pokernet's fremtid?

#1| 0

Ja ja, overskriften lyder lidt voldsom, men de store diskussioner der har været et par gange nu der har fået folk til at stoppe med at bruge fora'et("the shit hits the fan" og senest magnus-trådene).

Der er flere der måske synes at fora'et er begyndt at handle lidt for lidt om poker-hænder osv. og lidt for meget om diverse off-topic tråde og diverse mudderkastninger. Nu er der jo heldigvis mulighed for at sortere i selve trådene. Hvis man så ikke gider off-topic osv. kan man jo nøjes med at se analyse-tråde f.eks..

At ignore-user funktionen kunne gøres lidt nemmere tilgængelig end nu er så en anden sag som man dog bør kunne overvinde.
Dette løser dog ikke alene problemet med den ofte noget hårde tone blandt rigtigt mange brugere der ikke gavner nogen.

Der er stadig mange rigtigt gode og saglige brugere tilbage herinde, selvom der også er kommet en del klaphatte. Disse diskuterer dog ikke så meget(som jeg har set det anyway, kan være jeg tager fejl) i analyse-trådene.

Problemet med fora'er er ofte at tonen bliver utroligt meget hårdere end den ville være hvis det var en almindelig samtale - dels fordi det er svært at give udtryk for hvor bogstaveligt det man skriver skal tages, og dels fordi det nu engang er nemmere at side bag sin skærm og drage hurtige konklusioner og mudderkaste fordi man ikke står ansigt til ansigt med hinanden.

Jeg ved ikke hvordan dette kan løses. Det er svært at få alle postere til at udvise den fornødne respekt - især når brugermassen vokser sig størrere.

Hvis der ud for hver bruger var en ignore-knap, kunne man nok relativt hurtigt få luset de værste ud, men jeg ved ikke om det ville være nok til at løse problemet.

Det er ærgerligt at et fora skal miste sine bedste og mest seriøse postere fordi brugermassen bliver større og derfor også vil indeholde flere fjolser der starter en hård tone der eskalerer ud i hele fora'et. Den hårde tone kan måske nemmere tolkes hvis man snakkede ansigt til ansigt, så man vidste at det ikke var så hårdt ment, eller måske var direkte sarkastisk. Det er ikke muligt på skrift, og det mener jeg er et af de største problemer der gør at mudderkastningen ligepludselig kan eksplodere.

Det er virkelig en skam for fora'et er virkelig en af nettets største fordele. Det er virkelig her at man kan hjælpe hinanden og snakke med mennesker med samme interesser.

Hvordan kan et fora som 2+2 som er utroligt stort blive ved med at være så(forholdsvist) seriøst som jeg oplever det? Måske er det den meget stramme kategorisering af trådene, samt at man kun kan se tråde fra en kategori ad gangen...det er svært at sige hvad der gør at et fora har succes, men jeg håber da meget at pokernet fortsat vil være det.

Hvad kan der gøres ved fora'et for at gøre det at der diskuteres mere sagligt? Jeg tror ikke det er muligt at ændre brugerne, men nok nærmere opbygningen af sitet?

Måske skal vi bare lære at der engang imellem kommer nogle meget kontroversielle tråde hvor der vil flyve skældsord igennem luften. Det er meget ofte en eller to tråde der får folk til at gå. Måske de skulle prøve at redde trådene ud med de personer der er gået mere efter manden end bolden istedet for at forlade et ellers godt forum? Jeg synes f.eks. at det er en skam at Hardgrove forsvinder fordi en del mennesker har forhastet sig til at beskylde ham for en masse uden, at han har haft muligheden for at forklare det fra hans side.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar