Jeg er journalist på Jyllands-Postens web-tv.
Jeg vil gerne i kontakt med pokerspillere, der i privat sammenhæng mødes med andre og spiller om store penge.
Her mener jeg ikke almindelige pokerklubber, men mødesteder, som man i gamle dage ville kalde pokerbuler.
Hensigten er at lade folk få et kig ind bag gardinerne.
Folk kan få lov til at fortælle om deres oplevelser med disse pengespil, deres interesse for poker og dermed vise, at disse spil eksisterer i Danmark.
Jeg ønsker naturligvis at respektere ønsker om anonymitet og er ikke ude på at afsløre nogle.
Blot at dokumentere, at der rundt om i landet (ikke i offentligt klubber eller kasinoer) spilles om store summer ved filtbordene.
Jeg kan kontaktes på mail og telefon, og folk er meget velkomne til at skrive/ringe med spørgsmål helt uforpligtende til en stille og rolig samtale.
Jakob
Mail: [email protected]
Mobil: 20 19 42 67
Pokerbuler i Danmark?
Prøv at kontakte Hostrup og OPK. LOL
www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=164148
Hva regner du selv med? Folk herinde vil meget gerne have legaliseret poker og ikke fremstille det som folk frygter fra westernfilm.
I stedet burde du lave en artikel der viser at poker er et skill-game.
Jeg ved jo netop ikke, hvordan det foregår, men jeg regner med, AT det foregår. Og det er det, jeg gerne vil vise...så ikke nogen intention om at fremstille det som "det vilde westen"
At folk så gør det i skjul netop fordi det er forbudt at spille om penge, gør jo netop også, at folk kan komme med deres argumenter for, hvorfor de mener, at poker skal legaliseres.
I forstår det jo aldrig?
Hvad ville pokerspillerne få ud af det?
Folk forstår i forvejen ikke poker, og det er svært nok at overbevise dem om, at det ikke er hasard - selv venner og bekendte fatter det til tider ikke.
Så at skrive ompokerbuler, hjælper os sku nok ikke på vej.
Ydermere søger du ikke det almindelig pokermiljø, men det ekstreme miljø.
Jeg forstår ikke hvorfor du ikke bare vælger en almindelig pokerklub og skriver om? Er det ikke spændende nok?
Det virker ikke umiddelbart så gennemtænkt eftersom at poker i den størrelses orden du snakker om er forbudt alle andre steder end på casinoer.
Så hvad skulle eventuelt være motivationen for at ringe til dig og invitere dig med til et ulovligt homegame når du er journalist og ønsker at "afsløre" disse ulovligheder?
Jeg er lidt på linie med razga. Lav en seriøs artikel serie om poker som skill game, og check eventuelt leaderboards rundt i de små klubber så du kan dokumentere at der under ingen omstændigheder burde være et casino monopol på poker, når det nu ikke er et lotto spil.
spot on: Ydermere søger du ikke det almindelig pokermiljø, men det ekstreme miljø.
Jeg forstår ikke hvorfor du ikke bare vælger en almindelig pokerklub og skriver om? Er det ikke spændende nok?
Nu er der lavet enormt meget om almindelige pokerklubber, og derfor vil jeg gerne vise, at det andet også findes.
Det er jo smag og behag, hvad folk finder rimeligt, og som sagt er jeg ikke ude på at hænge nogen ud eller at lave noget sensationsagtigt.
Men jeg respekterer selvfølgelig dem, der mener, at emnet er forkert.
Det er da mere interessant læsning at læse om folk der taber hundredevis af tusinde kroner i et røgfyldt lokale i nordvest.
Med det sagt mener jeg heller ikke en artikel som denne vil gavne indsatsen for at få legaliseret poker i Danmark.
Igen kan jeg sige, at jeg ikke er ude på at hænge nogen ud eller at afsløre nogen.
Der kan loves fuld anonymitet.
Men jeg respekterer stadig andres modstand mod emnet.
Og så behøver jeg vist ikke blive ved med at gentage mig selv :)
Lav et indslag om Danske Spils spilleautomatbuler i stedet for. Hvis du vil se triste menneske skæbner er der meget mere at hente der.
Jeg synes så at det ville være spændende læsestof/kigge, hvis ellers nogen ville udtale sig.
Jeg forstår ikke de forslag om andre emner der kunne skrives om,for jakobtp spørger jo om et specifikt emne. Hvor svært kan det være at forholde sig til det?
Enten har man lyst, eller også har man ikke. Lad dog tråden hvile i det den er beregnet til.
Edit: Uforståeligt vrøvl
@ Razga
Jeg har ingen anelse om den slags foregår, men hvis det gør, så ER det altså en del af poker i Danmark.
Det er ikke mit indtryk at spil i den størrelsesorden der nævnes er særlig udbredte i DK. Vi taler nok et spil i størrelseorden NLH med blinds på 50-100, FLH 300-600 eller større, hvis svings i 100K klassen skal være "normalt".
@jakobtp
kan du ikke smide nogle links til tidligere programmer/artikler du har lavet/skrevet?
som doublesuited!!!!
Problemet er jo for så vidt ikke at journalisten gerne vil have en del af den mere lysky pokeraktivitet frem i lyset - problemet er at min mor, og alle i hendes generation, vil læse artiklen og sige ''Hvad sagde JEG!!! - det uskarn skal forbydes''...
Derfor skal vi have langt flere positive historier, og gerne en fornuftig lovgivning på plads, før der er plads til at skrive om det misbrug der helt sikkert finder sted - noget som iøvrigt ville være nemmere at slå ned på og komme til livs, hvis der var et lovligt alternativ
Altså.....
Er man bange for at blive afsløret, eller hur?
Jeg tror også at det OP hentyder til er meget begrænset som klaphat er inde på
de store cashgames foregår i danmark på casino copenhagen
de gange jeg har hørt om rigtigt store cash games har ihvertfald været på casino eller spontant organiserede games på hotelværelserne i forbindelse med casino turneringer
Hvad mener du goldmine?
Og ja, 50/100 kr spil findes da i allerhøjeste grad. Jeg har godt nok aldrig selv spillet med eftersom jeg er en fattigrøv, men det gør mig ikke så meget. Typerne der spiller er ikke nogen jeg har lyst til at vinde penge fra selvom de er elendige spillere. Det er nok heller ikke den slags spillere man skal tale med hvis man vil have budskabet om et dygtighedsspil igennem.
Du er velkommen hjemme hos mig. Vi mødes nogle venner en gang om måneden til noget NL100kr og køber os MÅSKE ind 2 gange.. Ja det er store penge og alle vil gerne være anonyme..
Jeg kender til flere private spil med de rigtigt høje takster, så de eksisterer altså.
Ikke at jeg nogensinde selv kommer i nærheden af nogen af dem :)
Dem der spiller disse spil, ønsker helt sikkert ikke nogen opmærksomhed omkring det - så den historie tror jeg OP får svært ved at lave.
Nu kan man jo ikke klandre en mand for at gøre sit arbejde.
Det der nager mig lidt, er JP's fokusering på de "kedelige" historier.
For ikke længe siden, kørte JP en længere artikelserie om min arbejdsplads. Her blev der udelukkende fokuseret på dårlige oplevelser m.m. Ingen tvivl om, at der var tale om korrekt gengivne historier. Jeg manglede dog lidt kildekritik, samt måske en enkelt eller to artikler omkring alt det positive, der også foregik på arbejdspladsen.
Jeg synes, JP er på vej i en forkert retning - men det er nok desværre retningen mod pengene.
Jeg har nok kendskab til et spil som kører regelmæssigt, og det er ikke i casino regi...
Jeg skal lige sige at jeg aldrig selv har spillet med i det..
Jeg vil godt sige til dig hvad det er for et spil, og hvem du kan kontakte for mere info. På den ene betingelse at du kommer med en længere artikelserie om hvorfor at poker ikke er et tilfældigheds spil + en serie der fokusere på at det er Danske Spil som skaber langt de fleste ludomaner...
Kun på den måde er jeg sikker på at du ikke bekræfte de fordomme som Hr. og Fru Danmark har omkring poker
Hvad med en artikel om en natklub, der samtidig pusher dope til gæsterne?
En beretning om et cykelhold, der har systematiseret doping af deres ryttere?
Og send da for guds skyld sådan et indlæg til korrektur, før du poster det, så du fremstår bare nogenlunde seriøs...
@Fjahgo
"Og ja, 50/100 kr spil findes da i allerhøjeste grad. Jeg har godt nok aldrig selv spillet med eftersom jeg er en fattigrøv, men det gør mig ikke så meget. Typerne der spiller er ikke nogen jeg har lyst til at vinde penge fra selvom de er elendige spillere."
Hvem referere du til? Mafiaen?
Find dog nogle skumle typer og udstyr dem med nogle $ og cigarer, prop dem ind i lille lokale fyldt med teaterrøg og lad dem gå all in.
I kunne også ansætte Phearlezz som tilrettelægger, synes at han har mange gode idéer til noget ordentligt tv. Personligt kunne jeg godt tænke mig en dokumentar om livet som pædofil. Noget om hvordan de finder deres ofre, hvordan de udveksler billeder og film over nettet etc.
@ Magneto
Jeg ved ikke om vi ligefrem har en mafia i danmark, men vi har da både rockere og pushere som også er ubehagelige nok til mig :>
Til OP: Generelt vil du finde nogle meget sørgelige mennesker disse steder, så eftersom folk her på stedet er interesseret i at eksponere den sobre og dygtighedsbaserede del af pokerspillet er der nok ikke den sore hjælp at komme efter..
Men det kan jo umuligt komme som et chok for OP?
Han research i forummet har da været meget lille, hvis han ikke tidligere har fundet udtalelser om journalister?
Men jeg synes han skal være mere end velkommen til et standard cashgame - men at det skal fremstå som en pokerbule kan få mig til at sukke dybt.