“Alle vil gerne skrive deres erindringer - de har bare ikke oplevet noget” (Mads Holger)
Man skal enten rammes af den guddommelige inspiration eller eksponeres for noget ekstremt (i ordets egentlige forstand; afvigelse fra normalen), hvis man skal være læsværdig. Det er jeg ikke. Ingen af delene. Jeg er Camilla (hende der tidligere strålede som en sol, men som nu kaster nogen skygge) der gerne vil tilbage på gymnasie-niveau. Jeg skal have banket noget rust af, og så skal min sjæl deles med Pokernet.
Så den tredje vej må lyde: grind dig ud af gildet!
Det vil jeg hermed forsøge.
Pokernet har nogle fremragende Vegas-blogs, som jeg selv har haft stor glæde af at læse, og denne kan ingenlunde konkurrere med disse.
Der vil forekomme langt færre opdateringer, færre billeder og du vil som læser utvivlsomt modtage langt mindre men til den samme pris.
Så sådan bliver det.
Nå, jeg ankom i går fra vor polske skærgård (forrygende sommer, btw) til Las Vegas. Jeg har slæbt Medellin-kartellet med mig som en slags bodyguards, når jeg igen i år forventer at blive overfaldet af sure floor managers, bare fordi man stabler sine Chips på gulvet. De er så krakilske på de her kanter.
Det minder mig i øvrigt om, at Stormuftien af Varde formåede at misse fly nummer fjorten i går på blot tre år, så han er endnu ikke dukket op, men han skulle være på trapperne.
Østervrås finest, Zred, ligger på hotelværelset og sover den ud - det er vi heldigvis nogle der ikke behøver. Tre timers søvn når man kommer direkte fra DK er rigeligt. I guder hvor jeg hader jet lag! Det er en håbløs opfindelse helt uden upside. Man ligger i sengen og vender og drejer sig, og til sidst bliver man vred som en lesbisk og står op.
Der er jeg nu.
Nuvel, morgenstund har guld i mund og jeg har lige fået mig en lækker Vegas-morgenmad: en bolle med æg og skinke, en protein shake og en lille kop kaffe for blot 24 USD.
Det kunne jeg have købt et mindre landsted for i Colombia. Men det er sgu så bøvlet at holde ved lige - og hvem skal slå græsset? Og hvad med træpanelerne, de afsyrer jo ikke sig selv. Nej, så er det bedre med en bolle og en kop kaffe.
Let’s do this!