Pokeruni video ?

#1| 0

Hej vil bare lige høre om jeg er den eneste der ikke kan se pokeruni's video'er uden at downloade dem først?.. hvis jeg bare trykker " afspil video" så siger den "siden kan ikke vises"

Vil bare høre om det er en fejl på mit net/ pc eller om det er en fejl fra pokeruni.

14-10-2009 11:50 #2| 0

Virker fint her. Videoen åbnes og afspilles i Windows Media Player.

14-10-2009 11:54 #3| 0

OK, mange tak:)

så må det jo være en fejl herfra.

14-10-2009 12:57 #4| 0

hey har samme problem, og har prøvet og følge deres anvisninger og intet virker. bliver også nød til og downloade den først og virker fint, mega skod

14-10-2009 13:18 #5| 0

Både og..
De fleste vids. kan jeg bare afspille, men nogle få af dem skal downloades først, mega wierd!

14-10-2009 13:40 #6| 0

skriv til theis at pokeruni.dk han plejer at være hurtig ved tasterne :)

14-10-2009 17:31 #7| 0

Jeg kan heller ikke afspille direkte,videoen skal downloades først.

Det er træls at vente...

14-10-2009 17:32 #8| 0

@Burnz

Har skrevet til ham flere gange han kan ikke finde ud af det.

14-10-2009 22:05 #9| 0

@Pokeruni

Kan i ikke ringe efter en dygtig EDB mand?

14-10-2009 22:11 #10| 0

Det skal lige tilføjes at jeg har en ny Dell PC som jeg kun bruger til poker.
Så mener ikke at jeg har lavet noget forkert.
Jeg har prøvet alle de ting som der står man skal gøre på Pokeruni.

Mvh Simon.

14-10-2009 22:31 #11| 0

Hej

Vi har ikke oplevet at det er et generalt problem, men jeg vil opfordre jer som har problemer til at skrive i denne tråd hvilke(n) videoer der er problemer med, derved kan vi udelukke om det er et "maskine problem" eller et "pokeruni problem"

Og bekræft at nedenstående er kørt igennem på maskinen du oplever fejlen på:

Opdater din computer via windowsupdate.microsoft.com/ (Dette er et krav for at kunne afspille vores videoer som er kodet med en Digital Rights Management (DRM) licens.
Videoerne kan kun afspilles via Windows Media Player. Hent den nyeste version her: www.microsoft.com/windows/windowsmedia/player/11/default.aspx

Benyt Internet Explorer til at steame videoerne, vi supporterer ikke andre browsere.

Slet alle dine temporary internet filer fra din browser ved at:
Tryk på ”Funktioner” i Internet Explorers hovedmenu
Vælg ”Internet indstillinger”
Tryk på ”Generel” fanebladet
Tryk på ”Slet Cookies” og ”Slet filer” under Midlertidige internet filer
Luk og genstart Internet Explorer

Tryk på dette link : drmlicense.one.microsoft.com/crlupdate/en/crlupdate.html
Tryk på Update.

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

14-10-2009 23:12 #12| 0

Jeg har lige kørt din guide igen.

Får stadig fejlmeldingen "Internet Explorer kan ikke vise websiden".

Jeg kan ikke afspille direkte,videoen skal downloades først så kan jeg afspille den.

Mvh Simon.

14-10-2009 23:13 #13| 0

Har også prøvet at nulstille DRM uden at det virker.

15-10-2009 09:02 #14| 0

Hej Simon

Hvilke(n) videoer forsøger du med?

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

15-10-2009 22:32 #15| 0

@Deicer

Det er alle videoer.

Da jeg købte min Dell kom den med Windows Vista.

Jeg vil blive meget glad for en løsning.

Mvh Simon.

15-10-2009 22:35 #16| 0

Ps.Har internet Explorer 8.

17-10-2009 15:18 #17| 0

Hej Simon

Tak for svaret, men jeg er desværre ked af at sige at det er din maskine der er problemer med.

Vi kan desværre ikke hjælpe med opsætningen på din maskine - udover ovenstående step-by-step guide - da vi ikke har den tekniske erfaring.

Jeg vil anbefale dig at prøve på eksperten.dk

Jeg beklager :-(

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

17-10-2009 15:28 #18| 0

jeg har samme problem med en video derinde, bjørns final table bubble play - suited conns.

den skriver siden kan ikke vises. men jeg kan godt se den ved download.

skrev til pokeruni, theis, i går og fik en mail tilbage i dag, middag, fra ham:
"Jeg er ikke helt med på hvad fejlen er, der er ikke andre der har problemer (inkl. mig selv)"

LOL, nej det kan jeg se ud fra tråden her

17-10-2009 15:39 #19| 0

Stine,

Du har fået 3 mails fra mig idag omkring dette - at der ikke er fejl på videoen. Du har fået tilbudt dine penge tilbage, selvom fejlen ligger på din maskine, og dette blev du fornærmet over.

Du har fået bekræftet i denne tråd (http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=199122) at fejlen ligger hos dig selv.

Hvad er det du gerne vil have fra mig/PokerUni??

PokerUni er jo ikke herre over alle vores medlemmers maskiner og hvilke programmer de anvender, samt hvilket styresystem der bliver brugt, osv. osv.

Jeg har forsøgt at hjælpe Simon til at få det til og virke - uden held.

Jeg er ikke it ekspert og jeg kan ikke hjælpe mere end jeg gør, hvis jeg kendte løsningen på dit problem, ville jeg hjælpe dig.

Alle som er utilfreds med vores produkt eller ikke kan få det til at virke, får tilbudt at få deres penge refunderet.

Jeg forstår ikke hvad det er du vil have fra mig/PokerUni.dk?

Svar udbedes, Stine

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

17-10-2009 16:07 #20| 0

uh rolig rolig, hvad snakker du om?

i udbyder en service og som kunde skriver jeg til pokeruni ang ting, der ikke virker for at få et svar, men det er ikke ok eller hvad?

jeg sætter virkelig ikke pris på at det bliver personligt - specielt ikke fra en, jeg ikke kender.

samt at det drejer sig om et produkt jeg køber, hvor jeg henvender mig i en høflig tone.

hvad er det for noget at skrive? "hvad er det jeg vil have fra pokeruni"? jeg er ikke et af de "kendte" ansigter herinde, gør det det da legalt at angribe på den måde og lade frustrationen fra indlæggene i denne tråd gå ud over en tilfældig som mig?

Og når du nu oven i hatten er så uprofessionel, at du endda i dine argumenter inddrager en privat (uden for dette forum) mailkorrespondence mellem os (mig og pokeruni) på 3 mails, så står jeg da helt af. hvad bilder du dig egentlig ind?
Jeg har aldrig mødt dig - kender dig overhovedet ikke, men det er godt nok ikke noget godt indtryk at få af en person.

den første mail, jeg skrev til dig (sendt i går), var en forespørgsel, der gik på, hvorfor linket går til en side, hvor der står "siden kan ikke vises". den var i en dagligdags almindelig høflig tone.

i dag, omkring middag, får jeg så dit svar: "der er ikke andre (inkl. mig selv), der har problemet" skriver du.

herefter henvender jeg mig igen, denne gang med et spørgsmål, der går på, at bordene er for små i nogle videoer, inkl de nye. om dette ikke kan rettes, da jeg ellers synes det er meget at betale 89 om måneden for. stadig i en høflig tone.

jeg får så et (en anelse mavesurt) svar tilbage fra dig om, at videoerne (de nye) er iorden, og at det må være et problem hos mig. men at jeg da sagtens ka få lukket min konto og få mine penge tilbage.
- hvilket jeg aldrig har bedt om.

så skriver jeg et svar tilbage til dig om, at jeg synes det er et lidt mærkeligt svar. at affærdige og så i samme sætning bare sige, at jeg da bare kan få mine penge. det skulle vel være ok som kunde, at man skriver med spørgsmål??

-og som du kan se, så drejer mine tre mails sig om to forskellige spørgsmål og er altså ikke en hetz personligt mod dig.

så ser jeg denne tråd på pokernet og undrer mig derefter en anelse over, at du skriver til mig, at det er min comp den er gal med, når den skriver "siden kan ikke vises" da du selv og alle andre ikke har et problem. er det ikke meget naturligt at kommentere den? tråden vidner jo om, at der er en del andre, der har samme problem flere dage før jeg sender dig min mail. kan du ærligt sige, at du ikke selv havde gjort det?

og dernæst dette indlæg fra dig på pokernet..
hvad i alverden tænker du på at skrive sådan et angreb??
jeg kender dig overhovedet ikke, og du kender ikke mig.. hvad tror du giver dig ret til et sådant offentligt angreb? - men nå ja, egentlig mest pinligt for dig.

du må have en temmelig dårlig dag. og jeg kan også godt se, at det er surt og træls at få mails og indlæg fra pokerunikunder, der ikke kan få jeres produkter til at virke. hvilket jo naturligt også sker indimellem. men it comes with the territory som arbejdende i en virksomhed, kan man sige.

MEN, KAMMERAT, THEIS, ELLER HVAD DU HEDDER, DU SKAL IKKE LADE DIN MAVESURHED GÅ UD OVER MIG!
OPFØR DIG DOG PROFESSIONELT, DU ARBEJDER FOR EN VIRKSOMHED OG GØR DETTE MEGET PERSONLIGT!

Jeg synes en undskyldning og tilbagetrækning af mailen er på sin plads

svar udbedes!

17-10-2009 17:12 #21| 0

Hej Stine

Jeg forstår desværre ikke hvad du skriver, og jeg er forsat i tvivl om hvad du gerne vil have fra PokerUni.dk

Hvis det er en refundering, så får du det. Du skal bare sende mig en mail.
Hvis det er hjælp til dine computer problemer, så kan vi desværre ikke hjælpe dig.

Hvis det er andet end de 2 ovenstående, så skal du skrive præcist hvad jeg/PokerUni kan hjælpe dig med - således at jeg kan forstå det.

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

PS: Der er intet arrogant, hovent eller personligt i beskederne, de er ment i den bedst menig. Stor undskyldning på forhånd, hvis du tolker mine beskeder negativt. Dette er - som jeg også har skrevet tidligere - ikke min mening. Jeg/PokerUni lever ikke af at genere vores kunder - tværtimod.

Så skriv venligst hvad du ønsker.

17-10-2009 17:22 #22| 0

2. Sidste linie i mit indlæg mente jeg 'indlægget' og ikke 'mailen'.

@ theis

den er da vist lidt letkøbt, den der

17-10-2009 17:28 #23| 0

Hej Stine

Det bliver sidste bemærkning fra min side. Du bliver nød til at fortælle mig hvad du ønsker min hjælp til, ellers kan jeg desværre ikke hjælpe dig.

Jeg er bestemt ikke interesseret i at mundhugges på et poker forum med dig (eller andre steder, for den sags skyld), jeg ønsker at hjælpe dig og that's it.

Men du bliver nød til at sige hvad du ønsker fra mig/PokerUni.dk?

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

PS: Der er intet arrogant, hovent eller personligt i beskederne, de er ment i den bedst menig. Stor undskyldning på forhånd, hvis du tolker mine beskeder negativt.

17-10-2009 18:13 #24| 0

Der er ikke mere at sige fra min side, du ønsker jo tydeligvis ikke at erkende nogle af de ting, jeg fremlægger for dig i mit indlæg. Men trist når man ikke kan erkende sine fejl.

jeg ønsker naturligvis at opsige mit pokerunimedlemsskab pr dags dato.
da jeg synes mail- og indlægskorrespondancen med dig har været ubehagelig, må du tage denne besked som opsigelse, har ikke lyst til at sende flere mails til pokeruni og få flere mavesure svar tilbage. Bekræft venligst opsigelse her.

17-10-2009 18:30 #25| 0

Hej Stine

Din opsigelse er hermed bekræftet.

Per kulance har jeg refunderet dig kr 89,-

Forsat god weekend

Mvh
Theis
www.PokerUni.dk

EDIT: Der kommer en automatisk genereret mail fra PokerUni til dig, denne kan jeg ikke stoppe. Mailen bekræfter blot din opsigelse.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar