Det er mandag morgen, og solen er efterhånden nået et stykke over horisonten. Den kaster sit morgenlys ud over et stille parcelhuskvarter, hvor husene står i fine rækker og alt ånder fred og fordragelighed. Morgenduggen har samlet sig i bunden af vinduet til loftet hvor vores hovedperson sover, og hvor vores historie begynder:
Biiip, biiip, biiip, biiip, biiip, biiip, biiip, ’KRASH’.
Tre meter fra sengen ligger nu endnu et næsten nyt vækkeur og kæmper livet, fordi Gud ikke har bygget barnet i dette hus til at være morgenfrisk. Og da slet ikke på en mandag, hvor skolereformen er skyld i verdens længste dag. Vækkeuret piver en sidste gang, hvorefter det nøgne syvtal flankeret af nuller stille fader væk.
Ude fra badeværelse lyder den svage summen af faderens barbermaskine. Den suppleres af moderens sang fra køkkenet, hvor hun ihærdigt forsøger at efterligne sin nye favorit sangerinde. Egentlig er moderen ikke så meget til dansk pop, men da hun fandt ud af, at Medina også kommer fra Aarhus, så blev hun pludselig fan. Hun er så glad for at alt der er lokalt.
Inde på børneværelset, eller nåh nej, nu hedder det jo drengeværelset, er der stadig helt stille. Det er først da Medina slutter sit jamren, at moderen kalder på vores hovedperson. Christian... eller det skulle han i hvert fald have heddet hvis det stod til bedstefaderen.
”Peter! Peeeeeter! Der er morgenmad, kan du så komme ud af fjerene!” blev der råbt fra køkkenet.
Efter en god portion havregrød står Peter nu i døren. Han ville egentlig helst blive kørt i skolen, men hans mor havde købt ham en ny cyklehjem, så hun insisterede på at han skulle bruge. Havde det ikke været fordi hun stod og betragtede ham gennem vinduet, hvor morgenduggen nu var ved at være væk, havde han taget bussen. I stedet måtte Peter nu hoppe på sin cykel og tage af sted i skole.
Første time denne mandag var Dansk. Her blev Peter og hans klassekammerater tudet ørene fulde om en helt masse kedelige ting, der slet ikke interesserede Peter. Dog var i dag en smule mere spændende, da det meste af snakke alligevel omhandlede hele Danmarks nationalskjald, Kim Larsen.
Mens klassen diskuterede hvorvidt ”Om lidt” også egentlig var Kim Larsens bedste sang, sad Peter og drømte sig lidt væk, måske til et mere interessant fag. Peters nye yndlingsfag var gymnastik. Eftersom han ikke var verdens mest boglige elev, var han glad for enhver chance for at komme ud af klasselokalet og lavet noget andet. Desværre lå gymnastik altid om torsdagen, men det var stadig ugens lyspunkt, eftersom de denne torsdag skulle spille fodbold.
Tidligere havde Peters yndlingsfag været musik. Selvom Peter havde arvet sin mors manglende sans for toner, synes han alligevel det var sjovt at ”spille” løs på diverse instrumenter. Uheldigvis måtte Peter ikke længere komme til klassens musik timer, da han i stedet skulle til læse træning med gamle lærer Jakobsen. Peter vidste godt, at det absolut ikke havde noget med manglende læseevner at gøre, men derimod at han havde en meget stor kærlighed til en af de største musiknavne gennem tiderne. Det havde gjort, at han sidste onsdag, for anden uge i træk havde måtte gå tidligt hjem, fordi han havde forsøgt at efterligne Jimi Hendrix, ved at sætte ild til sin guitar.
Efter dansktimen blev det tid til klassens time. Et lille frirum hvor man kunne snakke om klassens problemer, spille spil, og selvfølgelig spise kage! Peter nyder oftest denne time, men det er sådan lidt specielt, fordi det tit synes at være ham det drejer sig om når der bliver snakket om klassens problemer. Denne da tegner dog godt, da Peters kagebønner er blevet hørt, og den klassiske drømmekage er blevet erstattet af en chokoladekage!
Peter sidder nu og nyder et stort stykke chokoladekage. Alt er godt…
”BANG” lyder det, og Peter bliver revet ud af sine tanker. Ind ad døren træder Hr. Jakobsen. Denne gang er det dog ikke Peter han nedstirrer, men derimod skuer han ud over hele klassen.
”I har tysk prøve i morgen, forbered jer”
”Fuck” tænker Peter, tysk er det mest nedern fag. Frem fra sin taske sniger Peter nu et ark han har arbejdet på hele weekenden, det lyder:
Sygdomme der kan få Peter til at undgå tysk:
Allergi
Asthma
Feber
Forkølelse
Halsbetændelse
Hovedpine
Influenza
Kræft
Xenofobi
Den sidste vidste Peter ikke helt hvad betød, men hans gode ven Mikkel mente det var noget med edderkopper, og dem syntes Peter i hvert fald var nasty, så den var kommet med på listen. Han besluttede sig for at kræft var i overkanten og influenza var helt perfekt!
Efter klassens time var der naturfag. Peter synes egentlig det er okay, men kun første del af timen, da det handler om biologi. Ligenu har de om dyr fra savannen, og eftersom Peters yndlingsdyr er geparden er det jo perfekt. I dag er det dog løvens kæber og store bid som der er fokus på, men pyt, måske det bliver geparden næste uge.
Anden del af naturfag er røv ifølge Peter. Heldigvis er det ikke en af de uger hvor der er fysik og kemi på skemaet. Sidste uge skulle de snakke om grundstoffer, og det viste sig at Peter havde ret, da han havde tænkt Helium ikke var mere spændende, end de røvsyge balloner man stoppede med at få på Jensen’s da man var 8. I dag handlede time om oxygen, som åbenbart var et fint ord for ilt, men alligevel mente Peter lærer ikke at det var det samme som luft. Peter fik ondt i hovedet af alle de ubrugelige facts… og begyndte at døse hen.
Peter ligger og drømmer sig væk til fjerne lande. Han husker sin geografilærer nævnte noget om en gang at have besøgt en storby langt langt fra Danmark. Først tænkte han det var New York, men det kunne han ikke huske hvor var… der var også noget med Hong Kong, men det lå vist et eller andet sted i Asien... nårh ja, det var Cape Town i Afrika han tænkte på…
Med et spjæt vågner Peter, ind i klassen kommer hans engelsk lærer. Hun fortæller at historie er aflyst, og de skal have engelsk i stedet. Først skal de gennemgå lektier, og så skal de skrive en opgave. Peter er dybt forvirret, han havde brugt lang tid på at forberede sin præsentation omkring anden verdenskrig, men særligt fokus på Hitlers fald.
Nu handlede det i stedet om engelsk. Disse lektier havde Peter haft svært ved. Da han var kommet hjem og spurgt sin mor om hun kunne hjælpe ham med at oversætte ”Hele efteråret stod det ned i stænger i England”, havde hun lavet sjov med ham og oversat det til ”Het hele najaar stond het in hengels in Engeland”, hans far havde bare lavet en kommentar om bacon, så Peter havde gjort det de fleste andre gjorde i sprogfagene, tyet til google translate der havde givet ham svaret: ”Throughout the autumn it stood down in rods in England”
Efter at have gennemgået lektierne, hvor halvdelen af klasse havde fået hug for at bruge google translate, skulle de skrive en rapport omhandlende de mere praktiske fag i skolen. Først skulle de med engelske termer beskrive et stykke værktøj. Hard, made of iron, not bendable, good at hitting nails endte med at blive Peters bud på en hammer.
Efter at have beskrevet sin hammer skal Peter nu fortælle om sin yndlingsret han fredag kan lave i hjemmekundskab. Da skæver over til Mikkel ved siden af, og ser der står noget om jateloven… det kan han overhovedet ikke forstå, så han vælger derimod at fortælle om stegt flæsk med persillesovs, som altid er et hit hos Peter, men kun når far laver den!
Sidste time denne mandag er billedkunst eller håndarbejde. Hver uge skifter man fag. I denne uge har Peter billedkunst, og de skal lave et billede hvor de kun må bruge én farve, men forskellige nuancer af den. Peter beslutter sig for at bruge gul, og får lavet et mesterværk. Nu skal det bare tørre, men ak ja, i det han læner sig frem for at gribe et nyt papir, vælter han en glasvand ud over han billede… det er ikke længere gult, nu er det nærmere pisgult.
Peter er så pissed over hans billede er ødelagt, at han løber ud af lokalet og hen for at finde sin cykel. Hvad han ikke ved er, at da billedet tørrede, så blev den pisgule farve, altså helt almindelig gul igen..
Peter er så pissed over hans billede er ødelagt, at han løber ud af lokalet og hen for at finde sin cykel. På vej over skolegården mod cykelstativet snubler han. Han river hul på sine nye busker. Han synes han er ekstremt uheldig, men han ved heldigvis hvordan han lapper et hul. Han ved, at når han får rejst sig op, cyklet hjem, og åbner sin mor sytøjsæske, er det første han finder en nål. Herefter kan han altid tjekke om der også er en lap og noget tråd. Mens Peter ligger på jorden og tænker alt det her indser han, at der jo nu er gået en hel dag, og han har fri fra skole. Mandag er overstået, og alting ser lidt lysere ud!
Tak fordi I spillede med ♥
