Halløj,
Jeg har fundet mig en dejlig kæreste, der har en 3-årig dreng fra et tidligere forhold. Drengens far sejler og er typisk væk 1 mdr og har så samvær med drengen onsdag fra 15-17.30 og igen lørdag fra 9-17, hver 2. uge de uger han er hjemme.
Min kæreste's og faderens forhold er meget dårligt - og er blevet yderligere forringet efter jeg er kommet ind i billedet :-(
I lørdags da kæresten skal afhente drengen som aftalt bliver hun bedt om og komme indenfor - da hun træder ind af døren står en ipad placeret og hun mener den optager hvad der foregår (tænker hun først over senere på aftenen) faderen siger så at han da hellere lige må skifte hans ble og går ud for at gøre dette - min kæreste følger efter - da han får bukserne af ham siger han "sikke alle de blå mærker han har" hvortil hun svarer "ja han er en aktiv dreng".
Nu er vi bange for han pønser på at anmelde noget som ikke er der - da hun kommer hjem bliver der taget billeder af drengen ( han har 2 blå mærker på knæene efter leg - bare for en sikkerheds skyld) Da hun er i lejligheden siger drengen gentagne gange " jeg vil ikke hjem til mor" hvilket han aldrig har sagt når han bliver hentet andre steder fra og han er altid meget glad for at se sig mor - altså det virker om noget de har terpet ham i at sige (sikkert derfor der bliver optaget på ipad).
Vi kontakter en advokat dagen efter og han mener vi skal se hvad hans næste træk bliver.
Men jeg går og er sindsyg nervøs for at det er mig han er ude efter - at jeg bliver meldt for vold mod drengen( hvilket jeg selvfølgelig aldrig har gjort - vi har et godt forhold og han kalder mig ofte far) samtidig er jeg og er voldsom nervøs for han pludselig finder på at gøre noget voldsomt ved min kæreste, da hun beskriver ham som værende meget uligevægtig.
Er der nogen der har prøvet noget lignende?
Nogen med gode råd til hvad jeg/vi kan gøre?
/Jacob
Problemer med far til stedsøn...
Fy for pokker en historie.
Ingen gode råd, men et ønske herfra om at alt løser sig for din kæreste, lille dreng og dig!
Tag kontakt til familierådgivningen i jeres kommune.
Grim historie, held og lykke med det hele!
Hej Jacob
Jeg er uddannet socialrådgiver og har tidligere arbejdet i en familieafdeling. Alle kommuner har nogle familiehuse eller rådgivninger hvor man har ret til 5 anonyme samtaler. Dette gælder når der er børn involveret. Her sidder der personale, som er specielt uddannet til at hjælpe og rådgive og for at I kan være gode forældre er I nødt til at have et sted, hvor I kan få snakket dette problem ordentlig igennem. Mit råd er derfor at tage kontakt til din kommune og få en tid ASAP.
Og det vil sikkert heller ikke skade jeres sag, hvis I har været på forkant og har fået noget noteret et eller andet sted.
Enig med kopenut..
Dernæst lige to ting som i sikkert også allerede tænker over, så længe drengen har samvær på faren og du ikke har adopteret ham, så har man kun én far, selvom det kan være svært for børn at forstå så er det vigtigt at det er noget man husker for barnets skyld, dernæst(hvilket for mig er den sværeste del) nemlig super vigtigt at huske(uden at kende til sagen self) at det IKKE er barnets skyld og dermed skal jeres nervøsitet og tanker om eks'en ikke trækkes ned over hovedet på drengen, det kan være rigtig rigtig svært hvis man føler den anden part bruger alle beskidte tricks i bogen...
Ellers sørg for at hold en form for dagbog over ting der sker(drengen falder på cykel osv, hvis drengens far skulle komme med skjulte hentydninger og så fremdeles, det kan i ende med at blive rigtig glade for :)
Håber i får det løst på, en for all,e fornuftig måde.
@Tiesto
Det med at kalde mig far var mere for at understrege at vi har et godt forhold - han føler sig tryg ved mig.
Vi kunne aldrig drømme om at bebrejde drengen noget - det der er så fustrende er, at de jo med garanti har siddet og terpet den sætning i ham - vi har snakket med flere dagplejemødre og de siger alle at sådan noget finder sådan en lille dreng ikke selv på. Han tar jo desværre drengen som gidsel i sin iver for at hævne sig på moderen og det er ikke fair.
Jeg står jo nu i en situation hvor jeg meget nøje overvejer hvad jeg laver sammen med drengen, selvom jeg aldrig har gjort noget forkert mht ham - men tør jeg fortsætte med at bade ham? Det næste step er vel jeg bliver beskyldt for at krænke ham seksuelt :-(
@kopenut
Kan ikke heltgreje hvad den familierådgivning kan gøre? Er det for os - eller skal fjolset med til det?
Men jeg prøver at kontakte dem og se hvad de kan gøre - er bare så fustreret og ked af det - min kæreste er meget følsom og hun tar beskyldningerne meget nært - det er meget meget hårdt og se hende gå og være så ked af det hele tiden :-(
@Hilda
Var nu også bare for lige at nævne det :)
Men når en eks begynder på de numre som du fortæller, så har man to valg:
1: Spille samme spil som modparten.
2: Sørge for at holde sin egen sti ren.
Jeg har selv børn med en eks, og de ting du nævner er ikke helt fjerne for det jeg selv kender til.
Det har krævet både advokater og møder hos statsamtet.
Og hvis aftalen vedr samvær er lavet igennem statsamtet, så vil det nok heller ikke være dumt at kontakte dem og sætte dem ind i sagen.
Har aldrig forstået de forældre der sætter deres eget behov for "hævn" mod en eks over barnets trivsel. Håber alt løser sig OP og at drengen får en far der tager sig gevaldigt sammen og er far i stedet for idiot.
I mine øjne har dette ikke så meget med dig at gøre, men mere din kæreste og hendes X's fortid. Kærlighed er meget svært at give slip på, selvom det ikke fungere og især når der børn indblandet. Derfor også meget svært at kontrollere de frustrationer og negative energier der opstår, når en familie splittes og den man holder af søger nye veje. Mit råd vil være, at din kæreste og hendes X får løst deres problemer sammen med hinanden, eller med professionel hjælp som terapi, psykologer eller andet. Som forældre er det eneste man øsnker sit barns lykke og det er det de skal finde frem til, på en måde så hverken din kæreste, X'en eller dig er påvirket negativt af denne situation. Ved ikke hvordan, da jeg ikke kender nogen af jer, men en ting der er vigtigt er at kende problemet og udfra hvad jeg læser, vil jeg tro at det din kærestes X der ligger inde med svaret. Har selv været hvor han er og kommet ud igen. Har aldrig såret noget med fysisk handlinger og tror egentlig heller ikke han vil det, men denne person er bare rigtig ulykkelig og vil ikke miste det som han holder af og som engang gik lige så godt som det gør for dig. Håber du kan bruge svaret og at i alle bliver glade, så den lille kan få en masse kærlighed og gode oplevelser fra jer alle :)
Kæft ham faren er en svans, et sørgeligt menneske! Undskyld, men det gør fandme en vred at høre sådan en historie. At nogle mennesker kan være så fucked up i hovedet fatter jeg simpelthen ikke... Alt held og lykke til jer 3, håber det bedste :)
Well, lyder til at faderen efterhånden har været træls igennem en længere periode, såååååehhhhh.........
Pokermadsen skrev:
Kæft ham faren er en svans, et sørgeligt menneske! Undskyld, men det gør fandme en vred at høre sådan en historie. At nogle mennesker kan være så fucked up i hovedet fatter jeg simpelthen ikke... Alt held og lykke til jer 3, håber det bedste :)
Helt seriøst, hvad er det lige ham faren pt har gjort?
Hvad med lige at slå koldt vand i blodet, sålænge i har jeres på det tørre er der vel reelt ikke sket noget som helst. I har en formodning om at den biologiske far måske vil hvad? . Jeg syntes det virker meget som en overreaktion at kontakte jeres advokat.
Lad os lige tage fakta, ud fra hvad du fortæller.
Ipad står placeret så den kan optage. - men i aner reelt ikke om den gjorde.
Din kæreste bliver inviteret ind, da hun skal hente sin søn - Hvilket vel er meget normalt.
Faren skifter barnet, ligger mærke til nogle blå mærker og kommentere det. - Altså, ville det ikke nærmest være mere mærkeligt hvis han ikke kommenterede på nogle blå mærker?
Barnet siger "Jeg vil ikke med hjem til mor" - og hvad så, han har vel hygget sig ved sin far, der kan være 1000 grunde til at barnet siger det.
Jeg kan ikke se at faren på noget som helst tidspunkt har gjort noget galt ud fra det du skriver. Det virker mere som om i fuldstændig overreagere og bliver paranoide.
chrja har en pointe. Hvis begge sider vælger at køre med maksimal mistillid og de værste forventninger, så vil nulproblemer kunne spinnes op til det absurde.
