Prøv sjovt forumspil: Werewolf/mafia

#1| 0

FORUMSPIL FOR NYBEGYNDERE: WEREWOLF


Jeg håber, at der er nogle nye folk, der har lyst til at prøve kræfter med dette spil, som nogle af jer måske allerede kender som mafia, hvilket det også kan hedde (men det er det samme spil) :)


Det er virkelig et sjovt og hyggeligt spil, og jeg har endnu ikke oplevet, at en person var utilfreds efter at have prøvet sit første spil.


Det handler grundlæggende om at læse eller bluffe de andre deltagere (afhængig af ens rolle i spillet). Derfor er det også kendt for især at tiltale pokerspillere, og flere hundrede mennesker spiller det også på 2+2 (og det bliver også spillet på tusind andre forums). Det er IKKE et rollespil.


Lad os prøve at sigte efter en spilstart mandag næste uge (27. februar).


Folk med 10 spil eller mindre må også gerne joine, men prioritet går til folk, der ikke har prøvet at spille før.


Spillet generelt
Alle spillets deltagere lever i en landsby, som er kommet under varulveangreb. Spillerne er delt op i to konkurrerende hold: de gode og de onde (hhv. indbyggere og varulve). Rollefordelingen afgøres 100 % tilfældigt af en lodtrækning, som bliver foretaget af spilstyreren.


Vinderen af spillet er det hold, der først får udslettet det andet. Dvs. at de gode skal have dræbt alle onde, mens alle de onde reelt bare skal være ude af stand til at tabe (altså opnå lige tal med de gode). Når der er 0 varulve tilbage, så vinder indbyggerne altså, mens varulvene ville vinde ved fx 2 indbyggere og 2 varulve tilbage.


De gode ved ikke, hvilket tilhørsforhold de andre deltagere i spillet har (en indbygger kender altså kun sin egen identitet), men de er til gengæld i overtal. De onde er i undertal, men de kender til gengæld hinandens identitet fra start af, og disse har derfor fordel af at kunne koordinere deres handlinger og skabe splid hos de gode.


Det onde hold må til enhver tid kommunikere sammen uden for spiltråden. Indbyggere må dog udelukkende skrive i tråden. Brud på denne eller andre af spillets regler medfører advarsel eller i slemme tilfælde modkill (man bliver altså taget ud af spillet).


Spillets forløb
Spillet forløber i to faser hver dag – ”dag” og ”nat”.


– Dag: Om dagen stemmer folk om, hvem der skal lynches (dvs. elimineres fra spillet) ved blot at skrive navnet på sin kandidat med fed skrift i tråden. Indbyggere prøver altså hver dag på at få stemt deres varulvemistænkte ud, mens varulvene som regel prøver at dreje stemningen over mod indbyggere i stedet. Man må ændre sin stemme så meget, som man vil. Den med flest stemmer ved slutningen af dagen (standard er kl. 22:00 på PokerNet) bliver lynchet. I nogle spil er der majoritetslynch – dvs. lige så snart en spiller har opnået flertallet af mulige stemmer, så bliver han lynchet på stedet.


– Nat: Når dagen er slut, så er det nat. Ingen må skrive i tråden om natten. Om natten samler varulvene sig uden for tråden og bestemmer sig for, hvem af indbyggerne de vil dræbe. De skal sende deres valg ind til spilstyreren, som offentliggører drabet næste morgen, hvor en ny dag påbegynder. Hvis der er seers (eller andre specielle roller med i spillet), så skal de også sende deres handlinger for natten ind til GM i denne fase af spillet.


Normale roller
– Indbygger: en indbygger prøver på at få lynchet varulve. Han / hun har ingen handling om natten at skulle tage sig af.


– Seer: en seer er en indbygger med specielle evner. Om natten kan en seer sende en PM til GM med navnet på en deltager i spillet, hvorefter GM vil meddele seeren om, hvorvidt denne person er en indbygger eller ulv. Seeren vinder sammen med indbyggerne.


– Varulv: en varulv snakker og stemmer om dagen nøjagtigt ligesom indbyggere, men om natten samler han sig med sine medulve for at bestemme sig, for hvem de skal dræbe.


Regler (læs dem venligst igennem)
– Man må ikke tale om natten. Man skal altså være forsigtig med sine stemmer tæt på EOD.
- Du må gerne poste i tråden, efter at du er død og fx skrive "nå, GL landsbyen!". Dog er indlæg som ”Thingyman og CykelNille er ulve – pas på dem” under ingen omstændigheder tilladt!
– Du må aldrig citere din PM eller samtaler med GM. Disse ting er udelukkende mellem dig og GM.
– Du må ikke deltage i spillet med flere brugernavne. En bruger per spiller!
– Det er ikke tilladt at vædde om spillet.
– Man må hverken redigere i eller slette sine indlæg.


Med alt dette sagt så er det ikke kun tilladt at lyve og bedrage, det er også forventet!


Kom frisk - skriv in her i tråden, hvis du er klar :)


Deltagerliste (10/13)

SurrenderAt20

sothys

Pancytosen

fukdifuk

psylenz

stens888

kris_rem

Knuser

Kokkejoe

(Nitrrrrrram)

Redigeret af Thingyman d. 26-02-2017 18:10
20-02-2017 15:00 #2| 0

Her er et link til et tidligere nybegynderspil, så I kan få en fornemmelse for, hvordan det foregår: www.pokernet.dk/forum/baywatch-nybegynder-werewolf-dag-1.html


Hvis nogle af jer ikke gider at læse OP, kan I evt. se nedenstående video (varer kun 1 min). Her kaldes spillet for mafia, men det er som sagt det samme spil:


20-02-2017 15:02 #3| 0

In!


Jeg kan varmt anbefale at prøve det af :)

20-02-2017 15:03 #4| 0

in

20-02-2017 15:11 #5| 0

In

20-02-2017 15:51 #6| 0

Jeg kan kun tale varmt om dette sjove spil, og det er nemt og gå til som nybegynder.


Jeg kan desværre ikke deltage i dette spil :-)

20-02-2017 18:17 #7| 0

in

vil gerne være med


er godt nok røvdårlig til det

men har været rigtigt sjovt

21-02-2017 12:29 #8| 0

BUMP

21-02-2017 12:34 #9| 0
2018 Champ

Er på ferie i DK, så måske hvis der kommer til at mangle en.


Edit: OG hvis spillet starter inden for et par dage.

Redigeret af LoneRangR d. 21-02-2017 12:45
21-02-2017 13:03 #10| 0
LoneRangR skrev:Er på ferie i DK, så måske hvis der kommer til at mangle en.

Edit: OG hvis spillet starter inden for et par dage.

Spillet starter på mandag.

21-02-2017 13:11 #11| 0

in :

21-02-2017 13:15 #12| 1
psylenz skrev:in :

Velkommen til spillet! :)


Du siger bare til, hvis du har spørgsmål. Men det er et spil, som man hurtigt forstår og lærer, mens man spiller det, så no worries!

21-02-2017 13:35 #13| 0

Minder lidt om dette


21-02-2017 14:01 #14| 0
lilleper skrev:Minder lidt om dette


Indeed. I Town of Salem har alle blot en speciel rolle, mens der oftest er flere "normale roller" i mafia/werewolf, hvilket gør, at det handler mere om at læse hinanden, mens spillet ofte løses i Town of Salem gennem rollernes funktioner.


Er du klar på at prøve werewolf, lilleper? :)

Redigeret af Thingyman d. 21-02-2017 14:02
21-02-2017 16:48 #15| 0

WW er fandme et sjovt spil, så til dem som overvejer det. Bare spring ud i det!

21-02-2017 17:43 #16| 0

Jeg vil også lige bakke op om tiltaget - jeg selv har hældt et utal af timer i WW her på PokerNet. Prøv det.

22-02-2017 07:53 #17| 0

Morning BUMP

22-02-2017 08:47 #18| 0

Hører dette ikke til under forumspil?

22-02-2017 09:13 #19| 2
Silan skrev:Hører dette ikke til under forumspil?

Vi har fået lov af PN til at poste én månedlig tråd i off-topic-kategorien for at gøre opmærksom på vores spil. Vi har dog blot benyttet os af dette én gang om året :)


Selve spillet kommer selvfølgelig til at foregå i forumspilskategorien.

22-02-2017 20:40 #20| 0
Administrator

bump

23-02-2017 07:42 #21| 0

Bumpedybump


Vi har 5 tilmeldte. Spillet kan sagtens køres med også blot 9 folk, hvis det er, men 13 ville være nice - kom frisk :)

23-02-2017 09:07 #22| 0
2018 Champ
Thingyman skrev:

Spillet starter på mandag.




Ærgerligt. Gad ellers godt, men vil næppe få mulighed for at lægge den nødvendige tid :-/
23-02-2017 10:48 #23| 0
Thingyman skrev:
Vi har fået lov af PN til at poste én månedlig tråd i off-topic-kategorien for at gøre opmærksom på vores spil. Vi har dog blot benyttet os af dette én gang om året :)

Selve spillet kommer selvfølgelig til at foregå i forumspilskategorien.

Modtaget, det synes jeg egentlig også er helt fint, måske nogen som mig der normalt fravælger det forum var blevet interesseret.

24-02-2017 05:02 #24| 0

BUMP

24-02-2017 18:30 #25| 0
Administrator

Kom så drenge

Jeg ved i gerne vil

25-02-2017 14:45 #26| 0

@AOOOTR

@bazz

@Bombayashi

@CrazyStax

@Filebgm

@flowiii

@joachimdk

@k0ngen1

@

@Nitrrrrrram

@stens888

@ipm_1957

 

Nogen af jer interesserede igen? (har tagget folk fra sidstes års nybegynderspil + ipm som spillede med for første gang sidste spil)

 

@regs

 

Hvis nogle af jer vil være med, så tilmeld jer også meget gerne, så vi kan få spillet fyldt op, selvom det måske ikke bliver 100% nybegyndere så :)

Redigeret af Bridgeking d. 06-06-2023 17:22
25-02-2017 15:26 #27| 1

jeg vil godt være med. Det bliver ikke så aktiv som før, men kan godt finde lidt tid engang imellem

25-02-2017 16:04 #28| 0
stens888 skrev:jeg vil godt være med. Det bliver ikke så aktiv som før, men kan godt finde lidt tid engang imellem

Nice! :)

25-02-2017 16:55 #29| 1

HM.. jeg kan også godt prøve en gang mere. Men bliver ikke så aktiv.. så det vil nok være at foretrække at jeg ikke er med, men mangler i en er jeg på så godt jeg nu kan..

25-02-2017 16:59 #30| 1

In hvis start mandag

25-02-2017 19:42 #31| 0
Nitrrrrrram skrev:HM.. jeg kan også godt prøve en gang mere. Men bliver ikke så aktiv.. så det vil nok være at foretrække at jeg ikke er med, men mangler i en er jeg på så godt jeg nu kan..

Fedt, du bliver skrevet på i parentes :)

25-02-2017 19:42 #32| 0
kris_rem skrev:In hvis start mandag

Niice, det er da første gang, er det ikke? Langt om længe fik vi dig med :D

25-02-2017 19:49 #33| 0

Jep - jomfruspil 😉

25-02-2017 21:52 #34| 0

In

Længe siden jeg prøvede sidst

26-02-2017 06:34 #35| 0

Nice, 4 mere til en 13'er ville være fedt, men ellers kan vi sagtens køre med 9 mand :)

26-02-2017 13:59 #36| 0

jeg er på :

26-02-2017 18:11 #37| 0
Kokkejoe skrev:jeg er på :

Fedt, velkommen til! :)


Vi mangler 3 mere. Igen så må regs gerne signe up i tilfælde af, at der ikke er nok noobs med, så at spillet kan køre med 13 :)


@Bridgeking - har du den herfra? Jeg får ikke tid til at tjekke ind mere. Bare rand med 9 eller 11, hvis den ikke fylder op.

26-02-2017 18:37 #38| 0
Administrator
Thingyman skrev:
Fedt, velkommen til! :)

Vi mangler 3 mere. Igen så må regs gerne signe up i tilfælde af, at der ikke er nok noobs med, så at spillet kan køre med 13 :)

@Bridgeking - har du den herfra? Jeg får ikke tid til at tjekke ind mere. Bare rand med 9 eller 11, hvis den ikke fylder op.

Tjek


Er der en eller anden der har styr på setup for hhv 9, 11, 13 spillere ?

Jeg ved ikke lige med seer og n0 action for de forskellige


26-02-2017 18:52 #39| 0
Administrator

jeg rander og opretter spiltråd så alle har modtaget roller, og spillet kan starte ca klokken 09 imorgen tidlig


Kom endelig med 3 spillere mere - alle er velkomne

26-02-2017 19:30 #40| 0
Administrator

Sidste mulighed for tilmelding er klokkken 22

Der må være nogle der har lyst at være med af de gamle

26-02-2017 20:16 #41| 0

9: 2 ulve, 1 seer med random n0 villa peek

11: 2 ulve, 1 seer uden n0 peek (høj varians)

13:3 ulve, 1 seer med random n0 villa peek.

26-02-2017 20:21 #42| 0
Administrator
Mahostott skrev:9: 2 ulve, 1 seer med random n0 villa peek
11: 2 ulve, 1 seer uden n0 peek (høj varians)

13:3 ulve, 1 seer med random n0 villa peek.

Thx

26-02-2017 21:02 #43| 1

kan godt hoppe ind hvis der mangler en til 11 eller 13

26-02-2017 21:04 #44| 0
Administrator
Live skrev:kan godt hoppe ind hvis der mangler en til 11 eller 13

Cool - så er vi nok til en 11'er

Vi gir den lige til kl 22, og ser om der kommer 2 mere - det håber jeg

26-02-2017 21:20 #45| 0

N0 peek?

26-02-2017 21:33 #46| 0
Administrator
kris_rem skrev:N0 peek?

Det er et peek som seeren får inden spillet egentlig går igang

26-02-2017 22:04 #47| 0
Administrator

Ok - vi kører med en 11er

Jeg opretter spiltråden, rander roller, og udsender roller til Jer alle via pm inden imorgen klokken ca 09.00 hvor spillet begynder


Læs meget gerne alle regler vedrørende spillet her:


https://www.pokernet.dk/forum/nybegynder-werewolf-spil-proev-det.html

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar