Jagten på årets Pokerchef er sat ind på Danske Spil Poker, og traditionen tro sender Danske Spil et hold af Pokerchefer 5 dage til Las Vegas på en uforglemmelig tur. Her skal der grindes, hygges og spises godt i luksuriøse rammer sammen med de øvrige pokerchefer og holdet bag Danske Spil Poker.
Formålet med turen til Las Vegas er naturligvis at få kåret "The One and Only Pokerchef anno 2015", hvilket sker via en serie af turneringer som Pokerchef Holdet* spiller med i, mens de er i Las Vegas.
Men før du kan kalde dig Pokerchef anno 2015 og hygge dig i Syndens By på Danske Spils regning, skal du naturligvis arbejde hårdt ved bordene på Danske Spil Poker og vise, at du er en værdig pokerchef.
Sådan bliver du Pokerchef og kommer til Las Vegas
Første trin på vejen mod titlen som Pokerchef og rejsen til Las Vegas er som altid Pokerchef-turneringerne som startede mandag d. 13 april og slutter søndag d. 31 maj.
Disse turneringer har tilknyttet en rangliste og i alt 20 spillere kvalificerer sig til Pokerchef Ligaen, hvor de fire Las Vegas rejser er på spil.
Tidspunkter for Pokerchef-turneringer
Der er Pokerchef-turneringer hver dag (med undtagelse af lørdag), og alle turneringer afvikles i formatet Texas Hold'em No Limit Freezeout med 30 minutters late registration.
$1 turneringer: Mandag, onsdag og fredag kl. 19:30
$5 turneringer: Tirsdag, torsdag og søndag kl. 19:30
$10 turneringer: Mandag, onsdag og fredag kl. 20:00
$25 turneringer: Tirsdag, torsdag og søndag kl. 20:00
Bemærk: Du kan spille med i alle de Pokerchef-turneringer du vil, men du kan kun vinde én plads i Pokerchef Ligaen. Hvis du vinder flere pladser gives disse til den næste på ranglisten, i den dyreste rangliste, og der ydes ikke kompensation herfor.
Optjen Pokerchef point til ranglisterne
I hver eneste Pokerchef turnering optjener man point alt efter, hvor langt man kommer i turneringen, og disse point afgør naturligvis din placering på ranglisterne.
Der er fire forskellige ranglister for henholdsvis $1-, $5-, $10- og $25-turneringerne. Jo flere Pokerchef-turneringer du spiller, desto flere point sparer du sammen til ranglisten, så der er god idé i at spille med så ofte som overhovedet muligt. Husk også, at du løbende kan følge din placering på ranglisterne på Danske Spils hjemmeside.
Pokerchef Ligaen - Den store finale!
D. 31 maj gøres de fire ranglister op, og de fire bedste spillere på hver af de fire ranglister går videre til Pokerchef Ligaen sammen med fire Wild Card deltagere.
Det betyder, at der i alt vil være 20 spillere i Pokerchef Ligaen, og disse 20 Pokerchefer in spe dyster fra d. 9 juni - 5. juli i tre ugentlige $2 turneringer (tirsdag, torsdag og søndag). Pokerchef Ligaen har naturligvis også en rangliste, og det er de fire bedst placerede spillere herpå som stikker af med de eftertragtede pladser på Pokerchef Holdet 2015.
* Pokerchef Holdet 2015 er betegnelsen for den delegation af spillere som Danske Spil tager med på årets tur til Las Vegas.
Deltag i Pokerchefen 2015 - Jagten er begyndt! >>