OM der er et konkret problem her, er altså lidt svært at vurdere ud fra bare en tekst.
@ Hilda_10
Du skal bestemme dig for hvad du ønsker, derefter tage beslutninger og udøve handlinger som kun har til formål at opnå resultater.
I bedste tilfælde beslutter du at dit mål er et godt liv for den lille dreng,dig selv og hans to sejlende forældre.
Glem alt om personlig retfærdighed, glem alt om løsninger som har vindere og tabere.
Du skal forsøge at forsone de to forældre og dig selv, uanset hvor lidt du ønsker at blive "venner" med drengens Far, så er det et af dine mål.
Du skal forklare moren at hun ikke kan tillade sig at have et dårligt forhold til faren uanset hvor stor en idiot han end må være. Tag evt. farens parti når i debattere. Hvis hun ikke selv kan indse det (virker som hun ikke kan)
Og du skal gøre det hele uden at forvente en belønning eller en forståelse for hvorfor du handler som du gør. forsvare aldrig dig selv i den forbindelse.
Start med at ringe til advokaten og bed om en regning, kontakt ham aldrig igen.
Det hele handler om signaler og din retsikkerhed er ikke vigtig før du har tabt.
Hvis du ikke er klar til opgaven, som virker meget svær og som vil kræver meget af dig. (du kan ikke regne med de andre) det er dig der skal få det til at ske. så løb!!
Trist historie... Jeg ved godt det er off topic.... og jeg burde blande mig udenom, men jeg fatter ikke at folk bruger tid og energi på at søge gode råd om ganske alvorlige issues på et pokerforum !
No offence til PN crowd men det er for en del folk der sidder og glor ind i en skærm og profitmaksimerer i en stor del af deres tid.... Og utallige tråde viser at modenhed, livsvisdom og besindighed ikke er det der kendetegner dette community ...ingen nævnt ingen glemt :-). Det der kendetegner folk her er at de spiller poker. Derfor kan der jo godt falde et guldkorn af her og der og det er jo ikke alle der er ugler, aber og trolls, der er obv. fornuftige folk imellem.Men det er simpelthen ikke stedet at søge råd når man har kriser i livet.
Så bedste råd herfra er at diskutere problemstillingen med IRL mennesker du stoler på, og hvis de giver dig ret i, at det er suspekt det der foregår søge kompetent/proff rådgivning. Hvis de mener du er til den paranoide side og overreagerer, så slå koldt vand i blodet og se situationen an.
Lad være med at søge hjælp på et forum hvor folks interesse primært er en anden og de alligevel umuligt kan rådgive kompetent når de ikke kender dig og din familie irl.
SVPE
Kan godt være tildels enig, men nu spørge han jo om andre, der har stået i samme situation om råd.
Og når det er sagt så er poker hvis en lille del af pokernet i dag.
Uden jeg ved det, vil jeg tro der er flere post om andet end poker.
Vi er en del der har prøvet den situation, så synes det er fint at søge råd.
Mit råd er: Ro på, lad være med at se spøgelser. Brug en advokat til ALTselv det mindst simple, så laver I ikke en fodfejl.
Beviser man selv har optaget, kan man bruge til ligepræcis INGENTING.
Hvad knægten siger er ligemeget, han er kun 3.
Det største problem er at begge forældre kommer til at blive dårligere forældre af en krig mod en lige egnet forældre(eller tilnærmelsesvis lige egnet). De kommer begge til at være idioter.
Hvis jeg var dig ville jeg holde snotten langt væk fra en kommende åben krig ELLER sørge for at hun er rimelig overfor modparten og holder roen og krigen uden for døren. Hvad modparten gør er ude af jeres hænder, bare hyt jeres eget.
Det bedste du kan gøre for barnet, er at sørge for at det ikke kommer til at påvirke jeres eget velbefindende. En forældre der bliver presset i bund af en anden forældre skaber to dårlige forældre....tro mig jeg har været der selv.
hej OP
først og fremmest, håber jeg der ingenting er.
en anden ting, så syntes jeg det er ok, at spørge i et pokerforum, da der findes mange intellektuelle og kreative mennesker, som kan komme med gode råd.
en tredje ting: vær klar over, skulle i blive "meldt", så har disse personer, som har med disse sager at gøre, nok før oplevet lignende episoder, og de ved nok, hvad der for det meste er oplagt, og hvad der ikke er. Forstå mig ret, de er specialister, og de gennemskuer det ret hurtigt.
Hvad tror du hans plan er? at han ville have myndigheden, eller ville beskylde dig for at gøre ham ondt? De tjekker selvfølgelig nok din baggrund, hvis den er ok, og de også kan mærke/føle, samt bevismateriale for, at du er "god nok", så skal du ikke være urolig.
Is på, og nyd knægten, når i har ham, og bed konen om at slappe lidt af med at ugle for meget i det, også tag og hyg jer alle 3, når i har tiden sammen :)
@kopenut
Damn jeg troede jeg var den eneste socialrådgiver på pokernet :)
Jeg tror ikke I skal lægge for meget i drengens udtalelser om ikke at ville hjem til mor.
Det lyder som om han ikke ser sin far ret meget eller ret ofte pga far er sømand.
Og når man er 3 år er man gammel nok til at savne - men man har ikke den store forståelse for tid.. Og så er der altså meget lang tid mellem "onsdag og lørdag hver anden uge undtagen når far er væk en måned".
Måske skulle I i virkeligheden tage initiativ til, at far kan få mere samvær med sønnen og arrangere en måde far og søn kan holde kontakt mens far sejler (Skype).
Hjælp drengen med en kalender, hvor han klipper af hver dag og dermed tydeligt kan se, at der bliver kortere og kortere tid til "Far-tid" igen.
Hvis I viser med ord og handling, at det er vigtigt for jer, at drengen har en stærk og sund relation til sin far - så behøver far ikke kæmpe så meget og I kan måske få et bedre samarbejde.
Det vigtigste er jo drengens trivsel!
Desværre er mange kvinder ret "dumme" og fatter ikke helt, at når man vælger at få barn med en mand, så vil han for evigt være en del af kvindens liv. Man kan ikke "cutte" ham ud af sit og børnenes liv efterfølgende uanset hvor meget kvinden nu synes manden er en idiot. Så samvær og samarbejde SKAL fungere uanset om hun bryder sig om manden eller ej.
SVPE skrev:
Trist historie... Jeg ved godt det er off topic.... og jeg burde blande mig udenom, men jeg fatter ikke at folk bruger tid og energi på at søge gode råd om ganske alvorlige issues på et pokerforum !
No offence til PN crowd men det er for en del folk der sidder og glor ind i en skærm og profitmaksimerer i en stor del af deres tid.... Og utallige tråde viser at modenhed, livsvisdom og besindighed ikke er det der kendetegner dette community ...ingen nævnt ingen glemt :-). Det der kendetegner folk her er at de spiller poker. Derfor kan der jo godt falde et guldkorn af her og der og det er jo ikke alle der er ugler, aber og trolls, der er obv. fornuftige folk imellem.Men det er simpelthen ikke stedet at søge råd når man har kriser i livet.
Så bedste råd herfra er at diskutere problemstillingen med IRL mennesker du stoler på, og hvis de giver dig ret i, at det er suspekt det der foregår søge kompetent/proff rådgivning. Hvis de mener du er til den paranoide side og overreagerer, så slå koldt vand i blodet og se situationen an.
Lad være med at søge hjælp på et forum hvor folks interesse primært er en anden og de alligevel umuligt kan rådgive kompetent når de ikke kender dig og din familie irl.
Meget uenig.
Jeg synes netop, at PN er stedet, hvor man kan få fornuftige svar på ALT. Der kommer de underligste forespørgsler op - og altid er der én eller flere, der har fornuftige input.
Ja, der er selvfølgelig en del drengerøvslir på et pokerforum, men jeg synes generelt folk er gode til at skille tingene ad.
On topic. Jeg er selv delefar til to unger, og har måtte tage en stor, fed bid af nogle lorte i ny og næ. Det er man sgu nødt til, når man sætter ungerne først.
Jeg kan af egen erfaring koge det ned til ét ord: kommunikation.
Få en dialog i gang med faderen i stedet for straks at "go american" med indhentning af advokater.
Jeg kan godt forstå, at du er nervøs. Det er sgu en svær situation. Men som jeg læser dit indlæg, er I røget lidt voldsomt ud af paranoia-tangenten.
Shit like this.....får mig til at huske på værdsætte mit fantastisk forhold til min ex og vores 2 årige knejt:-)
Men det har ikke altid været sådan.. der var en tid hvor at luften var så tyk af dårlig stemning, man kunne skære den ud i klodser.
Og som Storvezir siger: Det handler om at få snakket/kommunikeret om de "kamler" der uundgåeligt kommer til at opstå, blive slugt og lagt bag sig! KEYWORD= LAGT BAG SIG!
Det din kæreste og ex har kørende der, er the road to destruction, og i midten står barnet... vær det større menneske og ræk ud.
Tryk avler modtryk, specielt når der er så store føleser på spil som at have et barn sammen.
my 2 cents
Storvezir og MarioR6 rammer sømmet spot on. Kommunikation frem for konflikt til enhver tid.
Hvis i vil have statsforvaltningen indover, så prøv evt. med børnesagkyndig rådgivning. Det er noget der er ment for at skabe en dialog/samarbejde mellem parterne. Noget der vil være til alles fordel i sidste ende.
TAK for alle de gode råd og synspunkter.
Ja det er måske lidt en over reaktion og selvfølgelig er det klogt lige at se hvad hans næste træk bliver.
For at svare på nogle af spørgsmålene: jeg bliver aldrig, aldrig , ALDRIG nogensinde tilnærmelsesvis venner med ham!!
Jeg står lidt med et ben i begge lejre, da jeg selv er den heldige ejer af et delebarn - og ved derfor man har et stort afsavn til sit barn når man går fra at være sammen altid til hver 2. weekend.
Kominikation kan løse meget - men begge parter skal ville det og det vil han ikke desværre. Al kommunikation foregår via mail, da han har spammet hende konstante via FB og telefon.
Men manden er jo syg - han indkalder gentagne gange til møder i statsforvaltningen - møder ikke op til halvdelen uden at melde afbud, så kæresten kan sidde der og spilde tid. Han udviser abosolut ingen interesse i drengen - ringer/skriver ikke til jul/nytår/fødselsdag - ikke engang gaver får han ( heller ikke nogen som ligger hos faderen)
For nylig var de inde til børnesagkyndig samtale - pludselig påstår han at min kæreste har sendt et tæskehold ud til ham for at få ham til at underskrive nogle papirer - hvilket jo selvfølgelig ikke passer.
Jo det er måske meget normalt at spørge til blå mærker, men alle der har børn ved at de typisk har blå mærker omkring knæene efter leg - det var noget andet hvis han havde blå mærker over hele kroppen.
Men jeg håber da også i mit stille sind, at de får det til at fungere - for der er jo kun en det går ud over og det er barnet desværre.
Du har ret i at hvis der kommer en evt anmeldelse om vold, så er der ikke noget at komme efter - jeg har bare fået fortalt at hvis det skulle ske må jeg ikke bo hos min kæreste og barn, mens en undersøgelse står på(hvis den er rettet mod mig)
De har via statsforvaltningen fået samværet fastsat - hver gang hun kommer for at hente ham til det aftalte tidspunkt er han ikke klar eller virker forberedt på han bliver hentet - faderen sidder typisk og spiser og der går typisk 10-15 min før hun kommer ud af døren.
Vi gør vores til at forberede ham på han skal have samvær med faderen dagen før - fortæller i morgen skal du hjem til far og igen om morgenen, at nu er det far der kommer og henter dig, så han er lidt forberedt.
Jeg forstår heller ikke, at han ikke har lyst til at hilse på mig - når min eks finder en kæreste skal jeg da hurtigt sig hej til ham der får så meget tid sammen med mit barn. Jeg har med vilje holdt mig tilbage når han har været der for at hente ham, for synes han skal tage initiativ til det.
Jeg kunne ikke bare stikke af fra det her - det elsker jeg hende for højt til - og vil selvfølgelig støtte hende alt det hun har brug for.
Kæresten har ligeledes udbedt sig en plan for hvornår han er hjemme, så vi har en mulighed for at planlægge vores hverdag - den kommer typisk en uge før selvom vi gentagne gange har bedt om den tidligere.
Da vi fornylig holdt ferie 1 uge (hvor han var hjemme) blev han tosset og mente da, at den skulle vi bare flytte....!!!
Men tvivler på det nogensinde bliver godt - han har aldrig behandlet hende særligt godt og det er svært at tilgive - det kan jeg godt forstå.
Men omvendt kunne hun jo også bare have holdt benene samlet - de valgte jo i fællesskab og få det barn.
Synes det er meget svært - min frygt er dog stadig stor for han en dag laver noget rigtigt, rigtigt dumt - enten ved min kæreste eller begge to :-(
Slutteligt lige... det der gør PN til så dejligt et forum er at det favner så vidt - at man læser noget under off topic som man ikke har noget konstruktivt til siger for mig en masse om afsender...
/Jacob