Problemer med Apple - nogle råd? (meget lang)

#1| 0

Hej PN.

For et stykke tid siden, havde jeg min iPhone 4 til ladning i min computer, mens jeg sov. Kort efter jeg vågner op, syntes jeg pludselig der lugtede brændt, og jeg kigger ned på min telefon, hvor jeg kan se, at der er en glød i det stykke, der går ind i telefonen, og der kommer røg op.

Jeg skynder mig naturligvis at pille ledningen fra computeren, og gløden dør. Jeg får pillet min telefon ud, der ikke lader til at have taget skade, på daværende tidspunkt.

Sådan ser lader kablet ud, efter der har "været ild" i den:




Jeg ringer til Apples hotline, og da jeg forklarer om mit problem, bliver jeg sendt videre til en af deres medarbejdere, Line, som er højere oppe i hierakiet end den første medarbejder.

Efter en længere telefon samtale, hvor hun spørger ind til min telefon osv, og jeg sender billeder af laderen til hende, og vi fortsætter vores samtale over mail.

Vi kommer frem til, at det var laderkablet den var gal med.

Senere på aftenen, lader jeg min telefon op via stikkontakt, naturligvis med et andet kabel, og jeg opdager, at min telefon bliver meget varm, altså så varm, at jeg ikke kan holde ved den. Jeg slukker naturligvis for laderen og piller min telefon fra.

Dette skriver jeg til hende, hvor til hun svarer:

"Hej Kristian

Mange tak for billederne.

Ja jeg fandt også ud af, at din telefon muligvis er gået i udu, da jeg forsøgte at ringe dig op tidligere på dagen og ikke kunne komme igennem.

Din sag er blevet sendt forbi vores ingeniør-afdeling for at se, om de vil have delene tilsendt til analyse.
De har ligeledes fået dine billeder og på nuværende tidspunkt afventer jeg svar fra afdelingen."


Der går nu et godt stykke tid, og jeg spørger ind til min sag i et par mails, som hun ikke svarer på.

Jeg får dog en dag dette svar:

"Jeg vil blot lige følge op på din sag og høre hvad status er, om du har snakket med andre eller er gået videre med sagen på anden vis?
Hvis ikke så meld endelig tilbage og jeg vil fortsætte sagen med dig."


Jeg svarer, at min telefon taber meget hurtigt strøm (hvis jeg surfer eller lignende, holder en opladning måske 20-25 minutter), og at den fortsat bliver meget varm under opladning. Jeg beslutter mig for, at slukke min telefon, og bruge min gamle telefon et stykke tid.

Til dette svarer Line:

"Jeg har ligeledes informeret afdelingen om, at selve din iPhone også blev påvirket af skaden og jeg vil selvfølgelig også anbefale at du ikke bruger din iPhone mere til der er fundet en løsning.
"

Senere får jeg så en mail om, at ingeniør afdelingen gerne vil have billeder af min telefon, da min telefon jo nu også er påvirket af skaden.

Jeg sender dem billederne af min iPhone:



Hvor efter hun spørger, om min telefon har været i kontakt med vand, hvor til jeg svarer nej, ikke hvad jeg ved af. Dette svarer hun ikke på.

Jeg skal have sikkerhedskopieret nogle ting fra min telefon senere på ugen, men finder ud af, at min telefon er sten død. Den vil ikke lade op, og vil ikke tænde.

Jeg skriver dette til hende, hvilket hun heller ikke svarer på.

Hun vender tilbage et par dage efter, og spørger efter et telefon nummer på mig. Vi taler sammen, og hun siger, at ingeniør afdelingen har vurderet, at de ikke kan erstatte min telefon, eller lader, da skaden tydeligvis skyldes fugt, hvilket jeg er ret forbavset over.

Jeg skriver en mail til hende, hvor jeg spørger ind til, hvordan de kan vide dette, ud fra billederne, uden så meget at have kigget fysisk på den.

Dette får jeg ikke svar på. Jeg rykker gentagene gange, og overvejer kraftigt at gå til EB eller lign. for at informere om brandfaren ved en åbenbart "fugtskadet iPhone".

Jeg skrev sidste mail d. 1 maj til Line, hvor jeg rykker for et svar, og har stadig ikke modtaget noget.

Hvad er mit næste skridt? Jeg er på ret bar bund. Telefonen er desværre over 2 år gammel, og har ikke noget forsikring på den.

På forhånd tak, og beklager det blev så langt.

16-06-2013 16:10 #2| 0

Der er solgt 100000000000000000000000000000000000 eksemplarer af den tlf, det er ret sikkert at sige det ikke er et generelt problem.

din tlf er over 2 år gammel, dit næste skridt burde være at købe en ny, hverken apple eller forhandleren har noget ansvar what so ever for en gammel telefon der ikke virker mere.

16-06-2013 16:17 #3| 0

Træls sag...
Var selv blevet rimelig pissed over de manglende svar fra hende..

Men jeg syns du skal overveje om det er al bøvlen værd?
Ja du kan true med EB.. Men gider du bruge tid på det?

Jeg ved godt at hvis du bare afslutter sagen, så har Apple "vundet".. Og det er self. også bittert..

Hmm.. Tror jeg havde ladet den gå..

16-06-2013 16:22 #4| 0

Som Live skriver er telefonen over 2 år gammel - og så er der ikke noget, at komme efter.

Dog synes jeg det er skræmmende dårlig kundeservice fra Apple i den her sag.
Hvis Apple rent faktisk henviste til, at telefonen er over 2 år gammel ved OP's første henvendelse og derfor ikke vil se på sagen, så fair nok - men rent faktisk at tage henvendelsen seriøst og efterfølgende bare lade den ligge - det er bare ikke godt nok.

16-06-2013 16:23 #5| 0

Ekstrabladet skriver næppe en artikel om en 2-årig gammel iPhone, hvorpå reklamationsretten er forældet.

16-06-2013 16:56 #6| 0

Apple er generelt ret tunge at danse med, når det kommer til reklamationer. Det er i hvert fald min erfaring.

Har selv været hele den tur igennem som du, bare med en computer. I mit tilfælde var det dog stadig inden for de 24 måneder, men Apple ville ikke vedkende at fejlen i min computer var et kendt problem med den model. Det eneste der hjalp mig var en god portion stædighed.

Har absolut ingen ide om hvad du kan gøre, men umiddelbart så skal du bare blive ved med at skrive/ringe til dem og brokke dig over det.

16-06-2013 17:23 #7| 0

Altså virker underligt at de tager fat i sagen for derefter at forsømme dig. Når det så er sagt, så har du absolut ingen sag når telefonen er mere end 2 år gammel.

Vil glemme alt om det, købe en ny telefon og komme videre. :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar