Jeg er interesseret i, hvad folk synes, er en god og spændende pokerblog. Hvad gider man læse om, og hvad gider man ikke læse om?
Personligt er jeg ikke faldet over mange gode pokerblogs, men jeg ville sætte stor pris på, hvis I havde nogle referencer til spændende pokerblogs.
Pokerblogs
Man gider ikke læse om livet generelt uden for filten imo.
Synes sgu egentligt en blog må indeholde det meste, omend jeg foretrækker fra filten.
Zupps blog er en pragteksempel på den perfekte blog for mig, og den eneste jeg nogensinde virkelig har fundet interessant.
Edit: Som Keysor er inde på, var Hilberados blog også gennemført. Den blev skrevet her på pokernet, så du kan helt sikkert finde den.
Zupp, Tox og Hillberado er de eneste blogs jeg har fundet underholdende og rent faktisk så frem til at læse (pænt nedern ingen af dem blogger længere). Gullbergs læser jeg også, men kan sgu ikke rigtigt kategorisere den som en pokerblog.
Sådan lige på stående fod tror jeg at jeg har læst under en håndfuld gode pokerbloggere som skrev om ting der relaterede til poker og ikke alt muligt andet. Hilberados (alt for korte) bloggingkarriere her på PN var god læsning, men han har vist slettet de få posts han fik skrevet. Dogishead/INTERNETPOKERS/Haseeb etellerandet hos cardrunners var ligeledes ret fedt fordi han havde nogle interessante posts om alt muligt pokerrelateret. Jeg tror ikke han blogger mere, men hans gamle blogs er vist stadig på CR's hjemmeside. Phil Galfonds blog hos bluefire er ligeledes god.
Fælles for alle tre er at de skrev/skriver om noget de ved en masse om, og gjorde/gør det på en måde der er nem at gå til.
En random pokerspiller der skriver post efter post om den daglige grindsession er så kedeligt som det overhovedet kan blive, og så er 99% af alle pokerblogs vist udelukket.
Ham skak-/pokerspilleren der blogger hos politiken er faktisk også ok. Hvis han skrev lidt mere til pokerspillere i stedet for politikenlæsere tror jeg egentlig han kunne få lavet en rigtig god blog. Det er obv ikke aktuelt når nu han skriver på politiken.dk, men den er da et kig værd en gang imellem.
Sune Berg Hansens blog på Politiken finder jeg altid stor fornøjelse i at læse, mens Theos plejer at være meget, meget underholdende. Det ypperste inden for blog-universet var dog Mads Andersens skriblerier - desværre ser det ikke ud til, at der kommer flere fra den front. Ak.