Psykologibøger/matriale?

#1| 0

Jeg har længe gået med tanken om at studere lidt psykologi. Syntes at det er et mega-spænende fag. Jeg starter nok op med nogle psykologifag efter sommerferien, men indtil da kunne det da være fedt at læse lidt om det.

Så mit spørgsmål er følgende:

Er der nogen der kender noget matriale/bøger som der er værd at læse for en noob?? :-)

30-01-2012 05:18 #3| 0

Læser selv til pædagog. Kan anbefale Michael White som er grundlægger af narrativ terapi. Virkelig spændende læsning. Om ikke andet så læs afsnittet om eksternaliserende samtaler og casen om Jeffrey i dette afsnit.

en.wikipedia.org/wiki/Michael_White_(psychotherapist)

"Maps of Narrative Practice" (findes på dansk - Kort over narrative landskaber)

Ellers er der Foucault som du muligvis har hørt om. Ikke noget jeg er særlig godt inde i endnu, men han var stor inden for psykoterapi og filosofi og er ofte refareret til af andre forfattere / psykologer / osv

Mange skrub herfra

30-01-2012 08:52 #4| 0

2 bøger med introduktion til den "positive psykologi": Kan anbefales

"At Lykkes" af Martin Seligman
"Positivitet" af Barbara L. Fredrickson

30-01-2012 10:58 #5| 0

Starter på 4. semester næste uge.

Er der noget der interesserer dig specifikt?

Er det personligheds teorier, filosofien bag, pædagogik eller kognition?

Vil foreslå dig at tage ind til vores boghandel og se på bøger der. Der kan du også finde kompendier til de forskellige fag som samler mange forskellige teorier, hvilket jeg vil anbefale da det er superfedt at læse så mange forskellige teorier.

Redigeret af jorn_olsen d. 30-01-2012 15:05
30-01-2012 12:52 #6| 0
en.wikipedia.org/wiki/Man's_Search_for_Meaning

Ikke sikker på at det er det du leder efter, men spændende bog uanset og nem at læse..
Redigeret af JensMøgtyr d. 30-01-2012 12:52
30-01-2012 13:59 #7| 0
OP

Tak for alle foreslagende. Jeg vil klart kigge nærmere på alt det i har linket til.

@Jorn-olsen

Nu kender jeg ikke alt for meget til det psykologiske. Det kunne godt være de ting du nævner der. Men jeg vil gerne starte så tæt på bunden som muligt. Hvor det så er, det ved jeg ikke.

Ting der interesserer mig er: hvorfor mennesker gør som de gør, mønstre som går igen og igen og måske ødelægger noget for en selv i nogle af livets facetter. Hvis det giver mening?? Eksempelvis har jeg selv været meget reaktiv fremfor proaktiv, været den type der forventer det værste med håber det bedste, for så bliver man ikke skuffet. Ting som jeg nu arbejder med.

Men også det at arbejde med unge omsorgssvigtede, interesserer mig. Har arbejdet med sådan nogle for et år tilbage.

Hjælper det dig til hvor jeg skal søge? :-)

30-01-2012 14:31 #8| 0

@Marc i Grundbogen i Psykiatri, som jeg linkede til, kommer den igennem alt fra affektive lidelser til depressive og den kører hvert kapitel "cases", hvor der også tit er unge patienter, samt mødet med patienten, interview-form i sammødet mellem behandler og patient.
Den berører også kort om spejlneuroner og ungdoms- og udviklingspsykologi, for at give en forståelse for betydningen af menneskets opvækst.

Mht. hvordan vi reagerer er klinisk neuropsykologi også god, men det er lidt mere avanceret. Der bliver introduceret til det i Grundbogen i psykiatri, med hensyn til hjerneprocesser i form af stress, angst, depression, skizofreni, OCD og meget mere.

Med hensyn til mønstre, mener du da ritualer? For det kommer bogen også godt igennem i kapitlet om OCD-lidelser og den normale persons behov for hverdags ritualer.

30-01-2012 14:33 #9| 0

Faktisk har Berkeley uploaded et psykologi-forløb fra deres Universitet der kan ses på YouTube:



Den starter i det simple og kommer mere og mere i dybden med teori, neuropsykologi og hvilke eksperimenter der er blevet lavet i løbet af tiden. Den kan hvert fald anbefales, hvis du er nogenlunde ny i psykologien.

** Det sjove begynder først 30min inde i klippet - alt det før er introduktion til serien

Redigeret af chrrrist d. 30-01-2012 14:46
30-01-2012 14:47 #10| 0

@Marc

De her podcast og også rigtig gode og meget basale og ikke mindst let forståeligt.

www.todddaniel.com/Professor_Todd/Great_Ideas_in_Psychology_Podcast/Great_Ideas_in_Psychology_Podcast.html

Vender lige tilbage i aften med svar på dine spørgsmål.

Desuden kan disse bøger af Inger Thorman anbefales:

Fagbøger:
"Hånden på hjertet, omsorg for det lille barn i krise"
"Den nænsomme anbringelse"
"Med hjerte og forstand, de tidlige anbringelser"
”Medfødte alkoholskader
”De voksne børn”

Redigeret af jorn_olsen d. 30-01-2012 14:53
30-01-2012 16:31 #11| 0
OP

@Chrrrist

Den er set og ja, de første 30 min var ikke så sikdegode. :-)

Grundbogen i psykiatri virker som et must buy.

Når jeg tænker mønstre, tænker jeg ikke specifikt hos folk med diagnoser, men nok mere folk som har en destruktiv væremåde.som Det kunne være mennesker der har det med at såre andre mennesker de holder af, for ikke at ende som den sårede i sidste ende. Hvorfor mange mennesker, ved egen hjælp, har svært ved at bryde ud af mønstre som de har fået af deres forældre eller lign. Den slags.

Nu ved jeg godt at ovennævnte problemstillinger er rimelig lette at finde årsagen til, men noget a'la det.

@Jorn

Må jeg spørge om du læser til psykolog eller om det bare er en "hobby" for dig? Ikke at det ar være psykolog kan være både arbejde og hobby på samme tid. :-)

Hvor hvor læser du?

Selv overvejer jeg at tage psykologi på C niveau på VUC, kan du måske fortælle om bedre/andre steder at starte/læse?

De bøger du henviser til, er de ikke specifikt til det pædagogiske? Godt nok har jeg arbejdet med unge, men det er langt fra sikkert at jeg kommer til det igen. Jeg så nogle massive svigt fra kommunens side og har siden aftalt med mig selv at jeg aldrig skal arbejde i det kommunale igen. Ikke indenfor for det område i hvert fald.

30-01-2012 17:12 #12| 0

Jeg er uddannet psykolog fra i sommers.

Jeg tænker, at følgende bog dækker dine behov: Preben Bertelsen: Personlighedspsykologi.

Den er super overskuelig og let læselig. Den giver en introduktion til personlighedspsykologien og gennemgår de store retninger og teorier. På studiet kaldte vi den "pixie-bogen", men den fortæller rigtig meget om de grundlæggende tanker i personlighedspsykologien.

God læselyst;)

30-01-2012 17:50 #13| 0

Carl Jung FTW ;)

30-01-2012 19:22 #14| 0
Marc skrev:
Nu kender jeg ikke alt for meget til det psykologiske. Det kunne godt være de ting du nævner der. Men jeg vil gerne starte så tæt på bunden som muligt. Hvor det så er, det ved jeg ikke.


Et bud på "bunden": "Sentralnervesystemet" af Per Brodal
Den er på norsk og kan være lidt svær at forstå, men jeg vendte mig hurtigt til sproget, der ligger tæt op ad dansk.
Hvorfor er den vigtig? Den kan udvide din viden om hjernens anatomi, indhold (nerveceller, hjælpeceller) og hvordan disse fungere og virker på hinanden. Det er i mine øjne essentielt at forstå det underliggende system for at komme nærmere på en forståelse af sindet, menneskets højere hjernefunktioner.
Specielt del 6 er interessant: "Cortex cerebri og limbiske strukturer - Tanker og følelser" med underafsnit som "Amygdala og emotioner", "Hippocampusformationen, læring og hukommelse" eller "Arbejdsdeling mellem hemisfærerne"

Desværre er bogen dyr, så vil anbefale at låne den på biblioteket.
Jeg har den selv, fordi den er en del af pensum i neuroanatomi på medicinstudiet ved Aarhus Uni, desværre var en stor del af del 6 ikke en del af pensum, men jeg læste det nu alligevel af ren interesse.

Anmeldelse: www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2007/45/pdf/VP52720.pdf
"Referencelisten er på 40 sider i to spalter og vidner om forfatterens ønske om at basere denne lærebog på et solidt videnskabeligt grundlag – som vel og
mærke hele tiden ændres."
30-01-2012 21:01 #15| 0
OP

@ateroi.

Takker. Den bog vil jeg også kigge nærmere på. :-)


@Coolkjaer

Det er jeg enig med dig i. Jeg er også interesseret i at komme helt i dybden, med det underlæggende system. Så den vil jeg kigge på. Bare surt den ikke fåes på dansk. Så er spørgsmålet om den findes på et bibliotek i min by.

30-01-2012 22:21 #16| 0

^^
Hvis den ikke gør, kan den sikkert bestilles hjem ellers har han også lavet en engelsk udgave, som de måske kan få fat i.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar