Jeg ved ikke om nogen af jer har pilleovne, men det er der sikkert. Min bliver kun brugt til supplerende varme. Det er nemlig super lækkert at man programmere den til at starte fx. 0530 og slukke igen ved sengetid fx. Og fyldes magasinet op så brænder den i ca. 12 timer.
Men ofte er det et problem at brændeskålen er for fyldt med rest piller fra dagen inden, og så vil den naturligvis ikke starte næste morgen. Her i weekenden ville den nemlig ikke starte søndag morgen efter at have kørt hele lørdagen. Og jeg vil mene at den skal kunne køre 2-3 dage før den kræver rengøring.
Er der nogen indstillinger man kan ændre for at forbedre oplevelsen eller er der nogen der har et forslag til bedre træpiller, som måske kan afhjælpe problemet lidt?