Så kører vi igen! Las Vegas-bloggen var en stor succes, så nu prøver jeg igen. Syndens By blev fordøjet med ti dage i Medellin og arbejde ved den virtuelle filt. Nu er tiden dog moden til nye eventyr, så vi er fire mand høj draget til Panama City med håbet og drømmen om at tage deres Main Event-trofæ med hjem til Danmark.
Zred, realmadrid, Kongenafpop, og Metalmania lyder vores kaldenavne på Pokernet.dk - ja, det vil sige, at vi er kun tre mand pt., da Metalmania missede flyveren til Panama.
Klokken er nu 16.30 her i Panama City, og jeg er ude i det autentiske Centralamerika og finde lidt mad. Jeg nyder nogle kyllingespyd på den lokale gourmet-pusher og jeg fornemmer klart at jeg har fået nummer ni.
Selv min dejlige farmor på 90 somre ville kunne bevidne dette hvis hun var i Panama og ikke i Bagsværd.
Alt er gået lige efter bogen so far, lige indtil selve registreringen og betalingen til Main Event. Denne står - i parentes bemærket - i stærk kontrast til Vegas ditto med rigid diskretion og kø i metermål. Her i Panama snakker vi junglelov under stiv styring af en lokal godtemor bag skranken.
Her registrerer folk og fæ sig på samme tid og i en tumultarisk forening af dollar-sedler, tilmeldingsblanketter og pas. Således - og midt i vores tilmelding - sprang to lokale bavianer af latinamerikansk tilsnit det vi, i folkemunde, ville betragte som en ‘kø’ over, og tiltvang sig forrang på imponerende ublu manér. Under min armhule kunne det ene vidunder tilsyneladende fedte sine kringlede krejler-fingre igennem og aflevere nogle dollar-sedler til godten ved kassen, mens jeg måbende måtte se mig overhalet på ind’eren. Kaotisk er knapt dækkende for oplevelsen.
Lidt konfusenbo må Donna-Lucia’en bag disken dog være blevet af hændelsen, for det lykkedes hende da at registrere os tre spillere som fem spillere, da Kongenafpop blev registreret hele tre gange. Da jeg imidlertid påtalte svipseren, slog my fair lady en stor latter op og rettede fejlen. Fair nok.
Zred valgte at betale entry-fee’en med dankort, men uheldigvis kom vores lokale fænomen nu igen til at klumpe sovsen ved at tilføje et ikke ubetydeligt nul til regningen, så Zred nu blev afkrævet 15.000 USD istedet for de 1500 USD. Igen blev fejlen høfligt - men alvorligt - påtalt, hvortil vores kvindelige chefjurist denne gang blot vælger at trække på skuldrene og fjerne et nul fra datamaten. Det må være irriterende at være sådan en overkvalificeret talknuser og så blot betjene nogle arme krakilere! Men Zred er fra Nordjylland, hvor man klager til ombudsmanden hvis prisen er steget på en lille liter let, så han var allerede gået i gulvet. Om ikke andet så billedligt talt. Men det stopper ikke her. Mens dette kaos har udspillet sig, har casinoets ejer - Panamas svar på Leon fra Rozvadov - ageret moderne udgave af Quark fra Valhalla og sat verden i brand. Først formår han at lægge an på vores kvindelige talknuser bag rettet med en alt andet end subtil blowjob-joke, for blot herefter, som en viril musvåge, at antaste nogle stakkels promotion-piger i udfordrende outfits. Blowjob-referencen var noget med, at hun spiste en banan eller noget, og var så pinagtig, at selv den sjove mand fra Leo Vegas-reklamerne havde fundet materialet for tyndt. Hans efterfølgende higen efter anderkendelse var jeg dog ikke for fin til at efterkomme, da hans blik faldt på mig:
“Yeah man, that was a good one!” , tø-hø’ede jeg opportunistisk. Jovist er Panamas Leon ingen vårhare, men han er en sand verdensmand for hvem alt kan lade sig gøre. Muligvis mest hvis man spørger ham selv. Men det er store ord og armbevægelser, og jeg er let at dupere - og så elsker jeg verdensmænd. Ja, det er vel egentlig mine favoritter.
Nå, men efter at have haft tungespidsen så solidt oppe i nougat-grotten på Latinamerikas svar på Jeppe K øjner jeg en ny perle under udvikling; Quark er slet ikke færdig med de to stakkels promotionpiger ved nabodisken, der tappert og letpåklædt vogter en udstilling med kasketter og nøgleringe. Tilsammen i øvrigt langt mere tekstil end de selv har på. Scenen minder i lydniveau og gangart umiskendeligt meget om den famøse scene, hvor Quark babysitter to små spædbørn i en kravlegård ved skiftevis at hive sutterne ind og ud. Hans approach til pigerne er bombastisk tangerende til det brovtende, og han var blevet korsfæstet, hvis Metoo-folket havde fået magt som de har agt. Han er blottet for manerer, mens hans hale logrer, og hotpants og falske pattelotter er åbenlyst mere end han kan undertrykke.
Men vi andre skal jo have det hele med - vi har en blog der skal passes, så det her er i en større sags tjeneste. Vi journalister sover aldrig! Og her er der udpræget velkvalificeret blogmateriale til Pokernet.dk - selv tak.
Jeg kommer dog, uforvarende, til at kaste et blik på de unge promotionpigers reklamegejl, hvilket den virile musvåge naturligvis spotter på stedet. Sekundet efter har han foræret mig halvdelen af pigernes nøgleringe og kasketter. Jeg prøver at takke ‘nej’, men det er øjensynligt et ord Leon endnu har til gode at lære. De unge damer skaber dog en mindre scene og forklarer Leon, at deres merchandise altså ikke er til salg, men blot er noget man kan vinde i det spændende lykkehjul de har i deres udstilling.
Dette udsagn slukker imidlertid lyset i øjnene på Panamas retmæssige ejer, da ting han ikke kan købe ikke har hans interesse. Scenen lakker mod ender, og jeg takker Leon for indsatsen - holder mit grin tilbage - og han drager mod nye erobringer.
I aften starter turneringen, og hvis ikke jeg napper førstepladsen og de 120.000 USD der er på toppen, så er lortet rigged, og så havde Shubberne ret i deres udsagn om de varme lande!
Nb. Tager nogle billeder i aften, så det hele ikke bliver ligesom dansktimerne. Jeg er alligevel selv mest til billeder - dog helst dem ord skaber.
