Pokerkontoret

#1| 0

Hej Alle,

Som mange af jer måske har bemærket har der her på PokerNet været en del debat omkring mulighederne for at åbne et decideret "pokerkontor". Altså et kontor hvor en række spillere har muligheden for, at dyrke deres interesse og (i nogles tilfælde) profession i flotte og ordentlige rammer.

Ideen med et sådan projekt skulle være, at danske poker spillere, som ellers er bundet meget til hjemmet, får muligheden for at skabe et solidt netværk. Et netværk der meget gerne skulle udmønte sig i nye venskaber og en generel forhøjelse af "poker-niveauet" hos alle på kontoret.

Jeg mener bestemt at et miljø som det der unægteligt vil opstå på et kontor som dette, er mere værd for ens game end praktisk talt alle alternative indlæringsmetoder.

Redsox her fra PokerNet har været ret hurtig til at stable et koncept på benene, men der er selvfølgelig mange udfordringer forbundet med et sådan projekt. Da vi på PokerNet mener at visioner som dem der er fremlagt for Pokerkontoret er meget givende for spillerne på kontoret og for dansk poker i det hele taget, tog vi en snak med Redsox omkring ideen og visionen.

Denne snak endte med, at vi på PokerNet nu er gået officielt med i projekt pokerkontoret og vi søger derfor profiler, som kunne være interesseret i en plads.

Vores udgangspunkt er stadig at skabe et kontor med flotte faciliteter, der er centralt placeret i København, men det er klart at vi i sidste ende vil følge de ønsker som i spillere derude nu måtte have.

Er du interesseret så send en e-mail til mig på: dantheman @ pokernet dot dk. Så sender vi informationer ud til jer alle.

Skriv gerne i en evt. henvendelse lidt om, hvordan du mener denne vision bedst føres ud i livet. Skal det være i store flotte lokaler klods op af strøjet i København (med dertilhørende højere husleje), eller skal et mere beskedent lokale findes? Hvor mange skal der optages som lejere på kontoret? hvor meget er du personligt villig til at betale i månedlig leje for en plads på et sådan kontor osv...?

Når vi har et godt overblik over jeres ønsker, vil vi sætte et konkret tilbud op samt give jer alle muligheden for at komme ud og se kontoret.

Med venlig hilsen
PokerNet teamet

19-09-2006 17:13 #2| 0

PS: Hvis der er nogle der har forslag eller kommentarer er i selvfølgelig også velkomne til at skrive dem i denne tråd.

19-09-2006 17:16 #3| 0

Dette lyder jo, som en genial ide.

- Sebastian.

19-09-2006 17:22 #4| 0

Beliggenhed: Her synes jeg ikke, der nødvendigvis behøves satses på City - Evt. en sted i nærheden af en metro station ville vel heller ikke være dumt.

Husleje: Denne bør vel helst ikke ryge meget over de 3k.

Adgang til kontoret: Denne skal være begrænset til udlejere kun, og disse skal godkendes først evt. af de andre lejere.

Faciliteter: Det optimale ville være et lille fællesrum og nogle mindre rum til grinding. Køkken, toilet og evt. bad ville heller ikke være dumt.

Anonymitet: De personer der lejer sig ind på adressen skal vel nok være anonyme.

19-09-2006 18:10 #5| 0

Nu kommer jeg nok aldrig til at være en af lejerne, men det kunne være god lir at have to store pumpere i jakkesæt til at stå udenfor. solbriller og sådan en krøllet wire der går op til øret er selvfølgelig et must.

19-09-2006 19:07 #6| 0

Beliggenhed: Ik nødvendigvis centrum,medmindre man kan finde en fornuftig pris....

Pris: Helst ik over 4K pr. måned....

Adgang: Som udgangspunkt kun lejerne,undtagelsesvis kan en eller 2 få lov at kigge forbi....

Antal lejere: Det er vel afhængig af størrelsen på kontoret,men jeg vil mene at en 7-10 stykker ville være optimalt....

DTM>
Send gerne en mail til mig når du ved noget mere omkring pris mv. Kunne sagtens være interesseret i at leje mig ind....

