ned på den lokale og se på de fjolser der sidder og hiver i en slot maskine eller folk der formøbler halve formuer på div. internetcasinoer i håb om at de kunne blive til en smule mere.
Poker er et herligt spil og er for enhver der har mod på lidt hjernegymnastik. Men folk der begynder at spille poker må være klar over konsekvenserne. Man skal ikke starte på poker fordi man vil tjene en formue. Poker er et sjovt spil, hvor der i nogle tilfælde er en ekstra gode ved at man kan lave lidt penge på det, hvis man er god altså.
Selvfølgeligt er det tragisk i dit omtalte eksempel, men kan ikke rigtig se hvor du vil hen med det, manden gør det vel af fri vilje? Det er vel ham det er et dumt svin at spille familien penge op?
mvh.
Christoffer
Dette er faktisk noget jeg har tænkt en del over, og jeg har stadig et ret ambivalent forhold til det.
Jeg mener umiddelbart at det er ganske få der formår at spille hyggepoker på et niveau hvor det faktisk gør dem til gladere mennesker. Ikke kun økonomisk men også tidsmæssigt, tankemæssigt og humørmæssigt (spillet er jo afg natur dybt frustrerende ind imellem). Så klart. Poker er da problematisk for mange at give sig i lag med.
Når det så er sagt, så har jeg det samtidigt sådan at vi taler om voksne mennesker der må forventes at være i stand til at træffe fornuftige beslutninger. Nu er jeg godt klar over at det at lave en risikovurdering og træffe fornuftige beslutninger ikke er noget alle er lige skrappe til. Specifikt har rigtigt mange mennesker tilsyneladende en fabelagtig evne til at undgå at tænke over ubehagelige ting - som f.eks. hvad der kan gå galt. Hvis en ting lyder for godt til at være sandt - så er der som regel en grund.
Jeg tror vitterligt at folk der er uvillige til at træffe ubehagelige beslutninger vil løbe ind i problemer før eller siden. Var det ikke pokeren blev det sikkert en svindelmail fra Nigeria eller noget tredie.
Jeg føler ikke at jeg personligt kan tage et ansvar for disse ting. Jeg indgår på lige vilkår med mine modstandere i et spil som jeg holder meget af at spille. Så selvom jeg da er opmærksom på de triste skæbner, mener jeg at det er ret begrænset hvad jeg kan gøre ved det.
Endelig mener jeg heller ikke at jeg gør noget personligt for at lede folk i fristelse. Jeg har f.eks. aldrig tjent penge på at referere en ven eller lignende, og har sådan set heller aldrig opfordret noget til at starte med pokeren. Jeg vil ikke have det ansvar som jeg ville føle hvis folk i min omgangskreds som jeg har fået ind i pokerverdenen kom i problemer. Men her adskiller jeg mig måske fra de fleste. Selvom poker kun kan spilles om penge, finder jeg egentligt den pengefiksering og grådighed som kendetegner mange gamblere grundlæggende ucharmerende.
Men jeg føler ikke rigtigt at der er andet at gøre end at handle i overensstemmelse med min moral, og lade andre gøre det samme.
Jesus kristus...!!
Moralen er efterhaanden saa tyk i det her forum, er det pga den nyvalgte pave eller hur - Jeg foreslaar slankekur.
Man må gå ud fra at det er voksne mennesker man spiller imod og dem kan jeg ikke tage ansvaret for, har de et problem må de selv opsøge hjælp, og jeg giver Hubris ret i at hvis det ikke er Poker de taber deres penge i bliver det bare et andet spil eller en dum internet scam, en ting er helt sikkert jeg er meget imod at Poker skal være ulovligt for at beskytte de få der ikke selv kan sige fra.
Er der slet ingen der har læst nogle af Darwins teorier? Jo flere fisk, jo flere penge til mig.
Hvis en mand (eller kvinde) sætter sig ved et pokerbord med mig, så kan han have flere forskellige bevæggrunde for dette, som jeg ikke ved det fjerneste om. Det jeg derimod ved er, at han sidder der for at tage mine penge. Hvis jeg ikke vil tillade det, så bliver jeg nødt til at tage hans. Og jeg har ikke moralske skrupler over det på nogen måde!
Slå eller bliv slået!! Jeg er ligeglad hvorfor han sidder der, jeg ved bare han sidder der, og nu skal han nakkes!
Kan godt forholde mig til dit synspunkt Seahawk, når man læser diverse pokerfora og især blade som Cardplayer, får man denne følelse af at det er "the american dream" - som om pengene bliver stampet op af jorden. Virkeligheden er at poker skaber meget lidt, en lavtlønnet fabriksarbejder skaber mere nytte end 10 professionelle pokermillionærer. Og nej, jeg er ikke misundelig, synes det er fedt at folk kan tjene penge på pokeren og misunder da de folk af et godt hjerte.
Men pokeren er en luksus-beskæftigelse som udgangspunkt. Har da også stor respekt for professionelle spillere. Når jeg tænker på et hurtigt regnestykke om hvor meget man skal vinde for at være pro, så kan man vel dårligt gøre det på mindre end at multitabling 4 x 5/10 FL borde 200 timer om måneden og så er man jo nok nærmere i den lavtlønnede ende af pokerpros"ne.
MEN det er ikke pokerens skyld alle de dårligdomme og med al ære og respekt for den stakkels Martin du fortæller om, så er han en stakkel med et problem. Hvis det ikke havde været for pokeren havde det været noget andet. Du kan finde lignende historier fra alle generationer så er det bare ikke onlinepoker, men hazard, gambling, misbrug, druk, prostituerede - you name it. Folk bliver fanget af deres (spille)lidenskaber og afhængighed. Husk også på at hvis han ikke regnede med at han kunne tabe, så har han fået sig en lektie for livet, som han skulle have lært for længe siden. Hvad nu hvis han istedet havde vundet? Ja, så havde det hele været skidesjovt, og de stakler der havde tabt havde jo gjort det frivilligt.
Jeg så forleden en gut herfra som vandt 3800£ på onlinepoker, jeg så finalebordet og det var en kæmpeoplevelse. Det var godt gået og han gav en omgang bagefter. Hvad nu hvis han havde tabt sit indskud istedet, havde han grædt? Nej, jeg er sikker på at han ville springe fra i tide, hvis han tabte mere end han havde lyst til.
Er det "mere" synd for Martin, end folk der går på tvangsauktion med huset fordi de absolut SKULLE købe for en ½-1 million kroner ekstra på afdragsfrie lån, og købte dyrere end de havde råd til ved en rentestigning? Det er igen lidenskab, lidenskaben for at skulle have mere end andre.
Misforstå mig ikke jeg er både kapitalist og elsker spil, især poker men også hazard.
Jeg kan godt grine lidt af den hype. Hovedreglen er at hvis du vil være rig i en fart, så skal du knokle hårdt i en fart. Alle andre måder, involverer risici, som man må vurdere om man gider at løbe.
I poker gælder det om at finde sit leje, spil ikke for mere end du vil tabe. Så må man bare stille sig spørgsmålet om man virkelig kan leve op til hypen og tjene på pokertrenden ved hjælp af sine evner. Eller grine af glimmeret, sige "godt, det er altså desværre ikke mig der bliver pokermillionær, men jeg hygger mig på mine 1/2$ borde".
NB: Når der er en hype, er det mange gange folk rundt om i pokermiljøet som tjener penge på pokerbølgen. Husk at den første guldgravermillionær, ikke gravede guld, men solgte hakker og udstyr.
Hvis man ikke har et hus og bil o.s.v kan man da fint leve af 3000$ om måneden (de er jo skattefrie)
det er 100$ om dagen man skal vinde ikke??
Jeg mener altså også at vi må stoppe med at heve medlidenhed med folk der ikke tænker sig om!
Hvis svage sjæle lader sig lokke, er det altså kun deres egen skyld! Jeg har læst masser af artikler på det seneste om poker, hvor der bliver brugt udtryk som; "...lige har vundet 2 millioner i en stor turnering..." og "...der er nemme penge at tjene i poker..." osv, men når JEG er i stand til at regne ud at det sku nok kræver nogle års studeren af spillet og adskillige timer foran computeren og med næsen begravet i en bog, hvorfor kan jeg så ikke forvente det samme af andre???
Også hele den der problematik omkring om det er synd for folk at man "tager deres penge":
- Hvis ikke det var mig, så ville det være en anden der vandt dem!
- Hvis ikke jeg vandt over ham, så ville han vinde og det ville være mig der mistede penge!
- Folk har selv valgt at spille om penge, så man kan vel med rimelighed forvente at de selv har overvejet konsekvenserne!
For lige at kommentere på eksemplet med familiefaderen; HVOR DUM KAN MAN VÆRE AT BRUGE FAMILIENS LÅNTE PENGE PÅ AT GAMBLE FOR???
Så ingen medlidenhed herfra!
Daniel
Synes egentligt at en del af svarene ovenfor meget godt rammer den kynisme som jeg personligt finder ret ucharmerende.
For det første så mener jeg at det er menneskeligt at fejle. Og når man fejler så har man brug for en håndsrækning. Selvom jeg ikke påtager mig skylden for andres fejl, er jeg da altid imndstillet på at hjælpe hvor jeg kan. Eller sagt på en anden måde - bare fordi manden taber sine penge behøver du jo ikke også at kræve hans ære.
"Hvis ikke det var mig, så ville det være en anden der vandt dem!"
For mig kan dette aldrig være et argument for hvorvidt noget er moralsk forsvarligt eller ikke. Personligt har jeg det sådan et mine holdninger netop er holdninger fordi at de "koster noget".
En anden ting som jeg synes er værd at holde fast ved er at dygtige pokerspillere kan være nogle ubehagelige mennesker, mens dårlige pokerspillere kan være superspændende personer. Nu er det her jo et sted hvor vi allesammen er pokerspillere, men for mig er respekt ikke noget som jeg har for folk udelukkende baseret på hvor de sidder i pokerfødekæden.
Når folk nedgør tabere, er det ofte en form for selvforherligelse som jeg finder særligt usmagelig. Når en fisk på tilt sidder og snakker om at hvis han taber det her buy in så kan han ikke betale sine regninger, så prøver jeg da at overbevise ham om at det er nu han skal rejse sig og gå en lang tur og tænke sig om. Andre synes at det er fedt at han donerer penge og vil gøre alt for at holde ham på tilt. Poker er klart en kampsport,og ja det gør ondt. Men når først folk er knockoutet så må det for min skyld være det. Så brødflov er jeg da heldigvis heller ikke.
Men each to his own. Havde bare et behov for at strukturere mine tanker om mine egne bevæggrunde.
Kære venner.
I må ikke misforstå mig derhen, at jeg synes det er synd for taberne. Har spillet i en menneskealder og har set mange ulykkelige skæbner - endog i nogle tilfælde med selvmord til følge. Uden at reflektere nærmere over det!
Min pointe går på, at vi har klaret os rimeligt godt uden den ny trend med opreklamering af pokerspillet.
Jeg mener, at denne promovering skaber interesse for spillet i en grad, som bevirker at folk med "svag" baggrund bliver lokket ind i en, for dem, ny verden, hvor de ikke kan begå sig.
De behøver ikke nødvendigvis at have ludomanske tilbøjeligheder i forvejen for at blive grebet af pokerspillet, og har de ikke, eller tilegner sig, de nødvendige færdigheder, er de ved hjælp af "reklame" blevet lokket ind i noget "snavs".
Håber hermed at have redegjort for mine betragtninger.
@Seahawk
Jeg tror bare at det er fordi du selv brænder for poker, at du føler trang til at hjælpe de nye på vej, og det er i virkeligheden en meget smuk tanke!
Hvis det var et hvilket som helst andet modefænomen som ikke interesserede dig, ville du nok ikke tænke videre over det, og det er også forståeligt nok!
Jeg tror bare at det er "ude af vores hænder", forstået på den måde at nogle folk altid vil søge det samme mål, nemlig "hurtige penge"!
Selve midlet til at nå målet kan så variere og være alt fra Lotto, kortspil, terningespil, spil på sportsresultater, bankrøverier, indbrud etc.!
Man kan sagtens have den holdning at "hvis jeg bare hjælper én stakkel mod at tabe fx. 50.000 kr. til mig, så har jeg gjort en god gerning og sover bedre om natten"! Men det hjælper stadig ikke på at der er mange faldgruber her i livet og man er selv herre over at træde ved siden af dem!
@Hubris
Jeg tror heller ikke at jeg ville bevare en dårlig spiller på tilt, men når det ER gået galt, kan jeg sku ikke rigtig hjælpe...!
Men lever man som pokerspiller ikke af "andres penge" eller skal man virkelig være barmhjertig?
Jeg betragter ikke mig selv som et dumt svin eller arrogant, men jeg kan altså ikke helt se, hvad vi andre kan gøre, når uheldet ER sket...!
Jeg synes at taberne bør kigge sig selv i spejlet, og stå til regnskab for deres fejl - Det gør jeg da selv!
Daniel