DTM nævnte, at der efter overtagelsen blev arbejdet på en Malta licens, så der blev skattefrihed på dette site. Er der sket noget nyt eller er der en melding på en tidshorisont?
Pokernordica - blevet skattefrit?
@ludomand
Der er ingen update på dette område. Det kommer til at tage tid, og jeg kan godt forklare hvorfor. Vi undersøgte mulighederne for at søge om en Maltesisk licens for PokerNordica alene og dette kan sagtens lade sig gøre.
Det kræver dog stadig, at der udleveres en masse oplysninger fra netværket (Merge) til de Maltesiske myndigheder og så kræver det, at der kører en server hernede på Malta, hvor al aktivitet logges.
Udover at være meget besværligt, så opstår der for specielt netværket en stor række sikkerhedskomplikationer med denne model, og derfor har de trukket lidt i bremsen. De har dog meldt meget klart ud, at de vil søge en Maltesisk licens selv og når dette er gjort, er det praktisk talt en formsag for os at "koble" os på denne.
Jeg tør dog på ingen måde love, hvornår dette kan være en realitet. Poker netværk arbejder som udgangspunkt langsomt og jeg vil på ingen måde begå den samme fejl som mange Crypto rum begik, hvor de "lovede at licensen var lige om hjørnet" i over et år.
Jeg vil meget gerne holde jer opdateret omkring udviklingen og jeg vil også love, at det er noget vi konstant presser på for at få igennem, men det er alt jeg kan gøre på nuværende tidspunkt.
/Mikael