Jeg kommer lige med lidt fagligt input.
Selvfølgelig har samfundet via politikerne et ansvar for at påvirke den til enhver tid uønskede adfærd ved strukturelle incitamenter gående fra opfordringer/anbefalinger krav til indpakning/placering/information på/ved produkt over prispåvirkning/afgift til forbud og kriminalisering - så længe mål og middel fremlægges transparent for befolkningen, hvad end det handler om helbredsmæssige effekter eller andre hensyn.
TOBAKSOMRÅDET
Det er der intet nyt ved. Men det er selvfølgelig ikke min standsforening (Lægeforeningen), der skal bestemme det, men de må jo have en holdning, som de også give kraftigt til kende for tiden. Foreningens holdning vil åbenlyst altid være skævvredet ift. befolkningens samlede holdning, når det kommer til sådanne spørgsmål. Det siger sig selv, lægerne kærer sig om patienterne og vil i den henseende være mere formynderiske end befolkningen som gennemsnit.
Sundhedsstyrelsen skal rådgive om helbredsmæssige effekter, og skattemyndigheder og toldmyndigheder om konsekvenser for finanserne og import/smugling.
Der er en ca 70år lang tradition for det på tobaksområdet i DK (første betænkning er fra 1956 så vidt jeg husker).
Det skelsættende i nyere tid er forbuddet mod rygning forskellige steder (vist omkring 2005), neutrale pakker og skræmmebilleder/-tekst og sonderingerne ift. aldersdifferentieret forbud (omkring 2019).
Forbuddet mod rygning er helt enestående i hvor hurtig det skabte en kulturel og normændring i samfundet. Det er også årsagen til, som flere nævner i tråden, at mange rygere føler sig stigmatiseret.
ALKOHOLOMRÅDET
Der bliver skrevet et par steder, at der er for mange der drikker til, at man vil høre noget ved det område. Det er forkert :)
Der har været et stort politisk opbakket samarbejde mellem skole- og uddannelsesledelsessammenslutninger sundhedsmyndigheder, festivaller, andre civilorganisationer over de sidste 5-8 år ift. at nedbringe alkoholforbruget hos yngre, som har stor effekt. Tænk på puttefester, rusuge, blå mandagaktiviteter, nyd musik uden rus, kampagner fra Kræftens Bekæmpelse mv.
Samtidigt har der på det offentlige og det private arbejdsmarkedet været en stor strukturel og kulturel ændring ift. alkohol. Det er ikke mere end 25 år siden, at det var mere end almindeligt, at der blev drukket betydelige mængder alkohol i arbejdstid på produktionsvirksomheder. Fest og julefrokostkulturen er også under ret heftig forvandling.
Alt ovennævnte har haft stor virkning i forbrug og skadelig virkning på populationsniveau. Desværre er det først og fremmest de 60-80 procent bedst stillede og i forvejen raske, der har ændret deres adfærd ift. alkohol og tobak.
Det er sammen med den øgede sociale distance i populationen er den absolut væsentligste årsag til stigende social ulighed i sundhed. Hvilket også er hvorfor regeringens reform og 2000 læger mere i provinsen gør hat og briller ift. ulighed i sundhed.