Kære PokerNet
Jeg famler og har brug for jeres hjælp. Nu. I er sidste udkald. Jeg har lagt min hjerne i blød længe, og var sikker på, jeg ville finde på noget godt på et eller andet tidspunkt, men det står stille.
Jeg skal til en polterabend i morgen. Der er lagt op til noget stille og roligt sommerhus, jeg kender ikke de andre super godt og min fornemmelse er, at der mangler noget krydderi. En fed quiz. Noget sjovt at lave, som 6-7 ret forskellige personer kan bonde (som i [båånte] I ved) omkring.
Jeg har ikke været initiativtager til polterabenden, og der har ikke rigtigt været den der store fælles brainstorm. Måske skal jeg bare slappe af, men jeg synes der mangler noget.
Min fætter er sådan en fotograf-, tømrer-, friluftsliv-, sort bælte i karate-, no nonsense type of guy og har kun hån til overs for fodbold, dårlig mad og overfladiskhed. Så. Jeg er måske også lidt ængstelig over at han vil blive lidt skuffet, hvis vi bare skal drikke os i hegnet og spise bøffer...
What to do? Har selv tænkt i en gang SHEEP, men er det liiige kedeligt nok live og med masser promiller i blodet. Jeopardy? Pub Quiz?!
Al input modtages med kyshånd!
TAK ♥