Creative> LOL!

snowking

19-09-2006 19:23 #7| 0

synes du skal lave denne post hot DanTheMan så i kan få nogle ansøgere hurtigst muligt.

Kunne være så fedt hvis i gaar lidt længere med dette koncept og kommer med artikler om hvordan det gaar spillerene, måske et par events i ny og næ hvor man kan vinde en undervisnings session paa kontoret etc.

Der er så mange muligheder i dette koncept, at jeg ikke synes det skal gaa til spilde.

19-09-2006 20:14 #8| 0

@Snowdown

Beliggenhed: Vi kigger på mange muligheder og det er klart, at der er flere kriterier som skal opfyldes. Det skal være relativt nemt at komme til via offentlig transport, der skal være et cafe miljø i nærheden osv.. Men kan disse kriterier opfyldes udenfor det absolutte centrum af København, er det noget vi bestemt kigger efter.

Husleje: Det er også området vi arbejder indenfor. Det nuværende koncept vi arbejder med, er et lokale meget centralt placeret med god plads til ca. den leje.

Adgang til kontoret: Der er som udgangspunkt kun adgang for lejerne. På specielle tidspunkter vil vi givetvis lave noget rundvisning, noget foredrag (hvis lejerne er med på dette) eller lign.. Dette tager vi løbene med dem, der nu ender med at være fast inventar på kontoret.

faciliteter: Bad ved jeg ikke rigtigt om vi kan trylle frem, men thekøkken (har alligevel aldrig hørt om poker spillere, der laver deres egen mad), fællesrum med noget bordfodbold, TV osv., toilet og flere grind lokaler er selvfølgelig et must.

@Snowking

Kan jeg ikke lige lokke dig til at smide mig en mail (dantheman @ pokernet.dk). Jeg vil gerne samle alle interesserede der.

/Mikael

19-09-2006 20:18 #9| 0

Lyder spændende - jeg er interesseret!

19-09-2006 21:09 #10| 0

Synes også det lyder interessant. Angående huslejen synes jeg 3000-4000 lyder lidt dyrt. Især set i det lys at jeg ikke vil have planer om at sidde på kontoret 8 timer om dagen 7 dage om ugen. Nok mere noget i retning af 15-20 timer ugentligt. Derfor vil det måske være en ide med 15-20 lejere og derved få huslejen ned. Folk vil sandsynligvis alligevel være på kontoret på forskudte tidspunkter, således at det aldrig vil være booked med mere end 7-10.

Når det kommer til location, vil jeg sige alt indenfor en radius af 3km fra rådhuspladsen er ok.

19-09-2006 22:00 #11| 0

7-10 stykker med en husleje på 4000 pr. stk???

Pænt stort lokale I kommer til at leje så! ;)

19-09-2006 22:06 #12| 0

Jeg har meldt ud fra starten til redsox og DTM at jeg er interesseret i at være en del af pokerkontoret.

@ Ludomaniac

Korrekt! :D

- Tox

19-09-2006 22:09 #13| 0

@DTM

Jeg er også interesseret og jeg har også sendt dig en mail.

20-09-2006 00:10 #14| 0

Har stadig interesse

Beliggenhed: helt klart city. jeg vil nok ikke være en del af det hvis det bliver uderfor centrum/amger (bor islandsbrygge)


Husleje: 2-4k.

Adgang til kontoret: Dette skal self specificeres grundtdigt i betingelser og der er sikkert mange ønsker. jeg mener at man da f.eks til søndags turnering gerne må tage en enkelt ven med men flere gange om ugen og som fast ugentlig inventar duer ikke.


Faciliteter: Et stort rum. sørger selv for selve computer. små rum er ligegyldige. toilet, køleskab og simpelt køkkenudstyr.

Anonymitet: De personer der lejer sig ind på adressen skal vel nok være anonyme.

20-09-2006 00:49 #15| 0

Man skal også sikre, at der er adgang om aftenen/natten (f.eks partymillion og den slags) - kan være et problem i typiske erhvervsejendomme. Huslejen skal vel bare være så lav som muligt, men 2-4 kilo lyder overkommeligt.

20-09-2006 01:22 #16| 0

@Kalsen

Det er absolut heller ikke sikkert, at dette bliver pris niveauet, men vi må også være klar over, at det er begrænset hvor mange pladser vi kan komme op på. Jeg tror ikke at vi får 20 personer installeret på kontoret - dette er rigtig mange og kræver meget plads.

Det er også et krav at alle lejere har deres egen kontor plads, så der kan stilles et super set up klar, som er folks eget.

I øjeblikket har vi et lokale i kikkerten, som ligger tæt på op strøjet på ca. 150 m2.

@Bajawa

Det bliver også i city - det er der ingen tvivl om. Men der er forskel på om det ligger på strøjet eller på lidt mindre fasionable adresser.

Jeg er i øvrigt enig med dig mht. adgang til kontoret. Det er for spillerne, men der sket intet ved, at en ven kommer med op og spiller en søndagsturnering eller får en rundvisning på kontoret. Så længe man selvfølgelig respekterer de øvrige lejere.

Mht. anonymitet, så skal man nok regne med, at man vil blive kendt. Dette behøver dog ikke være ved fuldt navn, men f.eks. med PokerNet nick og fornavn.

/Mikael

20-09-2006 01:29 #17| 0

@Bajawa/grandmaster

Hvis ikke i tidligere er signet op hos Redsox, så husk lige at sende mig en mail, så i kan få noget info hurtigt, når vi har fundet nogle attraktive lejemål.

Og ja, det er selvfølgelig et krav, at lejerne kan komme ind og ud på alle tider af døgnet.

/Mikael

20-09-2006 01:30 #18| 0

Bliver der mulighed for at overnatte?

20-09-2006 01:40 #19| 0

Hvornår var det planen at dette Skulle starte ???

Jeg umildbart også klar, efter jeg kommer hjem fra MALTA..


husleje 2-4K Dkr jaa :-) Helst så lidt så muligt :-D

Tror huslejen er billigere på Amager, ved bla. metro st.
Amagerbro,Bryggen, eller Chr. havn..

-Er det sådan at der bliver ind indtjening/overskud på lejerne??
-for "vi" Sponsor aftaler ??





20-09-2006 01:43 #20| 0

Ikke at jeg pt. selv har interesse i ovenstående projekt, men derfor tillader jeg mig nu alligevel at blande mig :)

Reglerne for gæster burde vel afhænge af, hvordan den endelige lokation er indrettet? Der er jo forskel på, om det er ét stort rum eller en masse mindre "kontorer" med 2-4 mand i...

Når nu det handler om pokerspillere (der jo "ikke" kan lave mad), hvis døgnrytme ikke altid følger "normalen", så ville det måske være hensigtsmæssigt at finde et sted, der ligger i umiddelbar nærhed af flere mere eller mindre døgnåbne madsteder. Skal dette kombineres med cafésteder (som da er en virkelig god idé), så ser jeg egentlig Nørrebro omkring Sankt Hans Torv som et rigtigt oplagt sted. Stedet halter lidt efter, hvad angår det transportmæssige, men mon ikke de fleste af dem, for hvem dette er et alternativ, har råd til at tage en taxa? :P Ellers kan man jo tage cyklen eller leve med det lille ekstra besvær, der er for den gode beliggenhed...:)

Og nej; jeg bor ikke selv på Nørrebro :)

Blomme

20-09-2006 01:53 #21| 0

@Blomme

Tror jeg nu ikke bliver noget problem :-)

www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=114800

20-09-2006 07:35 #22| 0

@ 5thave

"Bliver der mulighed for at overnatte?"

Nej

- Tox

20-09-2006 15:24 #23| 0

@bajawa
Prøv at uddybe dine tanker om anonymitet.

På den ene side forstår jeg fuldstændig ønsket om det, men på den anden side har det vel ikke så stor betydning(?)

Jeg mindes at have læst om dig, med billede, fulde navn, og hele molevitten. Skete der en forandring da bladet kom på gaden?

20-09-2006 16:17 #24| 0

@Alle

En anden vigtig ting, som vi bliver nødt til at diskutere er RYGEPOLITIK.

Det er nemlig helt afgørende for, hvorvidt jeg har tænkt mig at være en del af projektet :-)

Hvis det står til mig, så skal al rygning i lokalerne forbydes. Vi skal opholde os længe i lokalerne (mange gange om ugen), og jeg mener ikke, at ikke-rygerne på nogen måder skal udsættes for passiv rygning.

Så er der lagt op til diskussion! :-)

20-09-2006 16:32 #25| 0

@5thave

Som udgangspunkt er svaret nej. Det er klart at der skal være adgang hele døgnet, og derfor kan man jo principielt godt slå sin stol tilbage og tage et par timer på øjet, hvis man bliver søvnig. Men der er på de fleste kontorer ikke forhold eller plads til, at lejerne vil kunne overnatte der på en ordentlig måde.

@Blomme

Det med adgang for kontoret tager vi med lejerne, når disse er fundet.

Nørrebro er da også en mulighed. Vi kigger mange forskellige igennem i øjeblikket.

@RafenDK

Der er ingen officiel start dato for projektet endnu, men et godt gæt vil være, at de første lejere vil kunne flytte ind omkring midten af november.

"-Er det sådan at der bliver ind indtjening/overskud på lejerne??"

Dette er et kommercielt projekt - det skal ikke være nogen hemmelighed. Der skal investeres et ret stort (risikobetonet) beløb for bare at komme i gang, og der forventes selvfølgelig en forrentning af sådanne investeringer. Men når dette er sagt, så søger vi selvfølgelig at gøre tingene så fair så overhovedet muligt.

Man skal også bemærke at der er en del omkostninger i et projekt som dette udover huslejen:

1) Arbejdskraft (det kræver en del administration)
2) Sikring
3) Internet
4) Rengøring
5) løbende renovering
osv..

"-for "vi" Sponsor aftaler ??"

Jeg ved ikke helt hvad du mener med dette, men det er klart at kan vi finde en sponsor, bliver prisen lavere for lejerne. Det er noget vi har overvejet.

/Mikael

20-09-2006 16:37 #26| 0

@ElskerPiger

Mht. rygepolitik, så er det noget vi tager en snak om, når et team er blevet placeret på kontoret. Det er nemlig et punkt der er meget afhængigt af:

1) Forholdet imellem ikke-rygere og rygere
2) Kontorets indretning (er det muligt at lave et decideret "rygehjørne"? er der et sted udenfor kontoret som er oplagt? osv.)

/Mikael

20-09-2006 16:42 #27| 0

1. Hvorfor vælger PokerNet at involvere sig? Regner de med reklame? Regner de med en økonomisk gevinst? Andet?

2. Er det stadig planen at lade et tv hold følge kontoret?

3. Hvorfor er det nødvendigt at ens fornavn og PokerNet nick bliver kendt, som DanTheMan siger? Noget siger mig, at I kommer til at bruge det her til noget andet end bare lave et kontor til lejerne.


Asger Dokkedal
www.dokkedalpoker.dk

20-09-2006 17:00 #28| 0

@Dokkedal

"1. Hvorfor vælger PokerNet at involvere sig? Regner de med reklame? Regner de med en økonomisk gevinst? Andet?"

Vi gør ikke dette fordi vi forventer at booste PokerNets økonomi væsentligt, men mest af alt fordi vi syntes ideen er god. Bevares, vi håber da ligesom alle andre, at der kan skabes en succes og at vi får et afkast på den investering som vi foretager, men det er ikke her vores motiv ligger. Vi syntes mest af alt bare det var ærgerligt, hvis projektet røg på hylden.

"2. Er det stadig planen at lade et tv hold følge kontoret?"

Nej, det er det ikke.

"3. Hvorfor er det nødvendigt at ens fornavn og PokerNet nick bliver kendt, som DanTheMan siger? Noget siger mig, at I kommer til at bruge det her til noget andet end bare lave et kontor til lejerne."

Vi har ikke noget alternativt motiv inde over dette projekt, men det er klart, at der på PokerNet vil komme en side omkring Pokerkontoret. Her vil lejerne få mulighed for at skrive noget blog, der vil være nogle billeder af kontoret samt en liste over hvilke PokerNet profiler der arbejder der (evt. også en lille beskrivelse af spilleren).

For at dette kan gøres, er det naturligvis nødvendigt, at i hvert fald lejernes PokerNet nick står oplyst.

/Mikael

20-09-2006 17:04 #29| 0

Tv-dokumentaren er ikke længere aktuel...

Man kan i stedet glæde sig til DR bliver færdige med den om Pokerteam.dk

20-09-2006 17:19 #30| 0

@ redsox

ja der skete en forandring. kan jeg ikke komme ind på her.

om det har betydning eller ej er jo svært at sige på nuværende tidspunkt
grundet uklare regler på skatteområde f.eks..
nu var det først lige for et par dage siden debatten/pokerkontoret blev genoptaget( for mit vedkommende pga ferie, vegas, skolestart) og har ikke tænkt det 100 % igennem da jeg også mangler detalljer.

Som sagt det kan være det ikke har det store betydning men på den anden side hvad ville formålet dog være med at skrive vores fulde navne her og der?

uden helt at vide hvad projektet består af er der jo fordele/ulemper:

evt fordele:

nogle navne at fyre op på en hjemmeside så den ikke ser tom ud

promotion for ligesom at sige at nu kører det her og vi mangler 4 lejere

interesse fra. feks pokernets brugere så de kan følge vores kamp for f.eks at vinde store søndagstours

åbenlyse ulemper:

kendt igen igen af skat. HVad er det med tvhold?? ikke noget jeg umiddelbart bryder mig om. UMIDDELBART. ( man er vel både medieluder og lidt forsigtig)

ingen grund til at enhver mand skal vide hver gang man vinder en 20-50 k turnering. self deler man sine sejre og nederlag med kontoretmen ingen grund til alle skal have den info hvis man ikke vil.

kort sagt: start ud med at holde det lidt anonymt medmindre åbenlyse fordele som f.eks sponsor viser sig.



jeg er desuden ikkeryger bigtime og melder fra hvis det hedder 10-2 til rygere og al rygning er tilladt. er sgu nærmest nødt til at gå i bad hver gang man har været på casino for ikke at svine sit sengetøj til. bevares med 2-3 rygere der tager et par smøger ved vinduet går nok, bare ikke ved siden af min 10 h session storpulserende. no worries


igen igen: min interesse afhænger af hvad projektet forløber sig til.

et super godt initiativ og self skal der være noget profit. det siger sig selv. jeg kan evt betale min husleje ved at udlejer kigger over min skulder når jeg spiller ;)

hygge

20-09-2006 18:24 #31| 0

@bajawa

Vi er totally on wavelength here.

Fordele og ulemper er der (desværre) i sporten generelt. Der skal mindst være en fordel der opvejer en ulempe, hver gang i skridt skal tages i alle henseender...

Tv-dokumentaren blev bragt i spil, for at åbne op for at få øget sponsor-opmærksomhed... Der var ingen interesse hos broadcasterne. Derfor er den død.

20-09-2006 20:32 #32| 0

syntes det lyder som en super idé, men efter min mening bør konceptet gøres så bredt som muligt. dvs. der er plads til dem der vil have en fast plads, men der bør også være plads til dem som mig som nok vil vælge fortsat at spille en del hjemme-fra, men så måske tage en dag om ugen i lokalerne.

Dette burde kunne kombineres, hvor man så ved de fælles pladser, kunne booke ligesom på en netcafe eller lign.

21-09-2006 02:25 #33| 0

@Laur

En stor del af visionen bag pokerkontoret er, at udnytte de synergier der opstår, når folk går op af hinanden og snakker sammen. Det er derfor vigtigt, at det er en lukket gruppe af personer der bruger kontoret.

Jeg vil dog ikke afvise, at vi laver 1-2 pladser, som kan lejes af maksimalt 3 personer, som så må "skrive sig på" aften for aften. Men det kommer meget an på, hvad den første gruppe vi får ind af dørene mener. Hvis de er friske på en sådan ide, så er vi selvfølgelig også.

Hilsen
Mikael

21-09-2006 10:07 #34| 0

@Mikael

Helt enig i dit synspunkt, men jeg tror som udgangspunkt at der er mange der ikke ønkser at skulle side derinde 40 timer om ugen, men gerne vil have muligheden for at komme ind imellem, for netop at udnytte synergierne osv.

Men nok en god ide først at finde dem der gerne vil have en fast plads og så drøfte med dem hvordan setuppet skal være.

22-09-2006 13:20 #35| 0

Hvad siger i brugere som synes det er interessant at følge kontoret udefra?

Har i gode idéer udover de oplagte såsom blogs via PokerNet?

Stikord: rundvisninger, foredrag, lektioner... etc.

22-09-2006 16:50 #36| 0

Webcam :-)

24-09-2006 03:23 #37| 0

#DTM

Jeg har mulighed for at undesøge markedet for lejligheder fra 2000kr op til 20000kr i leje om måneden i københavn, da jeg ´kender en som har ca. 1500 lejemål i København.
Lejemålene ligger henholdsvis på amager, Fredriksberg, NV og der er også muligheder for storkøbenhavn.
Smid en en PM med information om husleje, størrelse og beliggenhed.
Hvis det skulle have interesse.

Mvh

Lars

24-09-2006 11:18 #38| 0

Hvordan er det med så mange connections fra samme ip-nummer - er det noget som kan blive et problem?

24-09-2006 15:19 #39| 0

#ALLE

Inden folk begynder at bombadere min PM, fordi de lige står og mangler en lejlighed i København.

Så er det ikke alle jeg kan hjælpe, i de fleste tilfælde er der normal venteliste for at komme i betragtning til de lejemål, men det er nok lidt nemmere at komme i betragtning til de dyre lejligheder.

Men jeg gør et forsøg for dem der har spurgt nu..

Lars

24-09-2006 16:08 #40| 0

@Epix
Vi er ude på markedet som enhver anden virksomhed der søger lokaler. Det er der ikke de store kvaler ved, vi skal bare lige sondere og slå til når det rigtige byder sig. Som DTM nævner længere oppe i tråden så er kikkertsigtet stillet ind.
Ellers tak for tilbudet.

@Nozio
Det er før set at pokersites accepterer spil fra samme ip med visse betingelser forbundet med det. Pokerkontoret må nødvendigvis fungere derefter.

24-09-2006 16:35 #41| 0

#Redsox

Det ville sige at jeg ikke skal gøre mere ud af den henvendelse fra DTM, jeg fik i morges ?

24-09-2006 21:28 #42| 0

Jo, DTM's ord er lov.
:-)

25-09-2006 02:32 #43| 0

@Nozio

hundredevis har brugt FPD's PCer til at logge på accounts, og jeg har ikke fornemmelsen af, at nogen har store problemer med dette. Party har en sikkerhed der gør, at du ikke kan sætte dig på et cash bord, hvis der sidder en anden spiller, som tidligere har brugt samme IP adresse som dig.

Men selvom jeg har logget ind fra DPFs PC'er før er dette kun sket for mig et par gange.

/Mikael

25-09-2006 11:14 #44| 0

Ellers er det også en mulighed at købe externe ipadresser, omend de faste udgifter så stiger.

25-09-2006 11:49 #45| 0

Folk kommer jo til at spille forskellige sites, spil og takster - bliver ikke noget problem i praksis..

- Tox

25-09-2006 13:51 #46| 0

@spurn
Det er i den forbindelse vigtigt at Pokerkontoret ikke foretager sig noget - som udadtil kunne virke som et forsøg på at skjule hvad der rent faktisk foregår.




25-09-2006 17:13 #47| 0

Jeg synes det lyder meget spændende og jeg kunne også godt være interesseret! Tror nu ikke ip-adresser vælter budgettet!

/Mikkel

30-09-2006 00:40 #48| 0

Jeg synes bestemt også det lyder yderst spændene. og gid jeg havde råd til at deltage. For jeg vil sq gerne leve som pro pokerspiller... men har desværre ikke råd til at betale ~3k... hvert måned...

30-09-2006 17:01 #49| 0

@redsox

Det er heller ikke for at skjule noget på nogen måde. Det er bare en teknisk mulighed for at fungerer som enkelt bruger, hvilket jeg får ud fra i også er.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar